Udenrigsminister Anders Samuelsen siger til DR den 4. juni 2017 at det ikke dur med “dialogkaffe” når man skal bekæmpe terrorisme.
Efter at 7 mennesker er blevet dræbt i endnu et angreb i London – hvis gerningsmænd og motiver vi endnu ikke kender – mener han ifølge Ritzau/DR at der skal sættes “hårdt imod hårdt”.
Med denne tilgang – krigskaffe kunne man måske kalde den? – vil Danmark og udenrigsminister kun opnå at bidrage til mere terrorisme.
Den er helt gal i analysen af hvad problemet er, i fornægtelsen af vestverdens forkerte “krig mod terroren”, der siden 2001 har medført at 80 gange flere mennesker dør per år på kloden end før 9/11 (iflg. The Global Terror Index).
Siden 9/11 har medier og politikere kun talt om hvordan terrorhandlinger begås, hvem der begår dem og hvordan man kan gardere sig, første og fremmest ved at dræbe terrorister.
Det er dét den såkaldt “globale krig mod terror” går ud på siden USA i 2001 – 10/7, som ingen véd hvad er – kastede verden ud i denne globale krig.
Hvad var den “svaret” på? På en kriminel handling hvor lidt under 3000 mennesker – nogle amerikanere men mange andre nationaliteter – blev dræbt 9/11. (Det kan man så sammenligne med at omkring 30.000 amerikanere bliver dræbt af andre amerikanere eller at 300.000 dør på grund af fedme.
To spørgsmål stilles derimod ikke:
Hvorfor bliver disse mennesker terrorister og hvad har fået nogle ude i verden til at hade visse lande i Vesten – visse lande mere end andre?
Hvad er terrorisme?
Den USA-ledede koalition har for eksempel i Irak dræbt omkring 1 million mennesker som følge af de 13 års sanktioner og invasionen, besættelse (som Danmark under Fogh Rasmussen deltog i 2003-2007) og fejladministrationen af Irak.
Det var også i Irak at ISIS blev skabt og “eksporteret” til Syrien.
Millioner er blevet dræbt og såret, er blevet tvunget til at forlade deres hjem, har fået livet og velfærden ødelagt, set deres lande og kultur – hele byer og UNESCO World Heritage-steder smadret eller sulter og lider nød på anden måde.
Er der nogen, der for alvor kan hævde at vi i Vesten/NATO ikke har i det mindste en del af ansvaret herfor? For opdelingen og grænsedragningen i den hemmelige britisk-franske Sykes-Picot aftale fra 1916? At kolossalt dumme historiske beslutninger – også dagens – får konsekvenser senere hen?
Er der nogen der tror at den slags kan gøres uden at nogen bliver vanvittigt vrede på os?
Og ord som “terror” og islamistisk terror bruges rask væk af medier og politikere. Therese May, Englands statsminister, véd hver gang at de forfærdelige begivenheder er “islamistiske” endog før man véd hvem der begår dem.
At terror er en speciel kategori af vold, der handler om at skade eller dræbe uskyldige i kampen for at opnå et politisk mål og derfor hverken er det samme som organiseret krig eller bare gale mennesker, der går bersærkergang falder forbløffende få ind.
Men terrortolkningen tjener det – ikke særligt noble – mål at få mere og mere kontrol over alle os medborgere, bevidst skræmme os – “frygtologi” – og få os til at acceptere den daglige underminering af demokratiet, friheden og det åbne samfund, vi eller fremhæver at terroristerne er ude på at knække.
Og det er så lige netop den målsætning vore politikere hjælper dem med at opnå.
Det gælder May og det gælder Samuelsen. De afviser enhver diskussion om årsagerne fordi de er pinlige og gør vestverden selv til en del af årsagen til denne “krig mod terroren”.
USA, vores allierede, har skabt og støtter forsat terroristerne – som f.eks. i Syrien. Det gør NATO-landet Tyrkiet også og Saudi-Arabien, Gulf-staterne, Israel og andre af vore venner.
Det intellektuelle niveau i udenrigsministerielle udtalelser og Ritzaus gengivelse af dem er omvendt proportional med indholdets svulstighed.
Og som sædvanlig har Ritzau/DR ikke kapacitet til at stille et eneste opfølgende – for ikke at tale om kritisk – spørgsmål.
Hvor tankevirksomhed og kundskab går ud går militarismen og voldens primitive tænkning ind.
Igen. Krigen mod terroren, der kun har skabt mere terror og ødelagt store dele af det vestlige samfunds fineste egenskaber, vil fortsætte.
De der siger at de bekæmper terroristerne hjælper dem i virkeligheden.
For det skulle ikke være så svært at få øje på i hvert fald nogle af de tilbagekoblinger, jeg har omtalt i denne lille artikel.
•
En og anden læser spørger måske hér: Men hvad vil Øberg at vi så skal gøre?
Svarene er, hurtigt antydet at:
a) have ladet være med krigene i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien og hjulpet landene til at løse sine problemer i stedet for at gøre alt værre;
b) have bekæmpet terrorismen ved fra første færd at have spurgt hvad vi selv har gjort forkert og hvordan vi i Vest siger undskyld for f.eks. cirka 100 års skalten og valten i Mellemøsten;
c) bruge civile midler – såsom at lade være med at sende/sælge våben men sende mæglere til krigsområder, lade være med at købe olie fra de kilder, ISIS kontrollerer;
d) finde en holdbar løsning på Palæstina-Israel-konflikten;
e) isolere og lægge sanktioner mod lande som f.eks. Saudi-Arabien og Tyrkiet, der systematisk støtter terrorgrupper på en eller flere måder;
f) trække alle danske militære operationer hjem og erstatte dem med humanitær og anden bistand til langsigtet udvikling og fred; Danmark bliver alligevel offer en dag samtidig med at vi ikke opnår noget som helst positivt (udover påskønnelse i Washington og den bør vi kunne klare os uden);
Samt g) naturligvis en dag, henad vejen, indlede dialoger med terrorister.. De er mennesker som vi. Javist, de bruger de forkerte midler – volden – men det gør vi også selv. Men de har deres grunde. Og det er lige netop disse grunde vi skal lytte til og føre dialog om, så vi kan komme problemerne til livs.