Hvordan Danmark blev en krigsfĆørende nation
Trykt i tidsskriftet RƦson 4/14
I politisk forstand eksisterer det Danmark jeg voksede op i ikke mere. Det var et land hvor man i rimeligt omfang troede pÄ humanisme, pÄ retfærdighed, ligeberettigelse, velfærdsstat og pÄ at snakke om tingene. Selvom vi var med i NATO sÄ skulle konflikter løses i overensstemmelse med folkeretten og ved at snakke om tingene.
Idag er Danmark ledende pĆ„ to omrĆ„der, som mange i min generation dengang ville have forsvƦrget at vi nogensinde ville rĆøre med en ildtang: fremmedfjendtlighed og militarisme. Selvom der er en sammenhƦng mellem disse to ting sĆ„ skal jeg i det fĆølgende i en slags listeform svare pĆ„ det spĆørgsmĆ„l RƦson har stillet mig: Hvad er det for en udvikling der er sket i DK’s syn pĆ„ verden og militƦr magtanvendelse de sidste 25 Ć„r?
Man kunne ogsĆ„ spĆørge: Hvorfor er den aktivistiske udenrigspolitik i fĆørste rƦkke militƦr? Hvorfor er det moralske argument om at vi āmĆ„ da gĆøre noget nĆ„rā kun relevant dĆ©r hvor F16 kan bruges men ikke dĆ©r hvor fattigdommens og fejludviklingens problemer tager tusinder af liv hver dag?
Punkterne, der dƦkker de nƦvnte 25 Ć„r – altsĆ„ tiden siden den gamle kolde krigs afslutning i 1989 – er ikke prioriterede. Alting hƦnger sammen og den lineƦr tƦnkning samt enkel kausalitet af typen A forĆ„rsager B forĆ„rsager C er forƦldede begreber.
Det globale perspektiv. Alt uden for EU, altsĆ„ sĆ„dan cirka 93 % af verden – er blevet nedprioriteret i medier og politisk debat. Jo mere globalisering, jo mere er Danmark (jeg vĆ©d godt det er en generalisering!) blevet selv/nationalt-orienteret og kombinerer hygge med fornƦgtelse af de store problemer menneskeheden stĆ„r overfor.
Efterkrigsgenerationen. Politikere har ingen erfaring af krigen, mange var endog bĆørn eller unge da Muren faldt. Hvis der findes en afsky eller frygt for krigens gru sĆ„ er den tilstede via medier – og krigen finder sted pĆ„ behagelig afstand i kulturer vi stort set ikke forstĆ„r men nok synes skal Ʀndres af det mere civilisatorisk overlegne Vest. Og gĆ„r dĆ©t sĆ„ helt galt som i Irak sĆ„ havde vi i hvert fald gode intentioner.
Socialdemokratiet. Det i en vis forstand historisk samfundsbƦrende parti i de nordiske lande har opgivet alt hvad der fandtes i bevƦgelsen af solidaritet, nedrustning, retfƦrdighed og engagement ude i den store verden. Det er som P. O. Engquist vist har formuleret det et parti, der ikke lƦngere har en historie at berette.
Det radikale venstre. Traditionelt anti-militaristisk, nu pro. NÄr man ser pÄ Danmarks krige er det gamle spørgsmÄl jo stadig relevant: Hvad skal det nytte? Det var S og R der, personificeret ved Nyrup Rasmussen og Niels Helveg Petersen, i 1999 gjorde to fundamentale ting: blæste pÄ FN og bombede Jugoslavien og dermed Äbne for alt, der siden er sket.
Kundskab blandt politikere. For et par Ƅrtier siden havde vi en rƦkke politikere pƄ tinge, der havde den store verden og sikkerhedspolitik som specielt kundskabsomrƄde
Continue reading “Hvordan Danmark blev en krigsfĆørende nation”