Nej til Missilskjoldet og våben til Irak

Hvorfor går Danmark igen enegang i Norden og i gal retning?  

Missilskjoldet er offensivt, ikke et forsvarssystem

I stærk kontrast til hvad medier og politikere giver indtryk af er missilskjoldet – som Danmark nu tilsyneladende skal bidrage til – de-stabiliserende og udelukkende offensivt.

Det kan kun opfattes af Rusland og andre som en uvenlig handling og som en utvetydig overreaktion paa Ukraine-krisen.

Her er den forklaring som beslutningstagere næppe har modtaget fra ministerier eller militære kredse. Den gælder for atomvaaben saavel som for konventionelle:

Den klassiske terrorbalance fra 1950-erne handler om at hvis A har kastet sine raketter – inkl atomare – paa B, saa ville B altid have tilstrækkeligt at gengælde med – nemlig atomvaaben paa sine fly, ubaade og i siloer, der ikke er blevet slaaet ud af A’s første angreb.

Det hed “gensidigt sikret ødelæggelse”- MAD, Mutualy Assured Destruction. Den afskrækkende værdi laa i at begge parter vidste at hvis de startede en atomkrig ville deres egne befolkninger i milliontal dø som følge af modpartens gengældelse.

Hvad indebærer det i dette perspektiv at udvikle et missilskjold eller “forsvar”?

Det betyder at hvis A tror at han har et saadant system med hvilket han kan skyde modpartens gengældelsesmissiler ned saa øger hans tro paa muligheden af at indlede, gennemføre og vinde en atomkrig: Han tror jo at han kan skyde alle modpartens gengældende missiler ned og hans egen befolkning dermed forbliver uskadt.

Dette sænker den psykologiske tærskel for atomkrig. Det gør atomkrig mere sandsynlig!

Det gør det mere attraktivt at udkæmpe en atomkrig til modparten er helt ødelagt. Og A kan vinde fordi han befinder sig under et “skjold”, en osteklokke, hvor han ikke selv lider nogen skade.

Kort sagt i det atomare spil kan missilskjoldet kun opleves som de-stabiliserende og provokerende i den andens øjne.

Det véd USA/NATO godt og har derfor fundet paa den absurde paastand at det hér skam ikke handler om Rusland men om at beskytte Vesten mod Iran – et Iran, der ikke har atomvaaben eller tilstrækkeligt langtrækkende raketter og hvis militære udgifter er 6,3 miliarder dollar mod NATOs samledes 990!

Hér har propaganda erstattet kundskab.

At være politiker og undlade at sætte sig ind i disse bogstaveligt talt dødsensalvorlig ting – eller omgive sig med inkompetente raadgivere – er slet og ret utilgiveligt.

Og bedre bliver et ikke hvis journalister heller ikke har den fornødne viden at stille dem mod væggen med kritiske spørgsmaal. Tænk hvis kundskaben hvad angaar sikkerhed, forsvar og udenrigspolitik var lige saa god som hvad angaar sport, økonomi, mad og underholdning.

Gad vide om der saa ikke ville der være lidt mindre krigspropaganda og  lidt mere fred i verden?

Video paa engelsk om missilskjoldet som farligt, offensivt og de-stabiliserende. 

 

Vaaben til Irak – som besluttes i dag den 27. august

Danmarks deltagelse i Irak krigen og som besættelsesmagt 2003-2007 er indiskutabelt det ringeste og mest kriminelle stykke udenrigspolitik siden 1945. Nu fortsættes den omend, indtil videre, i mindre skala.

Folketinget giver i dag sit samtykke til at konflikter skal løses med vaaben, ikke med civil konfliktløsning, af USA og ikke af FN og regionale organisationer.

Det giver sit samtykke til én frygtelig ting: Mere terrorisme – for der eksisterer ikke beviser noget sted paa at der som følge af vestlige krigsindsatser er blevet mindre terrorisme siden 9/11. ISIS er endnu en konsekvens af “krigen mod terroren” som vi aldrig skulle have fulgt USA ud i efter 9/11.

Desuden:

FN’s generalsekretær har advaret mod udelukkende militære handlinger mod ISIS. Der er intet FN-mandat for denne “hjælp”.

Operationen strider imod FN-deklarationens Artikel 1 og 33, der siger at man ved en konflikt først skal have prøvet alle civile midler og disse vist sig effektløse inden en militær aktion kan sættes igang.

Sverige og Norge bidrager kun humanitært. EU er alt andet end enig. Det er et åbent mandat der sandsynligvis snart vil bredes ud.

Ved at støtte kurderne, der ønsker en selvstændig stat, bidrager man hermed til at dele Irak.

Hvordan blev en oprindelig humanitær indsats konverteret paa Udenrigspolitisk Nævns møde den 21. august 2014?

Dette er en glidebane.

Det er naturligvis kun et spørgsmål om tid før mandatet bliver udviddet – “Martin Lidegaard vil ikke afvise, at Danmark på et tidspunkt øger engagenmentet i Irak, hvis situationen skulle blive yderligere tilspidset” – fortæller Dr.dk og 55 soldater bliver til 100, bliver til…

Selvom danske F16-fly ikke skal bombe (endnu?) så er man i krig når man bistår USA og én part i en konflikt med våbentransport så de bedre i fællesskab kan smadre en anden part.

Trist med et Folketing hvor ikke ét eneste medlem tør gå imod tidens selektive vås om humanistiske krige: Vedr. de største krige som DR Congo – 6 millioner dræbte – og i tilfældet Gaza taler ikke ét folketingsmedlem om danske civile eller militære indsatser.

Responsibility to Protect er selektiv men humanitet er ikke selektiv.

Beslutningen bygger ikke på nogen analyse af hvorfor ISIS er dukket op (USAs og Danmarks besættelse – og ekstremt inkompetente administration – af Irak) men derimod på den meget tvivlsomme tanke at man med militære midler og drab på terrorister kommer terrorismen til livs.

Kort sagt, der er ingen konfliktløsnings-filosofi indbygget her. Kun, maa man formode den refleksmæssige lojalitet med USA og et énøjet engagement for én af flere kurdiske separatistbevægelser, der hele tiden er blevet brugt af NATO og EU – for eksempel gennem økonomisk favorisering mens resten af Irak led frygteligt under sanktionerne. Og saa har de jo en sjat olie.

Ønsker Folketinget et nyt Kurdistan skaaret ud af 4-5 eksisterende stater er det helt OK, det kan dr sikkert være gode grunde til. Men saa maa det kræves at man har en – fredelig – plan herfor nu inden man arbejder for det i Irak. Og det vil nok være klogt at have mere end en 4-aars horisont.


Dansk demokrati for krig, ikke for fred 

Hvor militarismen går ind går demokratiet ud. Danskere der synes at fredelige midler er bedre end militære og at folkeretten er vigtig har idag – som i tilfældet Libyen – har ikke én folkevalgt, der repræsenterer dem: Partidisciplin, kæft trit og USAs retning.

Danmark er med fire krige siden 1999 blevet en bøllestat. Med samtlige folkevalgtes samtykke. Kyndige mennesker mener at ISIS kan true Europa og USA. Danmark vil i så fald blive ét af ISIS’ mål.

Vestverden inklusive Danmark har de fjender vi selv skaber. Og næppe nogen andre.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s