🇩🇰 🇺🇸 Det var som fanden – tænker jeg ved mig selv da jeg ser overskriften. Min overraskelse er naturligvis overdrevet. For hvad kan vel undre eller overraske længere? Og da jeg har læst Politikens rapport står det for mig klart, at der er tale om USA-relationens “business as usual.”
En “hemmelig” og “uafhængig” kommission med tre landsdommere i spidsen finder ikke grundlag for at kritisere hverken hjemsendte medarbejdere fra Forsvarets Efterretningstjeneste eller spiontjenesten som sådan.
Sådan, ingen kritik overhovedet.
Man husker de sensationelle overskrifter om at oplysninger om danske statsborgere og statsledere i andre lande var blevet videregivet af FE til det amerikanske NSA. Sagen blev noteret i den internationale presse og gav Danmark et lidet flatterende image.
Med dagens nyhed står det klart at den trafik var OK og kan fortsætte. Og vil blive fortsat. Den højeste lov på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er Washingtons.
For nu har den nævnte – jeg gentager – hemmelige og dog uafhængige kommission bedømt, at der ikke en gang er grund til kritik, bare en lille reprimande. Hér Politikens rapport.
“De pågældende har fået lagt deres karrierer i ruiner på grund af sagen. Nu er de pure frikendt af den hemmelige kommission, og derfor er der ikke længere noget til hinder for, at de igen indtræder i deres gamle jobs, skriver Forsvarsministeriet i en pressemindelse.”
Sådan kører man over whistleblowere. Sådan kører man over folketingets tilsyn med efterretningstjenesterne og dets kritik.
Sådan lukker man dén sag og kører over retsstaten.
Forsvarsminister Bramsen siger at hun er godt tilfreds med kommissionens undersøgelse.
Justitsminister Nick Hækkerup udtaler “Det er afgørende for regeringen, at vi af hensyn til vores sikkerhed har velfungerende efterretningstjenester, og at der er tillid til tjenesterne. Jeg noterer mig derfor med tilfredshed, at kommissionen har fundet, at der ikke er grundlag for at rejse kritik«.
Sådan praktiseres altså hensynet til “vores” sikkerhed – den sædvanlige legitimering for hemmelighedskræmmeri og undermineringen af den tillid, der siges at skulle findes.
For der må jo være noget, der skal skjules for danskerne. Om deres sikkerhed. På en skam(melig) uafhængig men alligevel hemmelig måde.
Elefanten står dér gigantisk midt i rummet og ministrene kan slet slet ikke få øje på den, og de håber sikkert at vi andre heller ikke ser den.
Konklusion: Det er sådan USA har “foreslået” – det vil sige krævet – at regeringen skærer dén rådne kage. Det behøver man ikke, som jeg, at have forsket i sikkerhedspolitik i 45 år for at betragte som den overvældende mest sandsynlige forklaring.
Hvis Danmark har en kritisk presse, så er det nu! Men det indgår sikkert også i Washingtons venlige forslag at man nok vil se sagen rapporteret men absolut ikke problematiseret i dansk presse. Og hvem vil ende som Julian Assange?
Hvis du føler at det er vigtigt at vi har en åben diskussion om sikkerhedspolitik og forholdet til USA, så bliver jeg altid glad hvis du viser det hér. Tak!
