Missilforsvaret misforstået

Ministres og folketingsmedlemmers intellektuelle nedrustning bør vække bekymring

Hverken Lene Espersen (K), Zenia Stampe (R) eller Nicolai Wammen (S) har forstaaet et suk af hvad USA/NATOs missilforsvar gaar ud paa når de i disse dage argumenterer for at Danmark skal gå med i det som en konsekvens af Ukraine-krisen og at det ikke er rettet imod Rusland. Her er forklaringen:

Den klassiske terrorbalance fra 1950-erne handler om at hvis A har kastet sine raketter – inkl atomare – paa B, saa ville B altid have tilstrækkeligt at gengælde med – nemlig atomvaaben paa sine fly, ubaade og i siloer, der ikke er blevet slaaet ud af A’s første angreb.

Det hed “gensidigt sikret ødelæggelse”. Den afskrækkende værdi laa i at begge parter vidste at hvis de startede en atomkrig ville deres egne befolkninger i milliontal dø som følge af modpartens gengældelse.

Hvad indebærer det i dette perspektiv at udvikle et missilskjold eller “forsvar”?

Det betyder at hvis A tror at han har et saadant system med hvilket han kan skyde modpartens gengældelsesmissiler ned saa øger hans tro paa muligheden af at indlede, gennemføre og vinde en atomkrig: Han tror jo at han kan skyde alle modpartens gengældende missiler ned og hans egen befolkning dermed forbliver uskadt.

Dette sænker den psykologiske tærskel for atomkrig. Det gør atomkrig mere sandsynlig! Det gør det mere attraktivt at udkæmpe en atomkrig til modparten er helt ødelagt. Og A kan vinde fordi han befinder sig under et “skjold”, en osteklokke, hvor han ikke selv lider nogen skade.

Kort sagt i det atomare spil kan missilskjoldet kun opleves som de-stabiliserende og provokerende i den andens øjne.

Det véd USA/NATO godt og har derfor fundet paa den absurde paastand at det hér skam ikke handler om Rusland men om at beskytte Vesten mod Iran – et Iran, der ikke har atomvaaben og hvis militære udgifter er 6,3 miliarder dollar mod NATOs samledes 990! Er der nogen der lige gider at undersøge fakta?

At være politiker og undlade at sætte sig ind i disse bogstaveligt talt dødsensalvorlig ting – eller omgive sig med inkompetente raadgivere – er slet og ret utilgiveligt. Og det er den type af ukyndighed, der leder til hysteriske reaktioner som Espersens, Stampes og Wammens i disse dage.

Og bedre bliver et ikke hvis journalister heller ikke har den fornødne viden at stille dem mod væggen med kritiske spørgsmaal. Tænk hvis kundskaben hvad angaar sikkerhed, forsvar og udenrigspolitik var lige saa god som hvad angaar sport, økonomi, mad og underholdning. Gad vide om der saa ikke ville der være lidt mindre krigspropaganda og  lidt mere fred i verden?

[384 ord]

Jan Øberg
Docent, forskningschef TFF
18. marts 2014