☮ ☮ Mahatma Gandhi On Palestine, Written In 1938 Since my student years, Gandhi has been one of my inspirations, perhaps the basic one. I have studied his theories and action, I’ve been teaching Gandhi and I walked in his footsteps here and there in India in 2001. No less than 76 years ago he gave us a perspective on what happens these very days … Continue reading ☮ ☮ Mahatma Gandhi On Palestine, Written in 1938
☮ ☮ Some people are exceptionalBy Jan ObergA short think piece on Gaza 2014 and the moral decay of the West.Written 12 days after Israel launched Operation Protective Edge, after Shejaiya and after 400 people on the Palestinian side have been killed.Go to the article on TFF’s blog. Continue reading ☮ ☮ Some people are exceptional
In early June I was asked by Russia Today – RT – to do a half-hour conversation about militarism and peace. The only questions that were planned in advance were about the changes in Sweden’s foreign and security policy over the years which I had writen about in TFF PressInfo – here in English and here in Swedish. So it was a free discussion, unedited and … Continue reading Interview on RT in early June
► ► BREAKING – Israel launches Gaza ground attack 22 hours ago I wrote as a comment on Israel’s idea to have a new ceasefire.My point b) turned out – tragically – to be true: ☮ ☮ Israel to temporarily halt fire in Gaza StripHmmmm – this comes after Netanyahu said Israel would bow to no pressure from anywhere, after Hamas said no to ceasefire, … Continue reading Israel launches Gaza ground attack
☮ ☮ Mange mennesker tror at konflikter handler om A’s Aktion og B’s Reaktion. Men der er sjældent, faktisk aldrig, kun to parter. Dernæst tror dem der tager stilling for og imod A eller B at A’s Aktion i virkeligheden er Reaktion og B’s Reaktion i virkeligheden er Aktion. De debatterer febrilt hvis der er den skyldige – 100% skyld på den ene side og … Continue reading Disse Gaza-dages konfliktanalfabetisme
Lund, 20. marts 2014
Hej Jakob Stig Jørgensen
I din artikel den 19. marts bruger du tre eksperter. Hvad der kendetegner dem er at de er dygtige og har en samstemmende holdning i retning af det russofobiske og at deres ekspertise har tyngdepunkt på realpolitiske og nok så militære/magt perspektiver på verden.
Det kan være nok så interessant at overveje hvordan mennesker, der ikke selv er eksperter på et område, vælger eksperter på netop det område. Jeg véd ikke hvordan I gør det på Politiken men det giver over tid et indtryk af en nok så snæver definition og bestemt politisk orientering.
Må jeg gøre dig opmærksom på at der på dette område findes ganske mange eksperter med en lidt anden tilgang og opfattelse – f.eks. Ole Wæver, Jens-Jørgen Nielsen, Johns Scales Avery, Else Hammerich, Isabelle Bramsen, Poul Villaume, Claus Kold og i al ubeskedenhed jeg selv.
Continue reading “Hvilke eksperter benytter Politiken sig af?”Ministres og folketingsmedlemmers intellektuelle nedrustning bør vække bekymring
Hverken Lene Espersen (K), Zenia Stampe (R) eller Nicolai Wammen (S) har forstaaet et suk af hvad USA/NATOs missilforsvar gaar ud paa når de i disse dage argumenterer for at Danmark skal gå med i det som en konsekvens af Ukraine-krisen og at det ikke er rettet imod Rusland. Her er forklaringen:
Den klassiske terrorbalance fra 1950-erne handler om at hvis A har kastet sine raketter – inkl atomare – paa B, saa ville B altid have tilstrækkeligt at gengælde med – nemlig atomvaaben paa sine fly, ubaade og i siloer, der ikke er blevet slaaet ud af A’s første angreb.
Det hed “gensidigt sikret ødelæggelse”. Den afskrækkende værdi laa i at begge parter vidste at hvis de startede en atomkrig ville deres egne befolkninger i milliontal dø som følge af modpartens gengældelse.
Hvad indebærer det i dette perspektiv at udvikle et missilskjold eller “forsvar”?
Continue reading “Missilforsvaret misforstået”Se engang på denne korte video hvor NATOs Generalsekretær taler om Ruslands reaktion på den af vesten stærkt påvirkede udvikling i Ukraine. Man vil huske Anders Fogh Rasmussen som den danske statsminister under hvis ledelse Danmark blev besættelsesmagt i Irak fra 2003 og fire år frem. Derefter blev han belønnet med posten som NATOs Generalsekretær – en rolle i hvilken har er medansvarlig for at … Continue reading Anders Fogh Rasmussen gør store intellektuelle fremskridt
Gad vide hvor mange mislykkede krige vi endnu skal igennem før især politikere og medier opdager det indlysende faktum, at der findes et temmeligt bredt spektrum af handlingsmuligheder mellem at gøre ingenting og at smadre et land når konflikter dukker op?
Det spektrum hedder konflikthåndtering og tilhører et fagområde, der undervises i rundt om på verdens universiteter. Det kræver at FNs medlemsstater etablerer ”styrker” af uddannede konfliktanalytikere, facilitatorer, mæglere, områdeeksperter, forhandlere og forsoningsterapeuter, der kan rykke ud endnu hurtigere end de kan sende krydsermissiler og F-16 fly.
For at dette spektrum kan blive inddraget forudsættes endvidere at regeringer ikke direkte ønsker krig under foregivende af at have gode og ofte humanitære motiver hvor de i virkeligheden har rå interesser.
Med andre ord, man kan gøre noget ved den manifeste konfliktanalfabetisme, der først søger militære løsninger og – som en række danske politikere – hurtigt tilsidesætter folkeretten og FNs fornemste norm, nemlig den at fred skal skabes med fredelige midler og først når de alle har været prøvet og vist sig uden effekt kan man gribe til militære midler, vel at mærke i FN-regi.
Eller anderledes udtrykt: fred kan læres. Når nu de fleste mennesker i verden – også 98% af de civile i konfliktzoner der ikke griber til vold men er dens ofre – ønsker fred skulle man kunne tage demokratiet alvorligt og gøre en kraftanstrengelse for at mindske (ikke afskaffe) militæret, der globalt koster 1700 milliarder dollar eller 30 gange mere end alt FN gør – og i stedet øge konflikthåndteringen.
Eksemplet Syrien – gal diagnose og prognose
Verden har brug for konflikt-lægevidenskab: diagnose, prognose og behandling.
Diagnosen turde være nok så klar: Det handler om endog meget komplekse indre konflikter, den arabiske vår (oprindeligt) men det handler også om hele Mellemøsten og især hér om Vestens ønske om at holde Iran nede og Israel oppe. Continue reading “Syrien – hvad kunne være gjort og hvad kan stadig gøres?”
Publiceret på Ræson 13. september 2013
Af Jan Øberg, docent
Hvis det er fred, verden vil have, er det et ynkeligt spil vi har set, mener fredsforskeren Jan Øberg, medstifter og direktør for den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund – www.transnational.org
Gad vide hvor mange mislykkede krige vi endnu skal igennem før især politikere og medier opdager det indlysende faktum at der findes et temmeligt bredt spektrum af handlingsmuligheder mellem at gøre ingenting og at smadre et land når konflikter dukker op?
Det spektrum hedder konflikthåndtering og tilhører et fagområde der undervises i rundt om på verdens universiteter. Det kræver at FNs medlemsstater etablerer ”styrker” af uddannede konfliktanalytikere, facilitatorer, mæglere, områdeeksperter, forhandlere og forsoningsterapeuter, der kan rykke ud endnu hurtigere end de kan sende krydsermissiler og F-16 fly.
For at dette spektrum kan blive inddraget forudsættes endvidere at regeringer ikke direkte ønsker krig under foregivende af at have gode og ofte humanitære motiver hvor de i virkeligheden har rå interesser.
Med andre ord, man kan gøre noget ved den manifeste konfliktanalfabetisme, der først søger militære løsninger og – som en række danske politikere – hurtigt tilsidesætter folkeretten og FNs fornemste norm, nemlig den at fred skal skabes med fredelige midler og først når de alle har været prøvet og vist sig uden effekt kan man gribe til militære midler, vel at mærke i FN-regi.
Eller anderledes udtrykt: fred kan læres. Når nu de fleste mennesker i verden – også 98% af de civile i konfliktzoner der ikke griber til vold men er dens ofre – ønsker fred skulle man kunne tage demokratiet alvorligt og gøre en kraftanstrengelse for at mindske (ikke afskaffe) militæret, der globalt koster 1700 milliarder dollar eller 30 gange mere end alt FN gør – og i stedet øge konflikthåndteringen.
Eksemplet Syrien – gal diagnose og prognose
Verden har brug for konflikt-lægevidenskab: diagnose, prognose og behandling.
Diagnosen turde være nok så klar: Det handler om endog meget komplekse indre konflikter, den arabiske vår (oprindeligt) men det handler også om hele Mellemøsten og især hér om Vestens ønske om at holde Iran nede og Israel oppe. En diagnose, der fokuserer på én person eller elite som ”diktatoren” (i gåseøjne for det var han jo ikke førhen) el-Assad er amatørisme.
Continue reading “Syrien – hvad kunne være gjort og hvad kan stadig gøres?”Fruktansvärd rapport i Läkaretidningen 2013-8: “Sex miljoner döda, två miljoner våldtagna och flera generationer som dömts till fattigdom, tvingats på flykt, skändats, slaktats och fått sina könsorgan förstörda.” – “De framsteg som gjorts av vår civilisation är nu på tillbakagång; de är på tillbakagång på grund av de nya grymheter som vi ser i Demokratiska Republiken Kongo och i Syrien; men också på grund av … Continue reading Afrikas Holocaust! Men hur mycket bryr vi oss i t ex Skandinavien?
Naturligvis hører vi ting og sager forskelligt, modtager gennem de filtre som både kundskab og værdier vi har. Derfor er der sikkert en del, der hørte aftenens (5. juli) “Orientering” om Irak – i anledning af USAs såkaldte tilbagetrækning – på en anden måde end jeg.
Min baggrund er nok så meget præget af 35 års erfaring af fredsforskning, mine besøg i Irak forud for krigen sammenfattet i min bog “Forudsigelig Fiasko. Om Irak-konflikten og Danmark som besættelsesmagt” (Tiderne Skifter 2004).
Continue reading “DR’s “Orientering” om Irak”Selvom kærnevåbnene udgør en konstant trussel mod alt liv på kloden lever de en sært tilbagetrukket tilværelse i politik, forskning og debat. Det dominerende perspektiv er kærnevåben-spredning: Tænk hvis nogen, vi anser for at være onde og mindre civiliserede end os selv, skulle få nogle stykker så de kunne true os! Men for at noget kan spredes må det findes, så kærnevåbnenes eksistens er det grundlæggende problem. Så længe nogen har dem vil andre forsøge at få dem, især hvis de føler at vi truer dem med vore våben og doktriner.
Continue reading “Kernevåben er uforenelige med demokrati”