//

DR’s hjemmeside: Altfor meget boulevardpresse i strid med sine forpligtelser

18. juni 2019

DR næsten ikke til at bære” Nr 25

Fra februar til midten af juni 2019 har jeg browset lidt på DR.dk’s hjemmeside med det formål at vise hvor ringe det står til med den daglige implementering af Public Service-begrebet.

Forfladigelsen er mildt sagt dybt forstemmende. For hvad er public service? Ja, det defineres hér i lovgivningen – jeg citerer lidt spredt:

“DR er en kulturinstitution og udgør en uundværlig del af den demokratiske debat og er en kulturbærende del af det danske samfund…

DR skal styrke sit tilbud vedrørende kulturelle, demokratiske og historiske grundværdier i det danske samfund, herunder en tydelig formidling af den danske kultur og den danske kulturarv…

DR’s virke skal i højere grad målrettes til mere grundlæggende public service. DR skal inden for rammerne af public service-definitionen i radio- og fjernsynslovens § 102 prioritere DR’s kvalitetsindhold inden for nyheder og aktualitet, kultur, børn og unge, folkeoplysning, uddannelse og læring. DR skal fokusere på indhold, der ikke udbydes af kommercielle udbydere. DR skal derfor ikke sende alt til alle. DR må i indhold og distribution ikke konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et klart public service-formål.

DR skal fremme viden inden for en række folkeoplysningstemaer og herigennem bidrage til direkte eller indirekte læring. DR skal sikre tilbud inden for uddannelse og læring, herunder til den ressourcesvage del af be- folkningen, der kan stimulere til uddannelse. DR’s tilbud inden for folkeoplysning, uddannelse og læring skal tilbydes på de platforme, som egner sig bedst til formidling af folkeoplysning, undervisning og læring.

Hér fandtes indtil 22. juli 2019 et billede fra artiklen med teksten herunder men det har DR bedt mig om at fjerne så derfor må du klikke dig frem.

Christinna dyrker nye sider af sig selv, når hun smider den pæne facade – og tøjet
Hun lever efter ’fuck, hvad andre tænker’-princippet. Og det er befriende.
Palle Herløv, Mikkel Berg Pedersen (foto) og Signe Heiredal (grafik)
09. juni 2019 kl. 08.24

Og her er så en – lang – række overskrifter, der eksemplificerer public service, folkeoplysning og dansk kulturbaseret journalistik

• Anklaget for socialt bedrageri: Annette blev konfronteret med 52 sider fra Facebook

• Solsorte døde af uforklarlige årsager

• Pernille er panseksuel: Nu har hun skrevet den bog, hun selv manglede i sit liv

• Quiz: Er du klog nok til at undgå farlige bakterier i din hverdag?

• Sarah er piercet 400 gange og har hele kroppen dækket af tatoveringer: ‘Jeg vil have lov at være mig selv’

• 24-årige Lisa har været forældreløs i et år: ‘Ingen af mine forældre var præcis, som jeg troede’

• Silke blev forældreløs som 10-årig: ‘Jeg mistede troen på mig selv’

• Benjamin fik aldrig lov til at græde over sin mors død – før han mistede sin far

• Bakterier snakker og knalder i din tarm: Det gør dem stærkere overfor antibiotika

• Direktør taler ud efter Michael Jackson-shitstorm: Mon ikke der kommer nye figurer næste år

• En solbrændt læbe blev til det største chok i norsk idræt nogensinde

• Har du Danmarks sødeste hund? Menneskets bedste ven skal hyldes på frimærkerne

• Min version: Anna Holms far døde som Danmarks største maratonstjerne: ‘Når jeg løber, er han stadig med mig’

• Julie droppede læge-drømmen for at udleve fantasien: ‘Det er syret, men så lækkert!’

• 20-årig superstjerne springer ud som undertøjsmodel: ‘Det kan ikke gøres bedre’

• Skør kanin-kjole og grædefærdig Lady Gaga: 5 højdepunkter fra nattens Oscar-show

• Rørende øjeblikke, et rockende publikum og fjollet tøj.

• To Skjern-fans rejste ti timer i fly for at se nederlag: ’Det var den mest vanvittige tur’

• Bøf eller bønnesalat: Hvorfra får du det bedste protein?

• Stine på 25 led af kærestesorg i næsten to år: Jeg overvejede selvmord flere gange

• Borgere skælver! Selfie-pladser, shelters og solsofaer på Himmelbjerget. På et borgermøde tirsdag aften skal nye planer for området omkring Himmelbjerget ved Ry diskuteres.

Interesting too?  Mette "Ikke et sekund og ikke en milimeter" Frederiksen.

• Da Casper Christensen ville være vægtløs: Sådan kom ’Mandrilaftalen’ til at stå som en kæmpestor fuckfinger til 90’ernes skod-tv

• ‘Vi har oplevet at få kastet trusser i hovedet, selvom vi ikke ligefrem er sexsymboler’ Man oplever mange vanvittige ting, når man spiller store shows i hele verden. Det kan den danske musiker Michael Parsberg skrive under på.

• Pelle B rappede sig til tops i MGP for ti år siden: Det laver han n

• Du kan ikke undgå at blive revet med: 3 programmer der genopfinder dating på tv. Der er masser af gode grunde til at se dating-programmer, mener DR’s serieekspert.

• Anastasia på 27 efterspørges verden over: ‘Jeg kan have det af helvede til og stadig skabe en fest’

• Kan hård techno være terapeutisk? Det mener den danske dj-stjerne Anastasia Kristensen, der turnerer i hele verden.

• Sofie på 27 blev opdaget på Instagram: I dag designer hun til ikonisk modebutik. For 27-årige Sofie Sol var det den mest angstprovokerende tanke i verden at være tøjdesigner under eget navn.

• 25-årig sangerinde kæmpede hårdt for sit hit: ‘Der var mænd, der bare ville i seng med mig’

• Ava Max hitter lige nu stort med ‘Sweet But Psycho’, men vejen til hitlisterne har ikke været nem.

• Kan Ditte og Dietmar holde kuren på deres solferie?
Fede forhold (5:6)marts

• Slut med husmorhygge: Dupont vil ruske op i danskernes opfattelse af curling

• 24-årige Vivian kom med i kristen madklub: Jeg havde brug for venskaber, der ikke handlede om fester og fyre

• Lasse går med makeup hver dag: ‘Jeg prøver ikke at ligne en pige’
Selvfølgelig kan mænd gå med makeup, mener 31-årige Lasse Brogaard.

• Casper får flyttet hår i Tyrkiet: Jeg vil kunne sætte det igen. Et stigende antal mænd tager til Tyrkiet for at få billige hårtransplantationer.

• Er X Factor skyld i eksplosiv stigning? Flere og flere vil spille ukulele

• Sex i reality-tv skaber vild debat: Drenge er seje, piger er ludere

• Jørgen Leth skal ikke kommentere Tour de France – 4 artikler på forsiden, alle om hvor stor en kæmpefejl det er at TV2 dropper ham

• De her optagelser giver kuldegysninger! Hør grådkvalte teenagere ringe til DR efter Cobains død

• Slut med Hollywoods drengeklub: Årets bedst sælgende film ‘kommer til at gøre en kæmpe forskel’ På trods af voldsom kritik har filmen om en kvindelig superhelt indtjent én milliard dollars.

• Sussi drømte om nye oplevelser i hverdagen: Nu ejer hun en frisørsalon i Dubai. Hun sagde farvel til de trygge rammer i Give og hej til 21.000 kroner i husleje, barnepige og sol året rundt.

• Dansk hitsanger er ved at kaste op før shows: ‘Jeg lider af sceneskræk’

• ‘Når der står 10 piger og råber ‘Du kan godt!’, så tror man på sig selv’

• Skatecrewet Don’t Give a Fox har både skabt et rum, hvor piger lærer at skate, og dannet et unikt fællesskab.

• Mindre fisse og flere følelser: Dansk rap er blevet mere sårbar og mindre beskidt. Der bliver bandet og svovlet mindre i dansk rapmusik.

• Søren har brugt over 500 timer på Game of Thrones: Folk siger ‘hvad fanden har du gang i?’ De mange timers arbejde skyldes, at Søren Christensen gerne vil ligne en af hovedpersonerne fra den populære tv-serie.

• Verdens mest pinlige pornopodcast er nu en film: Den er stadig totalt usexet og hylende sjov

• Christinna dyrker nye sider af sig selv, når hun smider den pæne facade – og tøjet. Hun lever efter ’fuck, hvad andre tænker’-princippet. Og det er befriende.

• Jakob har mødt pigen i sit liv, men deres kærlighed er forbudt – nu har popstjerne skrevet sang om forholdet

• Jon på 26 spillede computer, til han vejede 140 kilo. Når jeg slukkede skærmen, kunne jeg mærke virkeligheden og alt det, jeg havde spist

Interesting too?  Ukrainekrigen kunne være undgået så let som ingenting

• En uærlig flirt: Her er de værste løgne, vi har oplevet på en date
Der er ingen grænser for, hvor meget din date lyver for dig. Her er jeres værste eksempler.

• Kan du huske Sugababes? 00’ernes hitgruppe fik en bittersød afslutning
Poptrioen Sugababes hittede stort i 00’erne, men interne konflikter og udskiftning af medlemmer endte deres storhedstid.

• Jørgen Leth har mere travlt end nogensinde før: ‘Jeg har ikke sat punktum, for fanden’ Ikke træt af at studere sig selv… og så et genopkog på pølsepinden fra Deadline 12. april

• For 15 år siden sagde Ross, Rachel og Joey farvel: Derfor holder ‘Venner’ (stort set) stadig i dag. I dag bliver ‘Venner’ stadig streamet i voldsom grad. Men hvorfor kan vi relatere til seriens 90’er-virkelighed?

• ‘Skideirriterende!’: Game of Thrones-stjerne er færdig med nøgenscener

• Jeg gjorde det for karakterens skyld – ikke for at en-eller-anden fyr kunne tjekke mine bryster ud, fortæller Emilia Clarke.

• Svensk popsensation gør oprør mod brystvortehysteri: ‘Jeg bestemmer, hvad jeg vil gøre med min krop’. Under sin optræden på Northside viste Tove Lo sine bare bryster som en protest mod seksualisering af kvindekroppen.

• Har du opdaget hende? Ukendt 21-årig dansker har hovedrolle i ny Netflix-film. Den forholdsvis ukendte skuespiller Clara Rugaard står over for sit store gennembrud.

Som du ser: Fisse og hornmusik, selfie-journalistik, me-historier – det er film og musik men aldrig teater, billedkunst, ballet, litteratur eller personer, der har noget som helst interessant at berette om vor tid og kultur.

Intet der hjælper til folkeoplysning – kun -fordummelse. etc.

Ingen af dem har en skid med folkeoplysning at skaffe.

Og i disse to sammensatte billeder ser du hvorledes man på DR.dk tolker begrebet “Kultur lige nu”… dvs det kan du ikke efter 22. juli 2019 da disse to screen dumps også er forbudte iflg. DR. Men hér kan du se hvad der kommer op når man søger “kultur” på DR.dk-hjemmesiden.

Jeg citerer lige igen:

“DR er en kulturinstitution og udgør en uundværlig del af den demokratiske debat og er en kulturbærende del af det danske samfund…

DR skal fremme viden inden for en række folkeoplysningstemaer og herigennem bidrage til direkte eller indirekte læring. DR skal sikre tilbud inden for uddannelse og læring, herunder til den ressourcesvage del af be- folkningen, der kan stimulere til uddannelse. DR’s tilbud inden for folkeoplysning, uddannelse og læring skal tilbydes på de platforme, som egner sig bedst til formidling af folkeoplysning, undervisning og læring.

Og…

DR må i indhold og distribution ikke konkurrere med private aktører, hvor det ikke tjener et klart public service-formål.

Danmark Radio laver naturligvis gode og meningsfulde programmer, ingen tvivl om det. Men hvorfor lader de forskellige seriøse redaktioner DR.dk være signalposten udadtil? Hvorfor tegner DR.dk virksomheden på denne platte, populistiske måde – en måde, der ikke ligger langt efter den værste boulevardpresse?

Hvad vil man med en hjemmeside, der er i den grad spejler et kulturelt, politisk, uddannelsesmæssigt og folkeoplysende forfald i det danske samfund? Kan man ikke bedre? Eller er det en bevidst markedsføringsstrategi?

For det er faktisk helt og aldeles rædselsfuldt for et samfund og en institution, der har vist – i fordums dage – at man kunne noget, ville noget og tog journalistik alvorligt. Noget vigtig – for, om og med danskerne.

Og som også havde dygtige medarbejdere vedrørende verden uden for Danmark. De findes ganske enkelt ikke idag på DR.dk.

Hvem – om nogen – kan gøre noget ved dette? Selv kan jeg bare skrive og håbe at nogen snart sætter foden ned.

Politikerne og befolkningen er jo enten bare tilfredse med dette niveau eller vender ligegyldighedens øje til. Men Danmarks Radio, public service og folkeoplysningens medie par excellence, er ikke ligegyldigt.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

3 Comments

  1. Du har fuldstændig ret. Folkeoplysningen er gemt hen i et lillebitte hjørne, eller meget sent på natten (for vi skulle jo nødigt blive urolige eller ustyrlige. Min tolkning).
    Jeg har været i Finland i 1989, hvor jeg blev chokeret over amerikaniseringen, nu er den snart lige så slem i Danmark. Hvad skal vi med al den snak om amerikanske valg på alle platforme, og hvorfor går der ikke én dag uden opmærksomhed på Trumps udgydelser. Tomme tønder buldrer mest.
    DR’s politik/tolkning af public service, er forstemmende, og jeg bliver skiftevis oprørsk og træt, når jeg stiller ind på en af kanalerne… og bander af fjernsynet, når der igen-igen reklameres for en af deres kommende, fordummende udsendelser.
    Oplysning er der næsten intet af, men kommentatorerne vrimler for at tolke på ikke-nyhederne.

  2. DR skal sikre tilbud inden for uddannelse og læring, herunder til den ressourcesvage del af be- folkningen, der kan stimulere til uddannelse. DR’s tilbud inden for folkeoplysning, uddannelse og læring skal tilbydes på de platforme, som egner sig bedst til formidling af folkeoplysning, undervisning og læring. https://thammyxinh.vn/day-hoc-phun-xam-tham-my/

Leave a Reply to day noi miCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Danmark lever i en boble og den kommende regering vil leve i interessante tider

Next Story

Hvad vil ske, hvis al ud- og indvandring blev givet fri worldwide?

Latest from Mediekritik

Discover more from 🗝 Jan Oberg

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading