Udviklingsbistanden og de næste kampfly – fint vi ikke har råd

Så gik SF og EL med til at skære 1,5 milliarder væk fra udviklingsbistanden – ifølge Politiken og DR.

Det er da helt fint. Fra nu af véd vi at der ikke kan blive tale om at bruge 30 milliarder kroner eller mere på nye kampfly som vi kun skal bruge til at bombe andre lande med og skabe endnu flere flygtninge.

Men det er da interessant at det lige netop er udviklingsbistanden, der skal reduceres. Fandtes der slet slet ikke noget andet område man kunne have taget 1,5 milliarder kroner fra?

Jeg ser sådan på sammenhængen: Hvis vi gav meget mere til at afhjælpe millioners nød ville DK fremstå som en generøs stat i stedet for en bøllestat. Og med højnet udvikling overalt ville der være færre spændinger, mindre vold og derfor færre flygtninge i verden.

Nå, men hvis danske politikere – hele spektret – kan gå den gale vej i samlet trop vedrørende international politik, så gør de det jo i disse år. Og hellere en elendig aftale, som EL og SF mener det er, end

at stå op for nogle principper og værdier og dermed vinde respekt.

Jeg har det fint med ikke at være så dum at jeg ikke kan forstå det.

Det er bare nogle uger siden udenrigsminister Lidegaard og statsminister Thorning Schmidt hyldede regeringens og folketingets bombeeventyr i Irak i hændervridende humanistiske gevandter: Når man ser på de grufulde ISIS-gerninger så kan vi ikke bare vende ansigtet bort, sagde de. Nu kan man pludselig godt vende ansigtet bort – fra dem, der vil synke endnu længere ned i elendighed fordi 1,5 milliarder danske kroner ikke gør godt derud længere.

Alt i alt er Danmark blevet et meget fattigt land – såvel økonomisk som intellektuelt og humanistisk. Dets humanisme flyver kun F16 eller går i støvler.

Men godt, som sagt, at vi nu véd vi aldrig får råd til nye kampfly – og de penge vi sparer ved ikke at købe dem kan vi i hvert fald delvis bruge på atter at hjælpe hvor der er nød. En ægte humanitær intervention, altså.