Fik idag lejlighed til at bladre i Bent Jensens bog, der ikke handler om den kolde krig. (Ulve, får og vogtere. Den kolde krig i Danmark 1945-1991, bd. 1-2, Gyldendal, 2014.) Jeg er jo lidt skuffet over at han f.eks. ikke skriver ét ord om at jeg i sin tid blev beskyldt for at være spion for guess who og blev kaldt op til Forsvarschefen, den gæve G. K. Kristensen, som senere blev medlem,sgu, af Generaler for Fred. Han nævner heller ikke at jeg besøgte Sovjetunionen og Østtyskland af og til eller at jeg optrådte på både Samarbejdskommiteens og Nej til Atomvåbens møder eller at jeg var generalsekretær for Fredsfonden hvor vi blandt andet indbød russere. Han har simpelthen ikke undersøgt mit synderegister, der jo er lige så langt som fra København til Moskva. Det eneste har har fundet på mig er at jeg har talt ved indtil flere forfærdelige fredsmøder i 1980erne. Og så kalder han både Johan Galtung og mig for “fredsforskere” i citationstegn. Det er da godt skuldret nu Galtung har brugt cirka 60 år af sit liv på fredsforskning og er noget mere meriteret på sit område (f.eks. mængder af æresdoktorater og 160 bøger) end Bent Jensen på sit og jeg selv har en del år på bagen i denne brance, såvel hvad angår publikationer, lederskab af institutter og gæsteprofessorater (og nogle bøger). Godt gået Bent Jensen – smædeskriftets stil i et 10 millioners Fogh-politisk korrekt […]

Read More →