Udsendt til 1600+ modtagere i Danmark og Sverige
inklusive 330 mediefolk i Danmark

18. april 2016

Og det er på tide at tage alvorlige ting alvorligt

Efter alt at dømme beslutter et flertal i Folketinget sig tirsdag den 19. april for at sende Danmark i krig for 6. gang.

Det vil blive endnu en forudsigelig fiasko.

Beslutningen bør betegnes som landsskadelig for Danmark selv, idet en sådan indsats med fly og specialstyrker er i klar strid med folkerettens ånd og bogstav og øger risikoen for terror mod Danmark.

Det er absurd at beslutte herom netop nu naar der for første gang er en våbenhvile og forhandlinger foregår i Geneve.

Forsvarsministeren har udtalt at civile kan dræbes hvis den militære “nødvendighed” tilsiger det – men der findes ikke nogen nødvendighed i at Danmark overhovedet skal føre krig i Syrien – der forresten ikke har truet eller angrebet Danmark eller bedt om vores hjælp.

Folkeretten som figenblad for kriminel aktivitet.

Nej, Danmark skal kun bombe fordi USA har bedt os om det og fordi vi har cirka den samme udenrigspolitiske selvstændighed i forhold til Washington – His Master’s Voice – som Østtyskland havde til Moskva op til 1989.

At være mere loyal med fremmed magt end med den dansk befolknings sikkerhedsbehov er ogsaa landsskadelig virksomhed.

For hver dræbt terrorist dernede vil der stille 5-10 nye, der er parate til at ofre deres liv. Men intet vestligt land er rede til at risikere kamptroppers liv for alle de flotte idealer Vesten har. Imidlertid kan højteknologisk overlegenhed ikke kompensere for den moralske byrde for massemord og ødelæggelse af hele lande og kulturer.

Interesting too?  Lyt til lidt om fred...

Der vil blive mere had til Vesten, boomerang-terror mod Europa, herunder Danmark. Og mængder af nye flygtninge – fordi der bag enhver flygtning staar en vaabenhandler og en militaristisk regering.

Det er blevet alt for let for danske ministre, folketingsmedlemmer, medier og store dele af befolkningen at gå i krig.

Vi, der har arbejdet i krigszoner, set menneskers lidelser og forstaaet hvorfor uskyldige mennesker flygter fatter ikke beslutningstagernes tilsynladende totale mangel paa tvivl, konsekvensbedømmelse og medfølelse.

Ej heller at veluddannede, folkevalgte mennesker med raadgivere ikke kan komme paa noget mere kreativt end at slaa endnu flere mennesker ihjel.

Der er utvivlsomt tale om racisme forstået som foragt for andre mennesker, i dette tilfælde muslimer. Kun den man foragter eller paa anden måde ser ned paa kan man slå ihjel med lignende selvfølglighed og uden at overveje mindre voldelige alternativer.

Og vestlige lande har paa 25 aar slået omkring 4 millioner muslimer ihjel. Hvornaar er nok nok? Men man er god til at klynke og spille historisk uskyldig naar modterroren rammer i Paris og Bruxelles.

Hvis Danmark fortsætter af denne vej har vi bare set begyndelsen.

Alt her i livet har en forklaring. Årsagerne er det eneste man ikke har villet tale om siden 11. september 2001 – men uden diagnose kan behandlingen kun gå galt.

Krigen mod terror har øget antallet af ofre fra 400 i år 2000 til 32.000 i 2014! Og ingen spørger: Hvad er det vi gør forkert? Man kan ligeså lidt bekæmpe terrorismen ved at slå terrorister ihjel som man kan bekæmpe sygdomme ved at slå alle syge ihjel.

Interesting too?  Danmark skal ikke også i krig i Syrien!

Om disse ting har jeg skrevet 6 korte artikler og produceret en video.

I dem findes også et antal konstruktive forslag til alternative handlinger og en civilt aktiv dansk udenrigspolitik.

Fraværet i Danmark af dén udenrigspolitisk kyndig-kritisk spørgende journalistik, man kan finde i visse europæiske og amerikanske medier, strider imod selv den mindste forpligtelse til alsidighed, folkeoplysning og objektivitet.

Men hvis nogen skulle være interesseret i uddybende kommentarer staar jeg selvsagt til rådighed som én af de meget faa eksperter med både teoretisk og praktisk erfaring, der er helt uafhængig af støtte fra såvel stat som næringsliv.

Med venlig hilsen

Jan Øberg  

Kontakt 

Jan Øberg

0046 738 525200

oberg@transnational.org

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

12 Comments

  1. Hej Ja Jeg sidder i toget med svag opkobling så så her hvad jeg lige skrev på din FBside: “Jeg havde nok overset dit igår da jeg midt i mandagens radioredigering afvenligborelevant lokalstof(reglerne) alligecel rundsendte RIKO,s dialoginbydende analyse via mine maillister og sidder nu i toget. Stor tak Jan for dit store arbejde og klare analyser og logiske konklusioner Vi må aldrig give op med at påpege konsekvenserne af hvad vi son medborgere dybest set er ansvarlige for (Jeg forstår ikke Ole Wæver?) Med fredelig hilsen Arne Nielsen Hansen” I stedet har jeg nu delt alt jeg lige fandt på diverse FB-sider inkl “Mennesker og medier” Det havde jo været oplagt med et interview her før men kunne ikke nå mere end sidste uges udsendelse af optagelse fra da Isabel og Jørn var i Rønde og også lancerede deres nye bog vh Arne

    Den 19-04-2016 kl. 12:36 skrev “Jan Oberg – Life • Peace & PhotoGraphics”: > WordPress.com > JO posted: “Udsendt til 1600+ modtagere i Danmark og Sverige inklusive > 330 mediefolk i Danmark Fra Jan Øberg Dr.hc., forskningschef TFF 18. > april 2016 Og det er på tide at tage alvorlige ting alvorligt Efter > alt at dømme beslutter et flertal i Folketinget sig tirsd” >

  2. Tak, Arne – og tak tilbag for dit utrættelige arbejde. Hvis der i Danmark findes en sand fredsjournalist, så er det dig. – Jan

  3. Hold nu kæft en gang hykleri Jan Øberg. Nedenfor har du i et røvslikkende interview med RT.com sagt at den russiske militære intervention var en succes, og nu flæber du over at Danmark lægger op til at gøre det sammen.

    Du har da pointer indimellem, men drop nu det der Putin-røvslikkeri og dit hykleri for fanden da.

  4. Kære Britt Vestergaard – jeg har ikke noget sted ment eller sagt at Ruslands bombninger er en succes. Det er derimod de mest kortvarende og det eneste land, der i overvejende grad har trukket sig tilbage – 5 måneder hvor Vestverden har brugt 5 år uden at opnå en lignende effekt som den nuværende våbenhvile som ubestrideligt ikke kunne være opnåt uden Ruslands medvirken.
    Din brug af ord som “hykleri”, “Putin-røvslikkeri” tilhører det latrinære, som jeg bare ikke gider at have hér. Hvis du ikke har indsigt til at forstå hvad jeg siger så er det mindste, du kunne gøre, jo at gå andre steder hen.
    Gør du dét igen må du kun bebrejde dig selv at jeg vil slette dit indlæg.

  5. Jan, enig i at Britt’s retorik er helt i skoven, men som fredsforsker har du igen og igen været fremme og argumentere for det vanvittige i at bombe for fred. Det er svært at læse og se dine udtalelser som andet end en walk-back – ihvertfald når det gælder russiske bomber. Det er ok at fejle men det er skidt ikke at kunne erkende det…

  6. Tak Jette Risgaard – men a) læs lige hvad jeg faktisk siger ovenfor; b) lyt lige til hvad jeg siger og har sagt igen og igen også på Russia Today om Ruslands oprustning, militærindustrielle kompleks og atomvåben; c) man kan udmærket have den holdning (men JEG har den ikke) at andre lande kan bombe og gøre dumheder uden at ens eget land skal. Som dansker kerer jeg mig mere om hvad DK gør i vores navn end om hvad Nordkorea ller USA ller Rusland gør – det er en intellektuelt forsvarlig position – men jeg er imod alle bombninger. d) Hvis det er interviewet/kommentaren på RT den dag Rusland trak sig tilbage fra Syrien (delvist) som du referer til (jeg har nok så mange kommentarer dér som du kan se på YouTube, så det er ikke klart hvad det er du henviser til) så var jeg positiv til at man trak sig ud og ikke til at man havde bombet.
    Jeg anerkender gerne en fejl – du skal bare fortælle mig hvor den ligger. Vil du bestride at Ruslands indsats var medvirkende til den nuværende våbenhvile og at den konkret effekt er positiv, ja så er vi uenige – og det er OK – men hverken du eller jeg begår en fejl ved at tænke som vi gør: Forskelligt!

  7. Jeg er enig med Jan i, at Ruslands militære indgriben i Syrien har sat skub i fredsforhandlingerne i Geneve og en våbenhvile. Syriens hær bestående af alle landets etniske grupper var trængt i defensiven af terrorgrupperne ISIS, al-Nusra Front m.fl. støttet af USA-alliancen bl.a. oliediktaturerne Saudi Arabien og Qatar samt Tyrkiet med våben, penge og logistik. Syrien stod i fare for at ende ligesom Libyen i 2011, der i dag er i kaos hersket af diverse jihadist-fraktioner. Men det er Washington domineret af de neokonservative ligeglad med, for det hele drejer sig kun om at få herredømme over hele Mellemøsten og dets energiressourcer. USAs mål er derfor ligesom i Libyen regimeskifte. Derimod støtter Rusland Syriens lovlige Bashar al-Assad-styre, der har anmodet om russisk militær hjælp helt i overensstemmelse med FN-pagten. Derimod er USA-alliancens indgriben i Syrien en ulovlig angrebskrig gennemført pr. stedfortræder (diverse jihadistgrupper, også Orwellsk kaldet “moderate oprørere”).
    Fredsforhandlingerne i Geneve vil formentlig strande, fordi USA-alliancens mål stadig er regimeskifte, hvilket ikke (selvfølgelig) kan accepteres af Syrien og dets støtter, der går ind for en løsning af konflikten i en politisk proces i Syrien, hvor syrerne selv bestemmer. Derfor igangsættes Plan B, der kort og godt går ud på en acceleration af våbenstøtten til flere og flere terrorister, der vælter ind i Syrien bl.a. vi Tyrkiet. Det kan kun forlænge den beskidte krig ligesom i Vietnam, hvor USA reelt havde tabt krigen i 1968, men den fortsatte som bekendt til den endelige befrielse i 1975.

  8. Hej. Jeg har først fornyelig stiftet bekendtskab med din hjemmeside Jan bl.a. på baggrund af din tidligere deltagelse i Debatten på DR, hvor jeg dog beklageligvis kunne konstatere, at der i de danske medier ikke gives meget plads til kritiske fortolkninger og analyser af dansk udenrigspolitik. Jeg har også set en række interviews med dig på RT og vil gerne benytte lejligheden til at forsvare dine indlæg, som jeg synes, og som du selv påpeger, er i tråd med din kritiske grundholdning i forhold til militære løsninger som standard svar på konflikter. Det er ærgerligt, at de større danske medier ikke er i stand til at facilitere en mere nuanceret debat, og at din fredsposition bliver mere eksponeret på en russisk kanal end i de danske medier, fordi det meget hurtigt kan give anledning til, at du positioneres som pro russisk og antivestlig (som Britt og Jette måske antyder ovenfor), hvilket gør det lettere, at se bort fra og afvise dine analyser. Jeg vil i den forbindelse forsvare din deltagelse på RT, der, selvom det er en statsfinansieret kanal, tilbyder en efter min vurdering kompleks forståelse, af det udenrigspolitiske spil. En af de ting jeg har bemærket i forbindelse med dækningen af fx Krim- og syrienkonflikten er, at der eksplicit fokuseres på en kritisk analyse af de vestlige narrativer/grundfortællinger, som præger mainstreammedierne i vores del af verden, for at gøre opmærksom på, at der findes alternative fortællinger. I det hele taget fokuseres der i højere grad på sammenhænge mellem geopolitiske interesser og narrativer eller diskurser om man vil. Den tilgang giver i højere grad mulighed for at forskellige positioner og opfattelser kan stilles op over for hinanden og betragtes som konkurrerende narrativer, der kan undersøges, diskuteres og problematiseres ud fra fx historiske og faktuelle parametrer. Og det er jo pokkers vigtigt, da det netop er de forskellige ofte forsimplede narrativer, der leder til bestemte unuancerede fortolkninger af, hvem der er de gode og de onde i denne verden. Og et forsimplet dualistisk syn på verden skaber forudsætninger for en fejlslagen udenrigspolitik, hvis resultat meget vel kan være skabelsen af flere fjender, der ser ”os”, som det onde. Set i den sammenhæng ville det bidrage til debatten i DK, hvis der blev åbnet mere op for alternative perspektiver. Men den fraværende debat omkring køb af jægerflyene tyder på, at vi ikke er der endnu. Men siden her bidrager til en positiv udvikling.

  9. Hej Christoffer Storm – jeg skynder mig lige at sige dig tak for både kundskab og indlevelse. Dine betragtninger over RT kunne jeg ikke have udtrykt bedre selv – det er ofte glimrende journalistik og mange, der arbejder dér er fhv vestlige mediefolk, som – må man formode – er træt af selvcensuren i betydelige dele af den vestlige mainstream presse.
    Desuden får jeg en på alle måder korrekt og venlig behandling – ikke ét forsøg på manipulation, fjernelse af ord eller synspunkter – med RT er et ord et ord og den forudgående programplanlægning bliver overholdt.
    I danske medier (og andre) har jeg gang på gang oplevet manipulation, forsøg på at cutte ting, sidste minut-ændringer (der tilfældigvis rammer mig og ikke krigstilhængerne) etc.
    Og mærk vel at jeg har kritiske synspunkter på også Ruslands adfærd – men forsøger dels på en anden diskurs som hedder fred i s f sikkerhed og militær kun, fodre folk med fakta, der aldrig fremsættes i Vest (f.eks. at Ruslands militærudgifter er 11 % af bar USAs).
    Jeg tror flere og flere ser det – og monopolet er revnet på grund af blogger, internet, social medier etc.
    Nej, kampflykøbet er dækket helt hen i vejret – men samtidig er der en betydelige majoritet af danskere, der lige nu er modstandere. Dt vil du snart kunne læse mere om hér – for selvfølgelig er hele argumentationen udtryk for intellektuel dovenskab og vanetænkning. Den tåler ikke lys – få fly er så usikre at købe i dag som F35 og ingen stiller spørgsmålet: Skal vi overhovedet have fly?
    Jeg har lige sat din adresse på TFF PressInfo-listen – bare unsub hvis du ikke vil have dem.. Og endnu en gang TAK for opmuntringen!

  10. Hej Jan

    Jeg beklager det sene gensvar, men tak for dit svar!

    Jeg har nu set og gen-set dit RT interview, men der er stadigt ting i det som jeg ikke kan få til at stemme med min opfattelse (eller for-opfattelse) af dig.

    Jeg tolker det stadigt (som også Frank ovenfor gør det) som en støtte til en militær aktion, hvilket ud fra mit verdenssyn er fuldstændigt imod både hvad jeg, og hvad jeg troede, du, stod for. Jeg har rod i Gandhi’s maxim om at rationalisere man blot een bombe, så rationaliserer man dem alle. Rationaliserer man blot eet bombetogt, så rationaliserer man dem alle.

    Som Johan Galtung sagde for nyligt så er der kun en vej til fred, og det er en samtale og en inddragelse af alle parter. Hvad enten parten hedder IS eller Assad. Hver bombe – hvad enten den er kinesisk, amerikansk eller russiske – er et skridt i den forkerte retning, ikke i den rigtige. Og når selv russiske medier udlægger dit interview som en støtte til den igangværende russiske militære aktion, så er det i min optik et helt galt skridt.

    Men det er og bliver en debat der nu har nået vejs ende, for vi snakker ikke politik eller taktik. Det er en grundlæggende livssyn og vi må blot erkende vores forskellighed.

    Fred/Jette

  11. Jette du kan vel ikke forvente at Jan Øberg går på RT og kritiserer Rusland? Har du nogensinde set ham gøre det? Det vil være som at se ham på PressTV kritisere Iran for nogetsomhelst. Det kommer ikke til at ske. I alle tilfælde er der kun kritik af NATO. Det er lissom hele idéen med det.

Leave a Reply to JOCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Danmark skal ikke bombe – Video

Next Story

Danskerne vil ikke have nye kampfly!

Latest from Danmark

Discover more from 🗝 Jan Oberg

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading