Naturligvis hører vi ting og sager forskelligt, modtager gennem de filtre som både kundskab og værdier vi har. Derfor er der sikkert en del, der hørte aftenens (5. juli) “Orientering” om Irak – i anledning af USAs såkaldte tilbagetrækning – på en anden måde end jeg.
Min baggrund er nok så meget præget af 35 års erfaring af fredsforskning, mine besøg i Irak forud for krigen sammenfattet i min bog “Forudsigelig Fiasko. Om Irak-konflikten og Danmark som besættelsesmagt” (Tiderne Skifter 2004).
I samtalen deltog Pernille Bramming, Weekendavisen, lektor Peter Seeberg, Syddansk Universitet, projektforsker Søren Schmidt, DIIS, samt Orienterings Niels Lindvig. De var – næsten rørende – enige med hinanden i tilgang og konklusioner.
Her er nogle udpluk af hvad i hvert fald jeg hørte én eller flere sige og, nok så væsentligt, ikke sige:
– USA trækker sig ud/forlader Irak. Soldaterne forlader byerne og det er irakerne, der styrer tilbagetrækningen. Intet om alle de amerikanere, der bliver og som gør at ordet tilbagetrækning er helt hen i vejret.
– I Irak var infrastruktur og alt andet kørt i sænk af Saddam og hans krig med Iran og Kuwait. Ikke et ord om de vestligt ledede 13 års sanktioner, der tegnede sig for hovedparten af landets ødelæggelse.
– De mere end 4 millioner flygtninge og internt fordrevne nævnes kun en passant, ikke hvordan det kan være at 15% af befolkningen har forladet deres hjem siden 2003.
– Vi får at vide at USA ikke ønsker permanente militære baser i Irak (!), men ikke hvilke baser der er, hvor store og hvorfor de er blevet forøget.
– Pernille Bramming mener at det er “til at græde over” at irakerne ikke har forstået deres eget bedste i årtier og samarbejde med Vestverdens olieselskaber. De har jo ikke anden mulighed og nu må de se at blive vokse og holde op med alt det “ævl om zionisme og kapitalisme”.
Deltagerne begræder også at “irakerne” ikke var modne til at indgå aftaler med de udenlandske selskaber på det store møde for få dage siden. Hvor kompliceret dette er, fremgår ikke med et ord – derimod siges det at kurderne er meget bedre til at forstå deres egne interesser og har gode aftaler med olieselskaberne. Det er dog ikke rigtig det indtryk man får af den kurdiske minister for naturresurser hér.
– Vi hører inte om klasser, civilsamfund, magtforhold, kun lidt om at al Maliki måske/måske ikke er ved at blive en stærk mand og så at der er en unik magtdelings-ordning, som er til gavn for alle. Vi får dog at vide irakerne til næste valg nok vil gå efter “sekter – altså hvem der er sunni, shiiter og kurder” og at “religion kommer i anden række.” Av, hvordan var det nu disse distinktioner, som ikke fandtes før 2003, er blevet så vigtige?
– “Irakerne” – vi må formode dem alle sammen – har fået smag for hvad demokrati er, og demokrati er at man stemmer på dem man mener vil arbejde for ens interesser. Og dét kan de nu i Irak.
– “Irakerne” har brug for en stærk man netop fordi der er en magtdeling (?) men bestemt ikke en diktator. Det føles trygt at vi ved hvad de har brug for.
– “Irakerne har i årevis ikke forstået hvad det er amerikanerne vil – men det var heller ikke så let fordi Bush-administrationen kløjsede så grundigt i det. Men nu kan de selv se at USA holder løfter og ikke vil dominere og derfor må vi håbe at “irakerne” vil vokse med opgaven.
– Idet omfang USA bliver i Irak er det fordi der er “terrorister”, der laver terrorisme for terrorismens skyld og en masse ballade; de kommende valg må jo beskyttes. Terroristerne – som ingen definerer..vi véd jo hvem de er… støttes bl a af Syrien så derfor “så USA sig for nylig nødsaget til at stramme sanktioner mod Syrien.”
– Det nok væsentligste problem i dagens Irak – jo jo der er andre – men altså den dårligste nyhed er denne: korruptionen. Gudskelov er der også en god nyhed, nemlig at der er mange der er imod korruptionen og at adskillige er blevet bange for at putte penge i egen lomme. Se dét er da et håb, der er til at tage og føle på!
– I forbifarten få vi lige at høre at Iran jo godt kan være et slemt problem, det har Saddam selv sagt til FBI før han blev hængt. Een årsag er at måske anskaffer Iran atomvåben. Og selvom det ikke siges så forstår man at det er godt at USA ikke helt forlader Irak.
Og så videre!
Jeg hører ikke “Orientering” hver dag. Det er teoretisk muligt at dette program var en svipser, men Lindvig er jo ikke nybegynder i faget. På den anden side kunne man få den fæle mistanke at den slags indslag er en logisk konsekvens både af Fogh Rasmussens “liberalisme” på medieområdet og DR’s mainstreaming ad absurdum.
Det måtte jo ellers have været muligt for “Orientering” at finde bare én der havde tanker og analyser, der ikke var totalt politisk korrekte i forhold til Danmarks officielle politik og havde selvstændig tankevirksomhed og civilcourage nok til at trække de lange linjer op til idag af denne helt forudsigelige fiasko.
I stedet blev jeg belært om – i det dulgte – at besættelsen faktisk var en succes. Hvis “altså” nu bare “irakerne” selv kunne indse det og mande sig op…fra ruinerne af vores godgørenhed.
Der er så meget der kunne være blevet sagt over en hel time. Nogen må have besluttet at så meget mere ikke skulle siges. Om det var talentløshed, almindelig slendrian eller selvcensur er ligegyldigt.
