Så skal Danmark i bombe krig for 6. gang siden 1999. Det er i hvert fald hvad DR varsler her. Først var der Jugoslavien – to nætter i 1999, så Afghanistan, derpå Iraq 2003-2007 og fra 2014; så pulveriseringen af Libyen langt uden for FN’s Sikkerhedsråds mandat og nu skal dette udvides til Syrien. Sådan som den er blevet udkæmpet […]
Debatten begyndte med mit indlæg på Facebook den 25. august 2014: “☮ ☮ Trist med et folketing blottet for moral og nytænkning hvor ikke ét eneste medlem tør gå imod tidens vås om humanistiske krige. OK, danske F16-fly skal vel ikke bombe (endnu) men man ER i krig når man bistår USA og én part i en konflikt med våbentransport så de bedre i fællesskab kan smadre en anden part. Beslutningen bygger ikke på nogen analyse af hvorfor ISIS er dukket op (USAs og Danmarks besættelse – og dumme administration – af Irak) men derimod på den meget tvivlsomme tanke at man med militære midler og drab på terrorisTER kommer terrorISMEN til livs. Desuden strider beslutningen formentlig mod Artikel 1 og 33 i FN’s charter. Jeg véd ikke hvor mange danskere, der synes at fredelige midler er bedre end voldelige, men vi må da være nogle procent? Vi har – som i Libyen – ikke én folkevalgt, der repræsenterer os. Konklusion: Folket må jo så vælge nogle andre.” Det kommenterer Dragsted således: Når man beskylder samtlige partier i DK for at mangle moral, så holder jeg op med at høre efter. Har ellers stor respekt for Øberg. Hertil svarer jeg: Pelle Dragsted – hvis man efter at have bestemt sig for en humanitær indsats konverterer den til at bringe våben i stedet for mad og medicin – hvad bidrager man så til? Vold og død, ikke overlevelse. Det er umoral efter […]
Hvorfor går Danmark igen enegang i Norden og i gal retning? Missilskjoldet er offensivt, ikke et forsvarssystem I stærk kontrast til hvad medier og politikere giver indtryk af er missilskjoldet – som Danmark nu tilsyneladende skal bidrage til – de-stabiliserende og udelukkende offensivt. Det kan kun opfattes af Rusland og andre som en uvenlig handling og som en utvetydig overreaktion paa Ukraine-krisen. Her er den forklaring som beslutningstagere næppe har modtaget fra ministerier eller militære kredse. Den gælder for atomvaaben saavel som for konventionelle: Den klassiske terrorbalance fra 1950-erne handler om at hvis A har kastet sine raketter – inkl atomare – paa B, saa ville B altid have tilstrækkeligt at gengælde med – nemlig atomvaaben paa sine fly, ubaade og i siloer, der ikke er blevet slaaet ud af A’s første angreb. Det hed “gensidigt sikret ødelæggelse”- MAD, Mutualy Assured Destruction. Den afskrækkende værdi laa i at begge parter vidste at hvis de startede en atomkrig ville deres egne befolkninger i milliontal dø som følge af modpartens gengældelse. Hvad indebærer det i dette perspektiv at udvikle et missilskjold eller “forsvar”?
Og blæser folkeretten en lang march Danmarks deltagelse i Irak krigen og som besættelsesmagt 2003-2007 er indiskutabelt det ringeste og mest kriminelle stykke udenrigspolitik siden 1945. Med militærhjælpen til Irak/kurderne, der skal besluttes på onsdag af Folketinget – nu med alle partier bag – fortsættes denne brøler. FN’s generalsekretær har advaret mod udelukkende militære handlinger mod ISIS. Der er intet FN-mandat for denne “hjælp”. Operationen strider imod FN-deklarationens Artikel 1 og 33. Sverige og Norge bidrager kun humanitært. EU er alt andet end enig. Det er et åbent mandat der sandsynligvis snart vil bredes ud. Ved at støtte kurderne, der ønsker en selvstændig stat, bidrager man hermed til at dele Irak.
