Politiko.dk fortæller torsdag den 21. april at det står sløjt til med befolkningens støtte til nye kampfly til en anslået indkøbspris på 30 milliarder kroner – eller 5,300 kroner per mand, kvinde og barn i vort land.
Opinionsundersøgelsen, foretaget af Wilke for Jyllands-Posten, viser 53% imod, 31% for og 16%, der ikke véd hvad de skal mene.
Selv med en antaget stor fejlmargen er der altså ingen tvivl om at danskerne i overvejende grad er imod at bruge pengene på disse fly – som for øvrigt anslås at ville koste yderligere 60-70 milliarder at bruge og vedligeholde i de cirka 30 år, de skal kunne fungere i.
Det er da en meget positiv nyhed. Giver håb.
Og hvis forsvarsministeren ikke kan komme med bedre argument end dem, han disker op med hér af intellektuelt slappeste type, så står vi ret godt “rustet.”
Det er jo den traditionelle historie om at russerne er en trussel – til forskel fra da Sovjetunionen var faldet sammen og Warszawapagten blev opløst. Ja tænk! – russerne har rejst sig lidt siden da!
Og hans andet argument er at vi må gøre som de andre – det vil sige USA i første række, nemlig at opruste og stå sammen. Men han glemmer at sige at Ruslands militære udgifter stadig er omkring 8% af NATOs!
Selv om målingen ikke skulle vær helt præcis er der i hvert fald noget at bygge modstanden på.
Flykøbet skal vi nu mobilisere en debat om overalt. Spred gerne lænken til denne artikel.
Jeg lover at skrive alt hvad jeg kan og hvor jeg kan få det ind.
Du må ringe, smse, skrive og snakke til politikere du kender, mediefolk og tale med alle andre om det hér. Opinionsrevolution! – vi må gøre det selv, medierne klarer ikke at lave en ordentligt, balanceret pro-et-contra folkeoplysning om disse fly (som de ikke gjorde det heller vedrørende Danmarks militære engagment i Syrien).
Og hvis vi alligevel få disse fly er skattevægring en oplagt vej. Hvis du er en familie på mor og far og 2 børn handler det om 25,000 kroner. Lad forsvaret samle pengene ind fra frivillige og crowdfunde – now the crowd isn’t so big…
Det er 11. time.
Lad os komme igang!
