17. juni 2019

Danmark – politikere, medier og befolkning – lever i selfie mode i en bekvemmelighedsbobbel. Verden er 95% Danmark og 5% US/NATO/EU. Men disse lande udgør bare 10% af den virkelige verden.

Resten findes ikke og hvis den nævnes er det kun for noget negativt – Rusland og Iran er trusler, Kina et diktatur og så videre.

I december sidste år markerede Kina at det var 40 år siden man indførte den Åbne Dørs politik – en historisk enestående forandring. På 20 år er 500 millioner kinesere blevet løftet ud af fattigdom (mens 20% af USAs befolkning stadig lever under eksistensminimum).

Men netop i december sidste år stod samtlige partier i Folketinget og fordømte Kina for menneskerettighederne, for at være et diktatur, blande sig i andre landes interne anliggender etc – ikke ét ord om udviklingen.

I den forgangne uge besøgte den kinesiske præsident Xi Jinping Moskva. Kina og Rusland er i dag nærmere hinanden end nogensinde, drevet også af USA’s politik overfor dem begge. Ikke et ord i vestlig mainstream presse.

St Peterburg International Economic Forum, SPIEF, fandt sted for 20. år i træk, en slags parallel til Davos-møderne i Schweiz, som vestlige medier dækker tæt. Ikke et ord i CNN, BBC, etc – eller public service-mediet DR.dk.

DR har derimod plads til stadigt flere historier om sport, sex, anden underholdning, kendte folk og personhistorier som f.eks. denne ”Christinna dyrker nye side af sig selv, når hun smider den pæne facade – og tøjet. Hun lever efter ’fuck, hvad andre mener’-princippet. Og det er befriende” – fortæller tre DR-journalister i en artikel tre gange så lang som denne klumme og smykket med billeder af Christinnas bare bryster. Public service?

• • •

Gad vide om der kan findes en udenrigsminister så Danmark kan få en relevant fremtidsorienteret politik for fred og sikkerhed og forholde sig til hele verden? Hvad den blandet andet må sigte på er at (uden prioritering):

• nedlægge den nuværende måde at bekæmpe terrorisme på da den kun, sammen med USAs, har bidraget til mere terrorisme siden 2001;
• forberede sig på at det amerikanske imperium og den amerikansk-ledede vestlige verdens dominans falder sammen og at Danmark må begynde at tænke selv;
• NATO dermed opløses og der skal findes et nyt system for konfliktløsning i Europa med langt flere civile end militære komponenter,
• orientere sig imod og deltage i den ny verden, der allerede er inde i en markant opbygning, især omkring BRICS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika) og BRI – verdens største samarbejdsprojekt, der nu omfatter omkrig 80 lande, ledet af Kina, og som skal forbinde verden horisontalt;
• erstatte den nuværende 2. kolde krig mod Rusland skabe fælles sikkerhed med hinanden og ikke mod hinanden;
• reducere og til slut afskaffe atomvåbnene;
• omlægge den militært aktive danske udenrigs- og sikkerhedspolitik til en civilt aktiv verdens- eller globalpolitik og altså ophøre med hele det tankesæt, der har gjort Danmark til en krigsførende nation de sidste 20 år – i Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen, Syrien. Det tjener amerikanske, men ikke danske, interesser, har kun været ødelæggende og skabt flygtninge, der i sig selv har splittet Europa og Danmark (ligesom al militær virksomhed er en miljøødelægger).

Danmark bør vågne op nu verden ret beset brænder.

Idag har ingen politiske partier en udenrigspolitik for den globale fremtid.

Måske partier selv hører fortiden til?

Danmark må vælge mellem navlebeskuelse og engagement i den store fælles verden.

Titanic sails at dawn. Which side are you on?

Noter

1. Originalen findes på Arbejderen den 11. juni 2019 med gode kommentarer til.
   
2. Den Røde Festival afholdes den 29. juni i Nordjylland. Dér vil jeg som indbudt taler sige lidt mere om disse ting. Se mere om festivalen hér.
   
3. For omkring et år siden kunne man se dette undersøgelsesresultat af danskernes prioriteringer; verden uden for Danmark optager meget få – området “Udenrigspolitik” indgår end ikke i undersøgelsens kategorier.