Dansk politik, Dansk udenrigspolitik, Demokratiets krise, Ethics and values, Internationalt iøvrigt, ISIS, konfliktanalyse, Mediekritik, Mellemøsten, Militarisme, NATO, Syria, The West's decline

Terroren: Der er bedre veje end udenrigsminister Samuelsens krigskaffe

Udenrigsminister Anders Samuelsen siger til DR den 4. juni 2017 at det ikke dur med “dialogkaffe” når man skal bekæmpe terrorisme.

Efter at 7 mennesker er blevet dræbt i endnu et angreb i London – hvis gerningsmænd og motiver vi endnu ikke kender – mener han ifølge Ritzau/DR at der skal sættes “hårdt imod hårdt”.

Med denne tilgang – krigskaffe kunne man måske kalde den? – vil Danmark og udenrigsminister kun opnå at bidrage til mere terrorisme.

Den er helt gal i analysen af hvad problemet er, i fornægtelsen af vestverdens forkerte “krig mod terroren”, der siden 2001 har medført at 80 gange flere mennesker dør per år på kloden end før 9/11 (iflg. The Global Terror Index).

Siden 9/11 har medier og politikere kun talt om hvordan terrorhandlinger begås, hvem der begår dem og hvordan man kan gardere sig, første og fremmest ved at dræbe terrorister.

JO5 June, 201724 July, 20203 Comments

Dansk politik, Dansk udenrigspolitik, Defence and security, Demokratiets krise, Denmark, Ethics and values, Forsvarspolitik, Internationalt iøvrigt, Intervention, Irak, Mediekritik, Mellemøsten, Militarisme, Ny kold krig, Rusland, Syria, Terrorisme & frygtologi, Tidsånden, U.S.

Danmark fejlbomber i Syrien – og hvad skal vi så spørge om, tro og lære?

Hvor er den officielle danske beklagelse og undskyldning til ofrene? Det vågne, skadereducerende diplomati lige nu?

Er påstanden om at det blot var en fejltagelse den mest bekvemme?

Har Pentagon ladet Danmark udføre et beskidt arbejde uden at vore piloter vidste det?

Hvor stor er splittelsen i den amerikanske udenrigsadministration og var det måske derfor ikke en fejltagelse?

Hvorfor mon vælger forsvarsminister Peter Christensen en så dum forhalingsstrategi og lader som om han ikke ved hvad der er sket? Og i stedet rakker ned på russerne, der fik dette vanvid stoppet med bedre efterretninger?

Kun et meget naivt menneske tror på officielle forklaringer fra krigsførende landes regeringer, uanset hvilket.

Og hvis det er en fejltagelse hvorfor sker den så – dybest set? Og er der noget at lære af den?

Kort sagt, en rigtig møgsag som følge af en møgpolitik.

For mediefolk, der ikke bare er mikrofonholdere, turde der være nok at grave i.

På en stille søndag aften kommer den tragiske nyhed at Danmarks F-16 fly har været med at “fejlbombe” i Syrien.

Midt under en skrøbelig våbenhvile har den USA-ledte koalition bombet “de forkerte”, nemlig syriske regeringsstyrker istedet for Islamist Stat. er er ifølge forskellige kilder Det hér bør blive en meget meget interessant politisk historie for Danmarks stats-, udenrigs- og forsvarsminister. Gad vide hvilken (medie)strategi man vil vælge for at forklare og forsvare sig?

Tekniske spørgsmål

Hvorfra får danskerne sine oplysninger og koordinater for bombetogter? Hvor mange efterretninger samler det danske militær selv ind? Tør man stå imod med egne oplysninger hvis de ikke stemmer overens med dem, man får fra USA og andre?

Hvem fortæller Danmark hvor de skal bombe og hvorfor? Kan de sige nej til en ordre fra Pentagon? Eller går man ombord i hvad som helst for at se seje ud i His Master’s Voice’s øjne?

Hvordan vil man beklage tabet og forklare at Danmark samtidig støtter fuld op om våbenhvilen?

Danmarks Radios stjernerapporter, Steffen Gram, har naturligvis hurtigt den for USA og Danmark mindst dårlige forklaring nemlig at der er dårlig kommunikation og at Danmark har fået forkerte efterretninger. Man “har blot fløjet efter amerikanske instrukser.” Hvordan i alverden man blot sådan gør dét undlader han dog – researchfrit – at fortælle os.

Forsvarsministerens forhalingsstrategi – han har dårlig samvittighed

Forsvarsminister Peter Christensens strategi virker dum: forhalingens “lad os nu vente og se hvad der er sket – hvad der er op og ned i denne sag.”

Angrebet fandt sted den 17. september og allerede samme aften gik den amerikanske CENTCOM ud med en pressemeddelelse, der mere end antyder at der er sket en fejl, at russerne informerede amerikanerne herom – tænk hvis man i timevis havde fortsat og slået endnu mange flere ihjel? – og at man stoppede angrebeneefter at have fået informationen fra russerne.

JO19 September, 201624 July, 20207 Comments

Atomvåben, Danmark, Fred, Internationalt iøvrigt, Media criticism, Mediekritik, Militarism, NATO, New Cold War, Nuclear weapons, Peace illiteracy, Peace proposals, Russia, Terrorism and fearology, Terrorisme & frygtologi, Tidsånden, U.S., Ukraine

Politikere og medier savner åbenbart enhver ekspertise om missilskjoldet til at modstå Washingtons salgsteknikker

Åbent brev sendt til 2200 mennesker i Norden herunder 325 danske medieadresser.

Af Jan Øberg
Dr.hc., forskningschef TFF
21. marts 2015

Missilskjoldet tjener til at gøre det muligt at udkæmpe og vinde en atomkrig – ikke at afskrække fra den

Den russiske ambassadørs artikel i Jyllands-Posten kan maaske siges at være bombastisk formuleret men i grunden har han – og ikke udenrigsminister Lidegaard – ret.

Ledende medier som f.eks. Danmarks Radio, Ritzaus og Politiken giver baggrund til missilforsvaret som vidner om total mangel paa fagkundskab om strategi og atomdoktriner.

I stærk kontrast til hvad vi hører om missilskjoldet – som Danmark nu tilsyneladende skal bidrage til – er det det mest de-stabiliserende indslag i atompolitikken siden 1945.

Det kan kun opfattes af Rusland og andre som en provokation.

Her er den forklaring som beslutningstagerne næppe har modtaget fra Washington, ministerier eller militære kredse. Den gælder for atomvaaben saavel som for konventionelle:

Den klassiske terrorbalance fra 1950-erne handler om at hvis A har kastet sine raketter – inkl atomare – paa B, saa vil B altid have tilstrækkeligt at gengælde med nemlig atomvaaben paa sine fly, ubaade og i siloer, som A ikke har mulighed for at slaa ud i sit første angreb.

Det hed “gensidigt sikret ødelæggelse”- MAD, Mutually Assured Destruction. Den afskrækkende værdi laa i at begge parter vidste at hvis de startede en atomkrig ville deres egne befolkninger dø i millionvis som følge af modpartens gengældelse.

Hvad indebærer det i dette perspektiv at udvikle et missilskjold eller “forsvar”?

Enkelt udtrykt at A forsøger paa at hindre B i at kunne faa sine gengældelsesvaaben igennem til A. At der altsaa kun er én part, der bliver smadret men dens anden “vinder”. Hvis – og det er det store spørgsmaal – man har den tekniske evne til saa at sige at skyde pistolkugler ned med pistolkugler.

Det betyder at hvis A tror at han har et saadant system med hvilket han kan skyde modpartens gengældelsesmissiler ned saa øger hans tro paa muligheden af at han – uden selv at lide skade – kan indlede, gennemføre og vinde en atomkrig med mindre risiko for sin egen befolkning.

Dette sænker den psykologiske tærskel for atomkrig. Det gør atomkrig mere sandsynlig!