Men debat og kritik ønskes ikke
Dagbladet Politiken kan næsten ikke få hænderne ned over Nobels fredspris 2021. Her er kronikredaktør Marcus Rubin med “De er journalistikkens og demokratiets sande helte, og de går på arbejde med livet som indsats. Årets fredspris er en hyldest til pressen og det frie ordd.”
Og hér er det journalist Marie Juul Jørgensen, der giver den gas: “Modtageren af Nobels Fredspris: »Seriøst, anholder I mig nu? Okay, wow. Modtager af Nobels Fredspris Maria Ressa lever og ånder for demokratiet. Bogstavelig talt. Hun er langt mere optaget af, at det består, end hun er af sin egen sikkerhed.”
De er Politikens helte – og det kan man jo godt forstå for det er da givetvis imponerende mennesker. Ikke desto mindre få disse kolleger til Politikens skribenter en pris, der ikke har en pind med journalistik, jlurnalistisk heltemod, medier eller ytringsfrihed at gøre.
Men måske man alligevel kunne forvente at lendende medarbejdere på en avis som Politiken havde gjort sig den ulejlighed at læse hvad Alfred Nobel ønskede med sin fredspris. Det kan man læse hér. Og de få linjer dér siger at fredsprisen skal gå: “to the person who has done the most or best to advance fellowship among nations, the abolition or reduction of standing armies, and the establishment and promotion of peace congresses.”
Ingen af Politiken helte har fortjenet denne pris – derimod har de allerede fået masser af andre prestigefyldt priser.
Så derfor skrev jeg dette åbne brev, der – naturligvis, havde jeg nær sagt – ikke er blevet værdigt et svar fra marie Juul Jørgensen, der er journalist eller journalistpraktikant på Politiken:
Kære Marie Juul Jørgensen
Det, I journalister ikke forstår, er at uanset hvor modige og visionære disse mennesker måtte være så skal de ikke have denne pris.
Nobel-kommiteen spiller et uhæderligt politisk spil og dagens modtagere er ikke så pletfrie som du og stort set alle andre journalister gør dem til – omend de begge er imponerende.
Man priser mediefrihed samtidig med at Julian Assange iflg FNs rapportør om tortur, Nils Melzer, nu i 11 år er blevet udsat for tortur – og netop idag er kommet meget nærmere på en udlevering til USA og en dom på 175 år for ikke at have gjort noget som helst ulovligt. Men ham kunne Nobel-kommiteen ikke drømme om at belønne.
Dén sag – Assanges – handler om pressens frihed og menneskerettighederne. Og den vil påvirke dig som journalist og al journalistik om sikkerhedspolitik.
Er man dog holdt helt op med at lave undersøgende journalistik? Og se proportioner?
Idag har Politiken en Ritzau-standardartikel, der giver udtryk for tro på det britiske og amerikanske retsvæsen – men artiklen er ikke fundet værdig til Jeres forside. Mens din avis priser at de to hér kæmper for pressens frihed.
Julian Assange er journalist men skal åbenbart ikke have denne frihed.
Hvis ærinde går Politiken?
Her er to artikler – baseret på forskning og dokumentation – af to personer, der siden 2007 år har forsket i og skrevet om denne helt politiserede fredspris – og jeg er fredsforsker med 40 år på bagen.
Dér kan du bl a se det dokumenteret at Maria Ressa har modtaget penge fra CIA.
Noget for Jer at også tage op?
Jeg skulle blive glædeligt overrasket både hvis du, til forskel fra andre journalister, har venligheden at svare eller hvis Politiken ville turde tage en kritik af denne pris op.
Med venlig hilsen
Jan Øberg
PS Dette brev vil blive offentliggjort som Åbent Brev på min blog (hvor ovenstående artikler står) og det vil dit og/eller Politikens eventuelle svar også. Jeg synes det er ærligst at gøre dig opmærksom på det her.
