Burundi’s crisis: Complacency, inaction or racism – or all of it?

There is no end, it seems, to diplomats and government representatives who “express concern”, appeal, urge the parties to show restraint, warn, condemn etc. All words, no deeds. European leaders reaction is basically silence – while 16 Europeans killed in the office of Charlie Hebdo made them walk arms in arm in Paris. When I think of Burundi today, all these words by Martin Luther King, Jr on complacency and inaction fit the international so-called community. There never was a truly human concern behind all the interventions in oil-rich, or otherwise strategically important, countries. If the Responsibility to Protect meant anything but self-interested, geopolitical interventionism, governments and diplomats would stop talking and wringing their hands now and get their planning tools in place – with the aim to save every Burundian, the region and the world from yet another – preventable – catastrophe. If Burundi’s crisis had happened in or closer to Europe, would European leaders not have reacted? If your answer is “I think so” then we are talking about structural racism – whether intended or not, whether conscious or not. It means a system of thought, or a paradigm, embedded in our culture that builds on the tacit, collective assumption that black people are unworthy of the concern, compassion and solidarity that we automatically apply – indeed find natural to apply – to white people in crisis.

Read More →

Burundi – Early warning and violence prevention

Burundi is a country with very special characteristics. It’s always been in the shadow of Rwanda and relatively neglected by the international community. A very very serious crisis is now unfolding because its president, Pierre Nkurunziza, is willing to risk everything to get elected for a third 5-year time which is very dubious according to the constitution. It’s a country with a GDP per capita of around US$ 300 and the Global Power Index places it as Number One in the world in terms of percentage of the population going hungry. Nkurunziza’s first years were in many ways very positive but since about 2008 there is no evidence of real change or leadership. The only Burundians, it seems, who want him for a third term are his own ruling party and the poorest and illiterates in the countryside. Virtually all segments of society want him to step down. The people are protesting and the ruling party’s response is now coming close to dictatorship – with killings, arrests, tear gas, water cannons, closing down of civil society organisations, cutting communication and closing down all non-state media. I write a bit about this since I have worked on and off in Burundi between 1999 and 2012 with youth organisations and other civil society organisation, with the Ministry of Foreign Affairs, a university and others. I fear very much what could happen the next weeks and months and sense how woefully inadequate the […]

Read More →

Dagbog fra Burundi # 4 – Amahoro-Ungdomsklubben og dens visioner med de unges egne ord

Bujumbura, Burundi, 3. juli, 2008 Her følger en tekst som medlemmer af Amahoros Ungdomsklub har formuleret sammen med TFF’s Ina Curic og Jan Øberg. (Amahoro = fred, på kirondi, det lokale sprog). Vi søgte om penge hos det svenske Folke Bernadotte Akademi, men fik et nej. Så lige nu, mens vi skriver dette, ved ingen af os rigtig hvordan vi skal komme videre – undtagen at vi bliver nødt til at finde ud af nye strategier for at få økonomisk støtte og udvikle dynamik i vores forehavende. Men, som I kan se, så er vores vision på plads, og en dag vil det lykkes for os – med støtte af TFF og med AYC som trækker det store læs – at få fred i Burundi gennem denne nationale bevægelse for dialog, uddannelse og social forandring.

Read More →

Dagbog fra Burundi # 3 – Om et længere ophold og…

…sikkerhed, Eddy, mad og olie krise – og strande som kulturelle mødepladser Bujumbura, Burundi 2. juli, 2008 Jeg har nu været her et par uger, et af besøg mange siden mit første I 1999. Denne gang er anderledes da jeg skal være her mere end 3 uger, længere end jeg før været på besøg og jeg bor privat istedet for på Amahoro Hotel. Årsagen er den at TFF skal spare så mange penge som muligt, da vi lige har fået afslag fra Bernadotte Akademiet i Sverige på vores ansøgning om at fortsætte vort arbejde hér de næste 12-18 måneder. I denne og de kommende dagbogsnoter vil jeg fortælle lidt om livet her og hvad det er TFF prøver at opnå dels med Amahoro(fred)-Ungdomsklubben og dels med Udenrigsministeriet. Sikkerhed Jeg kan lide at spadsere, det er langt den bedste måde at få indtryk af ethvert sted på. Men jeg er den eneste hvide (Muzungu), der går på gaderne her i Bujumbura eller “Buja”. Hver morgen går jeg 20 minutter til Amahoro Ungdomsklubbens lille mørke kontor på Boulevard de l’Uprona nr. 12 og på min vej møder jeg alle slags mennesker – dem uden sko, med plastic sandaler, smarte joggingsko, almindelige sko eller elegant klædte bureaukrater med skinnede sko – skinnende fordi de naturligvis kører i bil. Sikkerhedsmæssigt er Bujumbura ikke er et sted du går ud efter mørkets frembrud. Ina Curic – TFF’s koordinator – og jeg har organiseret en lille […]

Read More →

Dagbog fra Burundi # 2

Bujumbura, Burundi Den 31. marts 2008 Burundi – et af verdens materielt set fattigste lande med en gennemsnitsindkomst på knapt 1.000 kroner per indbygger per år. Her finder du alle de problemer som fejl- og underudvikling kan fremvise, plus efterspillet af en folkedrabslignende krig, der stjal 300.000 liv. Men hvad ser man så, når man rejser rundt i landet? Ja, selvfølgelig, fattigdom. Fejlernæring. Mangel på infrastruktur. Ekstremt dårlige veje. Børn i beskidt tøj – og alt for mange af dem; Burundi er et af verdens tættest befolkede lande og landmangel er et enormt problem der en dag kan føre til krig, igen. Men bagefter ser man så også: Ekstremt smukke landskaber med millioner af små bakker – collines – og rød, jernholdig jord.

Read More →

Dagbog fra Burundi # 1

Bujumbura, Burundi Den 24. marts 2008 I den kommende uge vil jeg her på min blog skrive en lille dagbog fra et land, du formentlig ikke kender så meget til – et land som kæmper for at opnå fred, demokrati, udvikling og forsoning, men som ikke få megen af verdens opmærksomhed, end ikke for de positive resultater, landet allerede har opnået. Du kan læse mere om Burundi her; og præcis for ét år siden skrev jeg en artikel om landet i Jyllands-Posten & The Christian Science Monitor. Den 16. marts tog jeg på 2 ugers feltarbejde i Burundi. Så jeg befinder mig her i dette smukke hjerteformede land, der tidligere var kendt som en Fredens Oase. Jeg er her med tre formål for øje – som del af TFF’s arbejde siden 1999 – nemlig…

Read More →