Når Danmarks Radio på sin hjemmeside skal behandle konflikterne mellem Syrien, Iran og Israel.
Her er et eksempel fra 10. maj 2018
DR véd at det var Iran, ikke Syrien, der svarede igen. Andre kilder har angivet den nok så klare mulighed at det var Syrien, der svarede. Israels forudgående bombninger nævnes ikke; Israel er den, der er blevet angrebet.
Ikke et ord om de iranere i Syrien (hvor de har ret til at være fordi de er inviteret), Israel har dræbt under under sine mange angreb.
Golan er “omstridt”, ikke et af Israel besat område, der tilhører Syrien. Ikke et ord om folkeretten på dét punkt, heller. Man kan forestille sig hvordan det ville blive formuleret hvis det var Syrien, der i årtier havde besat en del af Israel.
Iranerne selv mener at de har overholdt atomaftalen. Hvad der ikke kommer frem med dén formulering er at alle kompetente efterretningstjenester og inspektør-rapporter, det Internationale Atomenergi Agentur, IAEA, i Wien og flere amerikanske efterretningstjenester er enige om at Iran har overholdt atomaftalen (JCPOA) til punkt og prikke. Og at det altså ikke er noget Iran bare selv mener.
Det forklares ikke hvorfor Israel skulle være Iran overlegen. Menes det mon implicit at det er fordi Israel har de atomvåben, som Iran ikke må have? Eller er det fordi Israel har større militærudgifter end Iran men kun 1/10 af dets befolknings størrelse? Eller fordi Israel kunne forventes at få hjælp af USA og andre NATO-lande?
Continue reading “DR om konflikterne mellem Syrien, Israel og Iran”Like this:
Like Loading...