Politiken gør det helt rigtigt i Muhammed-sagen

Politikens erklæring angående publiceringen af Muhammed-tegningerne er aldeles korrekt. Om noget kommer den for sent.

Dén historie handlede aldrig om ytringsfrihed men om kultiverethed. Der er mange ting i livet vi kan – og har lov til – men som vi undlader at gøre fordi vi er civiliserede, følger visse normer for god adfærd.

Det er lige til Fogh og de andre ufejlbarlige at dette handlede om ytringsfrihed. Faktum var regeringen håndterede dette problem så diplomatisk elendigt, at de måtte sige at det handlede om ytringsfrihed. På den måde troede man at man kunne gå i dækning under en banalitet – og medierne kunne jo ikke andet end støtte denne tolkning for hvem i medierne kunne vel sige at det ikke handlede om ytringsfrihed eller at den er vigtig?

Continue reading “Politiken gør det helt rigtigt i Muhammed-sagen”

Muhammed II – hvor vi dog forstår os

Om hvordan man kan forstå sig selv så meget at der ikke bliver plads til at forstå nogen anden. Og om hvordan Danmark, som i en karikatur, igen lykkes med skabe sig en rolle som offer for Muhammed-balladen.

Uden skygge af bevis for påstanden om mordplaner på tegneren publicerer 17 aviser den af Muhammed i bombeturban. Det sker, siger de, for at demonstrere at vi har ytringsfrihed hér i landet.
Av min bare # 1!

Egentlig frihed til at ytre sig hænger i hvert fald til en vis grad sammen med egentlig frie medier. Det eneste frie medie, jeg kender, er Internet. Bilder vi os ind at økonomiske hensyn til at det skal løbe rundt, tilpasning til “markedet”, politiske hensyn i valget af visse perspektiver på visse emner og regeringers skiftende “mediepolitik” og pres af mere eller mindre subtil karaktér – samt personforbindelser – ikke spiller den mindste rolle for aviser, radio og tv?
Kan vi virkeligt påstå at den “fjerde” statsmagt ikke er og har en egen magt men helt frit tjener offentligheden, sandheden, mangfoldigheden og altid giver den bedst mulige folkeoplysning om selv de mest kontroversielle emner?
Av min bare # 2!

Continue reading “Muhammed II – hvor vi dog forstår os”