Der er nok så meget “at komme efter” i det officielle Danmarks måde at møde politisk vold på. Det skriver jeg om hér i Ræson. Der er gået en rum tid og den værste hysteri har lagt sig; det skulle kunne fremme en mere relevant og ærlig diskussion end den, der handler om at Danmark var offer og scene for et angreb på hele den … Continue reading Hvordan skal vi reagere på voldelige angreb i Danmark?
Text: • Who of them will say: “My belief in my Western identity and our values and culture is strong. Therefore, I am Security, Police and Intelligence – but I am also Nonviolence, Dialogue and Reconciliation. And I feel safe when I take the first step away from the spiral of violence. • Let me repeat for a thousandth time that nonviolence is of the … Continue reading Would one European leader say “nonviolence” too?
Eleven points as a reflection on the terror in Paris and – not the least – the reactions to it*:
1. What was this an attack on?
Was that attack an attack on freedom of speech as such, on democracy, even on the whole Western culture and lifestyle, as was maintained throughout? Or was it, more limited, a revenge directed at one weekly magazine for what some perceive as blasphemy?
2. Is freedom of expression practised or curtailed for various reasons?
How real is that freedom in the West? Just a couple of days before the Paris massacre PEN in the U.S. published a report – Global Chilling – finding that about 75% of writers report that they are influenced by the NSA listening and abstain from taking up certain subjects or perspectives? Self-censorship, in other words. Finally, most of the political leaders marching in Paris on Sunday January 11 have clamped down on media, such as Turkey and Egypt.
I must admit that I have experienced limitations in the practise of that freedom in my work with Western media and it is decades ago I draw the conclusion that things like political correctness, ownership, commercial/market considerations and journalists’ need for good relations with power – e.g. to obtain interviews – play a role.
I’ve been on the ground in conflict zones and returning home to see reports so biased to tell very little of what I’ve seen myself. And we’ve recently seen lots of cases from the U.S. academic world where there’s been a clampdown on certain views, pulications, courses and professors – not the least in relation to the Israel-Palestine conflict. Or, you look at the proportions between government fund available for peace research and military research in virtually every Western society; free research is a vital element in the self-understanding of the West. But how much of do we have?
3. Freedom doesn’t mean duty.
Is freedom of expression really 100% irrespective of how much the practise of that freedom is hurtful, offending, humiliating or discriminatory against other peoples, religions and cultures? Even if you can express your opinions freely it is not always what we should do.
I believe this is going to be an iconic image of something that will be a turning point in Europe and, likely too, the generalised West. Is this the 9/11 moment for Europe? Whether intended or not, the government leaders marching in Paris today will tomorrow begin a special ‘war on terror’ in Europe – clamping down on all of us, curtailing freedoms – including … Continue reading Europe’s 9/11 moment ?
En beslægtet version på engelsk hér:
Blandt verdens mange voldelige handlinger, krige og terrorhandlinger vælger Danmarks Radio at afholde en partilederdebat om netop denne terroraktion, der – så tragisk og afskyelig som den er – kostede 12 mennesker livet på et lille ugeblad i Paris. Den skal, hedder det – og tages uden videre som udgangspunkt for hele debatten – handle om ytringsfrihed og demokrati. Her en video fra debatten.
Spørgsmål 1:
Hvad er kriterierne for hvornår der gøres så meget ud af en international begivenhed at der hasteindkaldes til en times partilederdebat direkte efter TV-Avisen? Jeg kan ikke huske det skete under f.eks. Jugoslavienkrigene, besættelsen af Irak, Libyen eller Israels angreb for nogle måneder siden på Gaza hvor over 2000 blev dræbt.
Spørgsmål 2:
Hvordan ser forbindelseskæden ud mellem drabene i Paris og det, der af DR og alle politikere forstås (uden diskussion) som et angreb, ikke på et bestemt medie men på hele “vores” demokrati og ytringsfrihed? Hvad der således tages for givet er altid interessant – og vigtigt for demokratiet og ytringsfriheden – at stille spørgsmålstegn ved. Det være hermed gjort fordi det er svært at tro at nogen fundamentalist eller forstyrret person skulle forestille sig at ét angreb på et lille ugeblad og 12 dræbte kan true hele den vestlige verden i sin grundvold.
De 8 politkere er helt enige om – og det er rigtigt og vigtigt at få sagt til alle i Danmark – at alle muslimer ikke slås i hartkorn med de formodentligt muslimske ekstremister som begik denne massakre.
Desværre bliver de også lynhurtigt enige – under ledelse af statsministeren – at det skete ikke har årsager, der har noget som helst med vor egen politik, holdninger, krige etc. at gøre. Jeg tager i parantes hatten af for de to udspørgere, Kim Bildsøe Lassen og Ask Rostrup, der flere gange forsøgte men blev afvist af alle otte. Een partileder mente endog at man ikke skulle analysere sig ihjel.
Nej, de to eneste argumenter vi fik
Continue reading “Partilederdebatten om attentatet på Charlie Hebdo”En bredere version på engelsk hér
En 10-punkt reflektion om terror-aktionen i Paris og – ikke mindst – reaktionerne på den dagen efter:
1. Er de frygtelige mord i Paris et angreb på ytringsfriheden og hele vestverden eller en hævn for hvad nogen måtte anse som blasfemi?
2. Hvor reel er ytringsfriheden i praksis i den vestlige verden? Vi har lige set en rapport fra PEN i USA, der viser at henved 75% af skribenter siger at de er påvirket af NSAs aflytning og – selvcensurerende – afstår fra at tage visse ting op.
3. Selvom man kan ytre sig frit så hører det til god tone at ikke altid gøre det. Jeg kan f.eks. afstå fra en kommentar til et andet menneske om dette menneskes tro fordi jeg ikke ønsker at krænke hende eller ham i denne tro. Men jeg har friheden til at gøre det.
Hvordan er det gået til at ord som respekt, hensyntagen og indlevelse er gået i glemmebogen?
Continue reading “Vi er alle Charlie: Er dén historie nu så enkel ?”