Ifølge Ingeniøren og NytKampfly.dk tegner der sig et ret så klart billede:   Eksperterne er enige med politikerne som er enige med militæret som ikke stilles kritiske spørgsmål af pressen: Det er kun et spørgsmål om hvilket krigsfly, vi skal have.   Diskussionen skal ikke dreje sig om ting som f.eks.:   • Hvad vi vil med vor forsvar på en 30-årig horisont? • Hvordan hænger forsvaret … Continue reading Krigsfly – hvad siger du? Jeg siger fra.

TFF director Jan Oberg comments on U.S. lawmaker as warmaker – on Iran – August 16, 2015 Continue reading U.S. lawmaker as warmaker…

TFF at 30 – Part 2 Why peace research is about finding solutions Continue reading TFF turns 30 – Part 2: “Why peace research is about finding solutions”

Continue reading Militarism up, intellectualism down

Today’s elections in Burundi – it breaks my heart and I hope I am wrong.Please share! TFF PressInfo # 327 Continue reading Burundi heading for catastrophe with the world’s eyes wide shut

If an article like this can pass the editorial board of The Economist – there is no way the West can talk credibly about Russian media propaganda.The amazing thing is that so many still believe it is meaningful to read The Economist – and seem to believe it is an authority on international affairs. This one, at least, is pure propaganda, not worthy of the … Continue reading The decay of The Economist

December 2013, publiceret i Ræson

Hvis det er fred, verden vil have, er det et ynkeligt spil vi har set, mener fredsforskeren Jan Øberg, medstifter og direktør for den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund – www.transnational.org

Gad vide hvor mange mislykkede krige vi endnu skal igennem før især politikere og medier opdager det indlysende faktum at der findes et temmeligt bredt spektrum af handlingsmuligheder mellem at gøre ingenting og at smadre et land når konflikter dukker op?

Det spektrum hedder konflikthåndtering og tilhører et fagområde der undervises i rundt om på verdens universiteter. Det kræver at FNs medlemsstater etablerer ”styrker” af uddannede konfliktanalytikere, facilitatorer, mæglere, områdeeksperter, forhandlere og forsoningsterapeuter, der kan rykke ud endnu hurtigere end de kan sende krydsermissiler og F-16 fly.

For at dette spektrum kan blive inddraget forudsættes endvidere at regeringer ikke direkte ønsker krig under foregivende af at have gode og ofte humanitære motiver hvor de i virkeligheden har rå interesser.

Med andre ord, man kan gøre noget ved den manifeste konfliktanalfabetisme, der først søger militære løsninger og – som en række danske politikere – hurtigt tilsidesætter folkeretten og FNs fornemste norm, nemlig den at fred skal skabes med fredelige midler og først når de alle har været prøvet og vist sig uden effekt kan man gribe til militære midler, vel at mærke i FN-regi.

Eller anderledes udtrykt: fred kan læres. Når nu de fleste mennesker i verden – også 98% af de civile i konfliktzoner der ikke griber til vold men er dens ofre – ønsker fred skulle man kunne tage demokratiet alvorligt og gøre en kraftanstrengelse for at mindske (ikke afskaffe) militæret, der globalt koster 1700 milliarder dollar eller 30 gange mere end alt FN gør – og i stedet øge konflikthåndteringen.

Eksemplet Syrien – gal diagnose og prognose

Verden har brug for konflikt-lægevidenskab: diagnose, prognose og behandling.

Diagnosen turde være nok så klar: Det handler om endog meget komplekse indre konflikter, den arabiske vår (oprindeligt) men det handler også om hele Mellemøsten og især hér om Vestens ønske om at holde Iran nede og Israel oppe. En diagnose, der fokuserer på én person eller elite som ”diktatoren” (i gåseøjne for det var han jo ikke førhen) el-Assad er amatørisme.

Continue reading “Syrien – hvad kunne være gjort og hvad kan stadig gøres?”