Militarism, taxpayer money for war planning and lack of democracy

My deeply concerned wake-up call to YOU! Please share and spread further!NATO’s military leader is like a man given a scalpel to perform surgery without ever having opened a book on medicine.Taxpayers pay for getting less and less secure and risking war in Europe. These military elites have no democratic mandate – be it in the West, Russia, China or anywhere.My interview with RT International Continue reading Militarism, taxpayer money for war planning and lack of democracy

Hvordan Danmark blev en krigsførende nation

Trykt i tidsskriftet Ræson 4/14

I politisk forstand eksisterer det Danmark jeg voksede op i ikke mere. Det var et land hvor man i rimeligt omfang troede på humanisme, på retfærdighed, ligeberettigelse, velfærdsstat og på at snakke om tingene. Selvom vi var med i NATO så skulle konflikter løses i overensstemmelse med folkeretten og ved at snakke om tingene.

Idag er Danmark ledende på to områder, som mange i min generation dengang ville have forsværget at vi nogensinde ville røre med en ildtang: fremmedfjendtlighed og militarisme. Selvom der er en sammenhæng mellem disse to ting så skal jeg i det følgende i en slags listeform svare på det spørgsmål Ræson har stillet mig: Hvad er det for en udvikling der er sket i DK’s syn på verden og militær magtanvendelse de sidste 25 år?

Man kunne også spørge: Hvorfor er den aktivistiske udenrigspolitik i første række militær? Hvorfor er det moralske argument om at vi ”må da gøre noget når” kun relevant dér hvor F16 kan bruges men ikke dér hvor fattigdommens og fejludviklingens problemer tager tusinder af liv hver dag?

Punkterne, der dækker de nævnte 25 år – altså tiden siden den gamle kolde krigs afslutning i 1989 – er ikke prioriterede. Alting hænger sammen og den lineær tænkning samt enkel kausalitet af typen A forårsager B forårsager C er forældede begreber.

Det globale perspektiv. Alt uden for EU, altså sådan cirka 93 % af verden – er blevet nedprioriteret i medier og politisk debat. Jo mere globalisering, jo mere er Danmark (jeg véd godt det er en generalisering!) blevet selv/nationalt-orienteret og kombinerer hygge med fornægtelse af de store problemer menneskeheden står overfor.

Efterkrigsgenerationen. Politikere har ingen erfaring af krigen, mange var endog børn eller unge da Muren faldt. Hvis der findes en afsky eller frygt for krigens gru så er den tilstede via medier – og krigen finder sted på behagelig afstand i kulturer vi stort set ikke forstår men nok synes skal ændres af det mere civilisatorisk overlegne Vest. Og går dét så helt galt som i Irak så havde vi i hvert fald gode intentioner.

Socialdemokratiet. Det i en vis forstand historisk samfundsbærende parti i de nordiske lande har opgivet alt hvad der fandtes i bevægelsen af solidaritet, nedrustning, retfærdighed og engagement ude i den store verden. Det er som P. O. Engquist vist har formuleret det et parti, der ikke længere har en historie at berette.

Det radikale venstre. Traditionelt anti-militaristisk, nu pro. Når man ser på Danmarks krige er det gamle spørgsmål jo stadig relevant: Hvad skal det nytte? Det var S og R der, personificeret ved Nyrup Rasmussen og Niels Helveg Petersen, i 1999 gjorde to fundamentale ting: blæste på FN og bombede Jugoslavien og dermed åbne for alt, der siden er sket.

Kundskab blandt politikere. For et par årtier siden havde vi en række politikere på tinge, der havde den store verden og sikkerhedspolitik som specielt kundskabsområde

Continue reading “Hvordan Danmark blev en krigsførende nation”

Hvad skal Danmark med kampfly?

Der findes bedre argumenter imod end for. De officielle argumenter holder i hvert fald ikke. Og i det hele taget handler en informeret debat i et demokrati absolut ikke bare om hvilket kampfly, vi skal have.“Opinionen. Magasinet med tværkulturel kant” har lavet et længere interview om disse ting og om hvad dansk udenrigspolitik også kunne være – med en lille smule krativitet. God læsning! Continue reading Hvad skal Danmark med kampfly?

The links between refugees and war

It’s our wars, stupid!A short interview on Russia Today about Europe’s woefully inadequate understanding of why refugees come here.Towards a solution: Deal with conflicts early and by peaceful means, criminalise arms trade and abolish war and you’ve solved most of the world’s refugee problems!Interview on YouTube with RT International (700 million viewers worldwide and to be broadcast repeatedly on April 20, 2015). Continue reading The links between refugees and war

The alleged Russian sub was a civilian plastic boat. And. . . ?

Swedish Admiral Admits ‘Russian Submarine’ Was Actually Civilian Boat” • The Moscow Times One wonders how many Swedes were seduced to believe that this was a Russian thing? And how many million dollars that search cost – and what effect such a “mistaken” photo had in terms of strengthening the Swedish military, increasing the budget and having the Nordic countries gang up to “deter” Russia. … Continue reading The alleged Russian sub was a civilian plastic boat. And. . . ?

The Nordic defence ministers letter isn’t helpful at all

Stubb and Tuomioja rush to reassure after Russian statement: “Nothing to worry about” | yle.fi To old-fashioned politics, security is still predominantly about weapons, military activities and “signalling”. It’s not about dialogue, human security and quickly opening up areas of co-operation which could help bring about mutual understanding. One way of interpreting this Nordic defence co-operation push is to see it as a way to … Continue reading The Nordic defence ministers letter isn’t helpful at all

Fogh Rasmussen efterlader en verden i kaos

Interview med Jens Malling – Publiceret i Arbejderen Efterlader en verden i kaos Anders Fogh Rasmussen træder tilbage som Natos generalsekretær i dag efter fem år på posten. Aggressivitet over for Rusland og hykleri når det gælder Irak har ifølge fredsforsker Jan Øberg kendetegnet hans sidste år i spidsen for organisationen. Et udtryk for Vestens moralske forfald, mener han AF JENS MALLING ”Verden er et … Continue reading Fogh Rasmussen efterlader en verden i kaos

US ambassador to Sweden: Join NATO

This is how pressure is put on other countries and a rare glimpse by media into processes presumably meant to be semi-official and basically hidden to the public. And of course, it is up to sovereign Sweden to decide what to do – but, however, not joining NATO will have a price. See below the ambassador’s formulation and hint at Ukraine’s situation. The truth is … Continue reading US ambassador to Sweden: Join NATO

Om Rusland: Vesten har valgt ekspansion og konfrontation

Ræson har bedt mig svare på syv spørgsmål vedrørende Ukraine og det ny modsætningsforhold mellem Vesten/NATO og Rusland. Læse de korte svar hér. Continue reading Om Rusland: Vesten har valgt ekspansion og konfrontation

Syrien – hvad kunne være gjort og hvad kan stadig gøres?

Gad vide hvor mange mislykkede krige vi endnu skal igennem før især politikere og medier opdager det indlysende faktum, at der findes et temmeligt bredt spektrum af handlingsmuligheder mellem at gøre ingenting og at smadre et land når konflikter dukker op?

Det spektrum hedder konflikthåndtering og tilhører et fagområde, der undervises i rundt om på verdens universiteter. Det kræver at FNs medlemsstater etablerer ”styrker” af uddannede konfliktanalytikere, facilitatorer, mæglere, områdeeksperter, forhandlere og forsoningsterapeuter, der kan rykke ud endnu hurtigere end de kan sende krydsermissiler og F-16 fly.

For at dette spektrum kan blive inddraget forudsættes endvidere at regeringer ikke direkte ønsker krig under foregivende af at have gode og ofte humanitære motiver hvor de i virkeligheden har rå interesser.

Med andre ord, man kan gøre noget ved den manifeste konfliktanalfabetisme, der først søger militære løsninger og – som en række danske politikere – hurtigt tilsidesætter folkeretten og FNs fornemste norm, nemlig den at fred skal skabes med fredelige midler og først når de alle har været prøvet og vist sig uden effekt kan man gribe til militære midler, vel at mærke i FN-regi.

Eller anderledes udtrykt: fred kan læres. Når nu de fleste mennesker i verden – også 98% af de civile i konfliktzoner der ikke griber til vold men er dens ofre – ønsker fred skulle man kunne tage demokratiet alvorligt og gøre en kraftanstrengelse for at mindske (ikke afskaffe) militæret, der globalt koster 1700 milliarder dollar eller 30 gange mere end alt FN gør – og i stedet øge konflikthåndteringen.

Eksemplet Syrien – gal diagnose og prognose

Verden har brug for konflikt-lægevidenskab: diagnose, prognose og behandling.

Diagnosen turde være nok så klar: Det handler om endog meget komplekse indre konflikter, den arabiske vår (oprindeligt) men det handler også om hele Mellemøsten og især hér om Vestens ønske om at holde Iran nede og Israel oppe. Continue reading “Syrien – hvad kunne være gjort og hvad kan stadig gøres?”