Hér nogle ting, du kan gøre for en fredelige verden i denne sommertid:

Een er jo at uddanne sig og få et meget bredere perspektiv på verden end det, mainstream medierne leverer. I så fald kan du deltage i årets fredssymposiumHardanger-akademiet for Fred, Miljø og Udvikling i Jondal i Norge (se billedet ovenfor) – på højde med Bergen, cirka.

Det er det eneste af slagsen i Norden i dag og beliggende i ubeskriveligt naturskønne omgivelser. Det er 28. juli til 1. august. Blandt underviserne er Fredrik Heffermehl, verdens ledende ekspert på Nobels Fredspris – og hvordan den misbruges – Susanne Urban og jeg selv.

Nævnte Heffermehl er også aktuel med en meget skarp kritik af håndteringen af Nobels Fredspris – baseret på at have skrevet to tykke bøger om den og gjort studier af alle de år, den er blevet uddelt. Læs den hér i Dagens Nyheter og se hvor svagt, ukonkret og bevidst uforstående Nobel-Stiftelsen formand, Vidar Helgesen, svarer.

Dette er en enormt vigtig sag – fordi prisen er den mest prestigefyldte pris i verden og handler om fred og nedrustning – noget meget konkret – men er blevet misbrugt til alt mulig Do-And-Feel Good, som ikke har med fred at gøre – ja, endog ofte er blevet givet til mennesker, der ikke har gjort noget for fred og afmilitarisering, snarere for krig og oprustning.

Mægtige samfundskræfter står bag dette misbrug, inklusive Stortinget, hvor en stor majoritet for nylig stemte sådan, at man ikke behøver at holde sig til Nobels grundlæggende idé. Fuldstændigt utroligt!

Du kan også tage til Simrishamn på Sydsveriges østkyst – det vidunderligt pittoreske Österlen. Der afholdes en rigtigt imponerende nordisk Fredsfestival 6-8. august. Een af arrangørerne er Gudrun Schymann. Programmet er spækket med vigtige nordiske og globale temaer og nogle af de mest kyndige, der findes i Norden. En strålende mulighed for at lære nyt, se sammenhænge og koordinere det fremtidige samarbejde og – nødvendige – aktioner. Som deet skrevet står: “”Fred på jorden – Fred med jorden” är teman för de föredrag, musik- och kulturinslag, bokbord, samtal och aktiviteter som Fredsfestivalen innehåller.” Yes!

I denne sommer kan du også hjælpe Sverige med at komme ud af sin skandaløse politik bestående i at den svenske regering ikke vil skrive under på Traktaten om Afskaffelse af Atomvåben – under pres fra USA, naturligvis. Der er netop startet en meget vigtig digital underskriftsindsamling, som jeg varmt anbefaler. Også fordi det er et typisk eksempel på at regeringer er mere loyale med udenlandske magter end med sine egne folk.

Interesting too?  Tænk hvis nogen havde lært noget

Og – hvis du er interesseret i Kina – så vil jeg varmt anbefale dig disse ting. Det er sådan at USA og – i lidt mindre omfang – dets allierede i disse år opbygger alt hvad der skal til for at få en ny Kold Krig igang mod Kina – rotte Vesten sammen mod Kina – uanset hvad Kina gør og ikke gør. Det findes der en del om på denne blog men også en helt ny sag – om de ti negative Kina-temaer, du altid hører og de mindst – 10 gode historier, du aldrig hører om i vore medier og den politiske debat.

Det er så systematisk at der må være tale om en orkestreret kampagne. Og dét er netop hvad tre forfattere fra TFF viser i en meget omfattende – 120 siders – analyse som publiceres den 6. august på Hiroshima-Dagen: “Behind The Smokescreen. An Analysis of the West’s Destructive China Cold War Agenda And Why It Must Stop.”

Hold udkig efter den i en kommende TFF PressInfo. Den er den første af slagsen noget sted i og med at igen andre har sammensat dette vældige materiale til et helhedsbillede af denne nye kolde krig, som skal stoppes! Hvis den for lov at køre kan menneskeheden ikke løse alle de problemer vi står over for at skulle løse på rekord-kort tid.

Venskabsforbundet Danmark-Kina, VDK, er netop barslet med sit 116. nummer af DanmarKina. Det er uhyre sagligt, folkeoplysende og smukt redigeret. Du kan stole på dette magasin (bortset naturligvis fra mine to artikler i det 😉 ).

Interesting too?  Folkets Nobelpris

Med tanke på verdens fremtid kan du ikke gøre noget klogere end at sætte dig ind i Kina. Alt for mange har meninger og (for)dømmer – alt for for få véd noget, ja de er ikke engang nysgerrige men tror blindt på mediernes ti altid-negative historier. Du bliver holdt for nar – uanset hvad du i læsende stund har for billede af dette vældigt og utroligt mangefacetterede land.

Der foregår sikkert meget andet i Norden vedrørende de “store” spørgsmål. Men ovenstående har jeg mit hjerte i – og deltager derfor i.

Fortsat god fredssommer!

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

10 negative temaer om Kina du altid hører, 10 positive du aldrig hører

Next Story

Sveriges kärnvapenaccept: Landsförräderi och fredsförräderi

Latest from Fred

%d bloggers like this: