At dække og afdække medierne

DR

5 dage efter at jeg slog min kommentar op er der, som det fremgår, 278 Likes, 170 shares og over 40 kommentarer – næsten alle mere kritisk med langt stærkere ord end mine, f.eks. propaganda, hjernevask og megen fordømmelse af folketingsmedlemmernes beslutning om at Danmark også skal bombe i Syrien.

Der er ikke kun tale om politikerlede – eller foragt. Der er tale om udbredt medielede.

Det er ikke så almindeligt at en kort kommentar om en løbende historie får så mange reaktioner og at så mange føler trang til at dele.

Den enkle pointe i mit opslag er jo at vort public service medies prioriteringer – i det mindste set i lyset af en folkeoplysende tradition og dét er et lys, der er brug for – er uansvarlig og at DRs hjemmeside som så mange andre lider af langvarig tabloidisering. Krig er ikke en rar nyhed og den slags kan forstyrre den omsiggribende danske hygge – læs eskapisme.

Der er snart sagt ikke et “seriøst” medie tilbage, der ikke lefler for sport og underholdning og personfikserede historier, skandaler og – rene ligegyldigheder. Selvsving er et passende ord når DR X Factor bliver topnyhed igen og igen på DR’s hjemmeside.

Oh nej – jeg vil ikke have “tunge” nyheder hele tiden om verdens overgang eller undergang. Men jeg vil have en reflektion af at vi lever på én klode og i globaliseringens tid. Jeg vil have en fornemmelse at visse ting er vigtige end andre og at der er nogen, der har tænkt over hvad der egentlig er mediers opgave som tiden og verden forandres.

Continue reading “At dække og afdække medierne”