Der er nok så meget “at komme efter” i det officielle Danmarks måde at møde politisk vold på.
Det skriver jeg om hér i Ræson. Der er gået en rum tid og den værste hysteri har lagt sig; det skulle kunne fremme en mere relevant og ærlig diskussion end den, der handler om at Danmark var offer og scene for et angreb på hele den vestlige kultur.
Jeg har for nylig skrevet om terrorismen og hvorfor den let overdrives og der er andre artikler og debatter fra sociale medier om den danske reaktion på drabene på medarbejderne på Charlie Hebdo og i de to mord i København – blandt andet hér og hér.
PS: Jeg er taknemmelig for enhver spredning hér og uden for Wordpress-verden.
