Horisont kørte i aften et langt indslag om Kosovo. Ifølge programmet véd Steffen Kretz og Thomas Ubbesen at Kosovo-provinsen blir en selvstændig stat – omend det tidligst sker den 17. februar, altså om 6 dage.
De véd at det er et lille moderne “land,” der er “klar til at træde ind i Europe.” De ved at Kosovo er det serbiske navn skønt det på serbisk hedder Kosmet i Metohija. De véd – og siger flere gange – at Slobodan Milosevic “spillede det dødelige etniske kort” og sendte sit politi og sine soldater “for at myrde og brænde”.
De véd at Kosovos historie er en lang og smertefuld historie om “besættelse.” De véd at finde en dansk UNDP-medarbejder, der er villig til at sige, at der intet alternativ er til selvstændighed; de véd at Serbien “derovre” har så svært – meget sværere end Kosovo, må man formode – at blive demokratisk.
De véd også hvordan man finder en serbisk bonde i en landsby og lader ham fortælle sin historie først og derpå kontrasterer ham med en smartere albaner hvis udsagn står mer til troende. For dels kommer han sidst af de to, dels er hans version den, der stemmer med TV-Avisens vinkel.
De synes også at vide at Kosovo er noget man kan forstå uden ét ord om historien og uden at tale med nogen i Serbiens hovedstad Beograd – som Kosovo-provinsen folkeretsligt tilhører. De véd at man heller ikke behøver at forstå Kosovo ved at se på Bosnien, Makedonien og Albanien eller på Balkans rolle i det internationale spil om f.eks. olie, gas og militærbaser.
Steffen Kretz, TV-Avisens mand på Kosovo, gør det altså igen.
Første gang var i hans serie “De skabte historie” hvor han interviewede Madeleine Albright, den amerikanske udenrigsminister, der gennemtrumfede bombningen af Serbien/Kosovo i 1999 og forsvarede opretholdelsen af sanktionerne mod Iraks befolkning (der kostede 500 000 til 1 million mennesker dér livet) i årevis efter at landet var blevet afvæbnet.
Alle filmindslag imellem hendes ord støttede hendes version og Bill Clintons hidtil udokumenterede påstande om at Milosevic havde hitleristiske planer om at fordrive eller myrde 1,5 millioner Kosovo-Albaner. Programmet burde have været anmeldt til Pressenævnet for sin nærmest grænseløse ensidighed.
TV-Avisens to medarbejdere véd altså en masse.
Men det er pikant nok bare én side af en historie, der har nok så mange.
Hvad de åbenbart ikke véd – for de fortæller det jo ikke – er blandt andet:
– at deres moderne nye, fredelige stat har omkring 70% arbejdsløshed og næsten ingen produktion, kun handel- den er det ubestridte centrum for mafiavirksomhed og økonomisk kriminalitet i Europa
– at albanerne også har en nationalistisk, separatistisk ideologi og elite – ikke kun Nikolic og andre serbere- det er serberne, der de facto er blevet presset ud af Kosovo (de udgjorde 30-35% i 1960-erne men 5-8% idag)
– at dagens “statsminister” i Kosovo, Hashim Thaci, er tidligere leder af Den Kosovo-Albanske Befrielseshær, UCK/KLA, som blev opbygget allerede fra 1993 og samlede de mest ekstremististe og terroristiske elementer bag ryggen på den ikkevoldelige leder Dr. Rugova (og iøvrigt var på USAs liste over terror-organisationer)
– at den tidligere “statsminister” Agim Ceku er en ikke-dømt krigsforbryder bl a på grund af hans aktiviteter i den kroatiske hær
– at KLA/UCK fik sine uniformer, støtte og meget andet fra Tysklands efterretningstjeneste og af CIA, og i allerhøjeste grad bidrog til at Milosevic slog ned med hård hånd i Kosovo
– at FNs Sikkerhedsråd i 1999 vedtog resolution 1244, der entydigt siger at Kosovo er en integreret del af det selvstændige, suveræne Serbien (eksakt som Fyn er det af Danmark)
– at Serbien altid frygtede det der nu eksakt er sket: at det serbiske mindretal i Kosovo må leve i en slags gettoer hvis den specielle type af albanske ledere, der nu sidder, kom til magten
– at NATO’s bombninger af Serbien og Kosovo var i entydig strid med folkeretten, at man myrdede flere uskydlige i proportion til Serbiens befolkning end der blev myrdet den 11. september 2001 af den amerikanske befolkning
– at alle internationale aktører forsømte en systematisk konsultation og forhandlingsløsning og derfor greb til bombninger i den naive tro at det skulle lede til fred og demokrati
– at de internationale missioner der har været i Kosovo siden 1999 – det største samlede opbud af det internationale samfund noget sted – har været en eklatant fiasko
– at det vil kunne få frygtelige mennesklige konsekvenser at landet bliver selvstændigt på denne måde og med disse nuværende ledere af hvilke flere er ikke-dømte krigsforbrydere og mafia-ledere
– at hvis Kosovo “bør” eller “fortjener” at blive en selvstændig stat så gælder det samme for f.eks. Taiwan, Tibet, Tjetjenien, Kashmir, Skotland, Kurdistan, Baskerlandet, Norditalien og for serberne og kroaterne i Bosnien og serberne i Kroatien…
– at det er den for øjeblikket mest kontroversielle sag i EU og mellem USA og Rusland.
Jeg kommer nok aldrig til at forstå hvordan mediefolk næsten 20 år efter at en konflikt brød ud har kunnet beskytte sig selv mod to ting: enkle grundfakta på den ene side og en forståelse af hvad en konflikt er, herunder at der skal mindst to til at slås, på den anden.
Jeg kommer nok heller aldrig til at forstå hvordan professionelle i branchen, i vort fornemste nyhedsprogram, kan blæse på research og ethvert hensyn til alsidighed uden at det vækker den mindste debat.
Dette forhinder mig dog ikke i at blive ved med at påpege eksempler på konfliktanalfabetismens udbredelse i vore medier.
Øberg #1181
