Hvad vil ske, hvis al ud- og indvandring blev givet fri worldwide?

Om en tidsvigtig video-baseret kunstinstallation af Gudrun Steen-Andersen i Aarhus

7. juli 2019

Invandring og det fremtidige, blandede, multikulturelle samfund er et af tidens vigtigste spørgsmål – især hvis det kobles sammen med krigen som institution. For dén er jo den største producent af asylsøgende og flygtninge.

Billedhuggeren Gudrun Steen-Andersen, der holder til i Aarhus, har fået den geniale idé at fokusere på denne problemstilling på en innovativ måde. Hun har skabt en video-baseret installation – Perpetuum Mobile – der skal få publikum til at tænke uden for den boks, som den politiske diskurs foregår i.

Det er blevet til et befriende og berigende projekt, der egner sig til at skabe debat.

Og det er et gennemtænkt projekt om hvilket hun siger:

• “Jeg har sat mig for med dette projekt at konfrontere begreberne migration, ’Os og Dem’ og kultur/natur i lyset af globalisering og klimaforandringer. Jeg kalder projektet Perpetuum Mobile, fordi jeg tror, det er et forhold, der kan sammenlignes med en evighedsmaskine: Så længe, der er ulige vilkår, så længe vil vi søge derhen, hvor der er bedre at være. Det er loven om forbundne kar.”

Dén er lige i øjet – også fordi “hvad -nu-hvis”-spørgsmålet altid er en dør til nytænkning. En nytænkning som der i den grad er brug for i den politiske sfære.

Og hun forsætter:

• “Mit credo er, at kunsten kan bruges som et eksistentialistisk eksperimentarium, hvor man har lov til at stille sig alle de umulige spørgsmål og lege med dem, som om det var størrelser, man kunne håndtere.
  
  Mens jeg ledte efter den perfekte mulighed for at realisere projektet, har jeg derfor tænkt videre. Nogle vil kalde det frie associationer eller science fiction, men ikke desto mindre kan disse tanker tilføre en helt ny dimension til skulpturprojektet.
  
  Så, hvorfor ikke tænke migrationstanken til ende og spørge sig selv og andre: Hvad vil ske, hvis al ud- og indvandring blev givet fri worldwide? En vild tanke, men når først den er tænkt eller sagt, sætter den sig fast. Uafviseligt og hjernevridende…
  
  Jeg har bedt en række uhildede specialister med hver deres tilgang til denne problematik give deres bud på, hvordan de kunne forestille sig, det ville blive. Naturligvis også gerne, hvad der kunne tænkes at udløse et sådant nybrud. Jeg har givet opgaven til en sociolog, en fremtids- og fredsforsker, en økonom, en filosof, en hjerneforsker, en fysiker, en adfærdsforsker og en professor i statskundskab/international politik.
  
  Det er en kombination, som jeg tror, vil give et meget stærkt og varieret bud på muligheder og konsekvenser.

Hér fortæller Gudrun mere om hele projektet og dets baggrund:

Den fremtids- og fredsforsker, hun nævner i citat ovenfor, er tilfældigvis undertegnede. Så helt objektiv er jeg jo ikke når jeg på det varmeste anbefaler dette projekt. – der forresten næste år skal gentages i TED Talk-formatet og på engelsk.

Jeg vil blot så gerne Perpetuum Mobile bliver set af mange. Og dét er jo ikke så let når man, som Gudrun (og jeg selv), ikke har et markedsføringsbudget – og også tænker at det vigtigste jo trods alt må være at knokle med projektet snarere end at “sælge” det. Men vi véd jo begge godt, at når man har færdiggjort sit projekt, ja så er man højst nået til halvvejen. Den anden halvdel er at nå ud, nå de dér mennesker, man så gerne vil have i tale – og som alle andre også er ude på at nå…

Og lettere bliver det ikke når Gudrun’s store studie – som altså for tiden rummer denne installation – ligger midt i Aarhus Sydhavn og er omgivet af en stor byggeplads. Jeg havde selv svært ved at nå frem til det i bil, men det er altså Kalkværksvej 5 og jeg var nødt til at køre ad hullede veje, rundt om byggeskure, gennem parkeringspladser og huller i hegn før jeg kom frem til Perpetuum Mobile som værket altså hedder.

Måtte det snarest blive færdigt og tilgængeligheden blive genetableret! Men du skal absolut trodse disse trods alt små besværligheder – eller gå og cykle til stedet. Det er det hele værd når du vel er der.

Du går ind og får nogle “fodposer” på og gå så ind i et mørkt første rum hvor der kører en video – slowmotion og slowsound (sidstnævnte John Lennon’s “Imagine”) og det du ser – uskarpt – er mennesker på flugt over hegn. Her er Gudrun’s “teaser”:

Derpå går du igennem en lille åbning i dugen, gennem en smal kanal og så kommer du ind i et sort “auditorium” hvor de 8 taler udfra det givne, heuristiske emne: Hvad hvis…

Du vælger hvem du vil lytte til og tager hovedtelefoner på – og der kommer så et mini-foredrag på omkring 10 minutter (af hver). De er meget forskellige i både form og indhold – du vil ikke kede dig og du vil gå derfra – samme vej ud – med nok så mange tanker svirrende rundt i dit hoved.

Jeg kan naturligvis ikke dy mig for at give dig mit eget bidrag hér – som nu ligger på Vimeo (da jeg boycotter alt, der har med Google at gøre og YouTube er Google).

Og her i lidt bredere format på Vimeo.

Man kan snakke indvandring og fremtid i Danmark på mange måder. Hér udfordrer kunstneren forskeren – og alle andre, der er åbne og nysgerrige. Hér får du en mangesidet oplevelse uden for den boks, som mainstream-medierne byder på. Og i en uhyre ukonventionel kunstnerisk sammenhæng. I mørke…

Go there – og få én på tænkeren! Tag din skoleklasse, forening, arbejdskammerater, familie, kæreste og venner med. Ja, det er gratis og det er på dansk.

Og så ville det jo være forjættende hvis Perpetuum Mobile i årene fremover kunne turnere rundt og skabe debat på mange steder rundt om i det fremmedfjendtlige og militaristiske land, Danmark trist nok også er blevet.

God kunst skal naturligvis først og fremmest være kvalificeret som kunstform, som ytring i sin egen ret. Det er Gudruns billedhuggeri og denne installation så afgjort.

Når kunsten så også kan få folk til at tænke nyt om de store spørgsmål, danskerne – og menneskeheden – står overfor, ja så er det bare at sige Tak! – i det hér tilfælde til Gudrun Steen-Andersen.

Og det være hermed gjort.

Information
Der lukkes 1. november 2019.
Alt hvad du har brug for at vide forud for dit besøg.

Tillæg – Udskrift af indlægget

“Jeg hedder Jan Øberg, jeg er freds-og konfliktforsker og for så vidt også fremtidsforsker, for freden ligger jo ikke i nuet, men også i fremtiden, så derfor også fremtidsforsker.

Jeg er blevet bedt om at snakke om, hvad der ville ske, hvis man kunne forestille sig ville ske, hvis man havde fri ind- og udvandring overalt på kloden, og det er sådan noget, der lige er guf-guf for mig, fordi jeg arbejder med globale spørgsmål og synes, at det er utrolig vigtigt, at vi i en krisetid, hvor man bare snakker om crisis management, hvordan løser vi lige det dér, der er lige ved at falde ned om ørerne på os i Folketinget eller i Europa, at der er nogen, der gider diskutere idépolitik, tænke på fremtiden, den langsigtede fremtid og alt det dér.

Så jeg er meget glad for det her opdrag, og nu skal jeg se så at sige noget, der er fornuftigt, men samtidig kigger ud i fremtiden, for jeg er tilhænger af idéen i stedet for denne nationalstatslukkethed, som vi har praktiseret alt for længe til skade for verden og os selv, og jeg vil sige, at en af de ting, som jeg synes er interessant, som jeg kan give videre til folk, der ikke har det her job, som jeg har, det er, at hvis man som jeg har arbejdet i snart fyrre år i konfliktzoner og krigszoner, så har jeg set frygtelig meget ødelæggelse, død og elendighed, løgnehistorier og så videre, MEN der er et par ting, som jeg godt vil formidle.

Det ene er: Mennesker flygter ikke for sjov skyld. Mennesker flygter ikke fordi de søger lykken i Europa eller i Danmark. Mennesker flygter fra de her områder, fordi vi har ført krig i dem. Danmark er vældig god til at være deltager i krig siden 1999. Det er snart 20 års jubilæum for elendighederne, som vi har bidraget til.

Det andet er, at hvor man end kommer hen i verden – og jeg har været i Irak, jeg har været i alle dele af Jugoslavien, jeg har været i Burundi, jeg har været i Georgien, jeg har senest været i Iran og Syrien – dér møder man vidunderlige mennesker.

Og hvis man selv er villig til at åbne op og stille spørgsmål og er nysgerrig, så finder man ud af at: 1) de er mennesker som os, 2) de har næsten de samme interesser og problemer som os, de vil gerne have et godt liv, de vil gerne have et arbejde, de vil gerne, at deres børn klarer sig godt og den slags ting, 3) det er en fantastisk mulighed for at snakke med mennesker om, hvad betyder det, at du er buddhist, hvad betyder det, at du er muslim, og hvad betyder det for dig, og er du det måske ikke, og hvorfor er du det så ikke, og hvorfor ser jeres politiske system ud, som det gør.

Jeg er stærk tilhænger af en globaliseret tænkning og et kulturmøde, og jeg er dødtræt af diskussionen om, at de kulturmøder, vi har, fordi de fremmede kommer til Danmark, at de altid er belastet med negative værdier, de er en byrde, de er anderledes, de er fremmede, de er truende og så videre. Det er noget afsindigt vås.

Hvis vi har den holdning, så er det os, der bør kigge på os selv og spørge, hvorfor har vi den holdning til mennesker i nød?

Og så kan man sige: hvis vi slap det fri, hvad er det så, der ville ske, og der er det vigtigt at se på, hvad er det for en verden, vi er på vej ud i.

Hvis vi nu overlever de nærmeste år med det sammenbrud, som USA skal igennem, dvs. holde op med at være dominerende i verden og blive en af os alle og få en multipolær verden, som det hedder, og det handler om at mange lande vil samarbejde, og der vil ikke være flere lande, der vil ikke være flere imperier.

Vi lever i en globaliseringens tid. Vi har de billige skjorter, vi har elektronikken. Vi har alt det, der ikke bliver produceret i Danmark, men som danskerne bruger hver dag, men danskerne gider ikke at have noget at gøre med de kulturer og de lande, som de varer kommer fra og de mennesker, hvor de produceres.

Den globalisering indebærer, at nationalstaten bliver svagere, grænsernes betydning vil dale, vi vil få mere overstatslige organisationer, FN eller en reformeret FN vil blive en stærkere organisation. Vi vil være nødt til at opgive nationalismen. Vi vil være nødt til at afskaffe krig og intervention og kolonialisme og hele den mentalitet, som vestverden er genialt dårlige på, nemlig: de andre står på et lavere niveau end os, og derfor kan de blive objekter for vores missionering af kristendom, vores missionering af menneskerettigheder, vores missionering af, hvordan de skal have deres demokrati og levestil, osv.

Det har i Mellemøsten kun – hvor vi har ødelagt alting stort set de sidste hundrede år – ledt til død og ødelæggelse og had til os, og det er derfor vi har et terrorismeproblem.

Så jeg vil sige: Se på den verden, vi er på vej ud i. Vi er på vej ud i en verden, hvor Danmark som stat spiller mindre rolle, og hvor EU feks. spiller en større rolle. Hvor BRIKS-landene vil være mere betydningsfulde, hvor Kina og den Ny Silkevej vil være vigtig. Hvad indebærer det?

Det indebærer at et menneske sidder et sted på kloden og udfører et arbejde for en virksomhed et andet sted. Vi er ikke fysisk forankret samme sted i fremtiden, som vi er i dag, hvor vi ligesom cykler til arbejdet og bor her og arbejder lidt derfra. Vi kommer til at have en global produktionsstruktur. Det betyder også en langt større mobilitet. Mennesket vil bo kortere på de samme steder.

Så vi kan sige her som et tankeeksperiment – og jeg synes som sagt at tankeeksperimenter er vigtige, for vi lever i en dødkedelig tid uden tankeeksperimenter, uden fremtidsvisioner, i hvert fald ikke nogen positive: Den bedste fremtidsvision, vestverden kan byde på, er sanktioner og krig … dér er det vigtigt at sige: kunne man leve i en verden, hvor vi har det, som vi har det i Skandinavien?

Jeg er jo selv et eksempel på det, jeg har boet i 45 år i Sverige. I dag kan vi rejse og bo uden de større problemer. Kunne man udbrede det system til hele verden? Ja, selvfølgelig kunne man det, det er kun et spørgsmål om vision, det er spørgsmålet om nysgerrighed, det er spørgsmål om at se på os selv som en del af en fælles mobilitets – og udviklings- og dialogstruktur.

Vi siger: der er os, og vi er de gode, og der er dem, og de er de onde eller de mindre værdige. Den tænkning, den overlever ikke i fremtidens verden.

Så hvis man spørger mig om, hvad vil der ske, hvis man slap det der med indvandring og udvandring helt fri, så ville vi da naturligvis have nogen problemer, men fortæl mig lige, hvor der ikke er problemer allerede!?

Vi vil opdage, at vi som rigere mennesker, vi har altid haft det privilegium, vi kunne rejse ud og være missionærer, vi kunne starte virksomheder, vi kunne gøre hvad som helst, vi blev taget imod rundt omkring i verden, hvis vi var hvide og fra Vesteuropa og havde taget en uddannelse, så kunne vi fortælle de andre, hvordan de skulle leve. Det har ikke været et problem.

Det, vi i dag snakker om, det er, at de der fra ude i verden og krigszoner osv. – husk lige på, at for hver eneste, der kommer fra en krigszone, bag enhver flygtning står en våbenhandler – de skal ikke komme hertil, heller ikke når vi har smadret deres land eller været med til at smadre deres land.

Det betyder, at hvis vi vil skabe et bedre verdenssamfund, så er vi nødt til at åbne op og smide nationalismen og militarismen og nuklearismen på historiens mødding. Der er ikke plads til det i fremtidens verden, og hvis den verden, som jeg skitserer her, udvikler sig til, at vi bliver en global familie i højere grad end 193 nationalstater, der alle har høje grænser og bevare deres nationale bla-bla-bla, så vil det ske, som vi har fået at vide i vores tankeeksperiment, så vil det ske naturligt at bosætte sig i udlandet.

Så er der nogen der siger: Guuud – så vil alle de fattige, alle dem fra krigszonerne, dem der fremover bliver miljøflygtninge, hvis de kommer her, hvad skal vi så gøre, det er millioner af mennesker, dem kan vi da ikke klare os med, og vi vil slet ikke have dem her, for de påvirker vore fine demokrati og vestverdens kultur og kristendom.

Så svarer jeg, at de vil jo finde ud af ret hurtigt, bl.a. fordi de har mobiltelefoner i dag, at de kan ikke alle sammen tage det samme sted hen, for der er ikke plads til dem. Det vil nivellere sig ud, nogen vil tage til Kina, nogen vil tage til Indien, nogen vil tage til Afrika, nogle vil tage til Rusland, nogen vil tage til USA – nogen vil tage til Europa.

Det korte af det lange er: der er ingen risiko for store propper og flygtningestrømme á la et eller andet fuldstændigt ragnaroklignende, og det er meget naivt og meget navlebeskuende at tro, at alle vil elske at komme til Europa, fordi vi er så fantastiske og attraktive.

Spørg dig selv, hvad der skal til, for at du vil forlade dit hjem der hvor du nu måtte bo, hvad skal der til, for at du ville forlade, rykke teltpælene op og med nogle få ejendele tage et andet sted hen og skabe et – som migrant – et nyt liv og arbejde, eller hvis du blev flygtning, hvor meget skulle der til, for at du ville forlade.

Læg lige mærke til, at godt 3% af alle danskere på kloden bor uden for Danmark. Vi kunne sagtens bosætte os uden for Danmark, men vi har ikke gjort det – nogen af os har gjort det, men de fleste har ikke. Og risikoen for, at alle i Afrika pludselig styrter op til os er fuldstændig hysterisk. De er glade for, hvor de er, de vil gerne have det bedre, men hvis vi skaber en globaliseret verden, løser fattigdommens problem miljøets problem og krigens problem, så har de ingen anledning til at forlade deres egen kultur og det, de kender til, hvor de håber, deres børn også kan vokse op, lige så lidt som de fleste danskere ville sige: jeg ville altså gerne bosætte mig i Afrika og blive afrikaner.

Så det dér med hvad ville der dog ske, hvis vi slipper det fri, det tror jeg ikke så meget er et tankeeksperiment, det er det, der vil ske, hvis vi overlever de nærmeste par år, jf. risikomomenter, flere krige, USA og atomvåben.

Og det tror jeg er noget, der gør, at vi skal se på de nuværende øjeblikke, de nuværende år som en kort overgangsperiode, de sidste reaktionære, populistiske krampetrækninger. Ja, det gør ondt at åbne op og finde ud af, at verden bliver et blandsamfund, men vi bliver blandede samfund, fordi vi har en blandingsøkonomi og fordi vi vil have fordelene af et globalt system, global kommunikation, global kultur, kunne rejse rundt i verden, hvor som helst, så er vi også nødt til at sige: Det er vi med på, og vi åbner op og byder med på det, Danmark har at byde på.

Det betyder, at vist skal de, der kommer til os, lære om os og vores politiske systemer, men det er os, der også skal lære om dem, der kommer til os eller lever hos os. Så derfor tror jeg, at det kulturmøde bliver fantastisk interessant, hvis vi kunne holde op med at se det hele så negativt, men se det som et potentiale – herregud, Europa behøver arbejdskraft, alle i Vestverden er gråhårede, og der bliver flere og flere af dem.

Vi behøver desperat folk, der kommer ind og vil hjælpe os, lige som vi måske kan gøre nytte derude. Den store smeltedigel, verden kunne blive, er fantastisk interessant og positiv.

Så derfor vil jeg afslutte med et lille citat af George Bernhard Shaw. Han siger: De fleste mennesker ser på verden, som den er og spørger hvorfor (har vi alle de problemer)? Men det, flere mennesker burde gøre, er at se på verden, som den kunne være og spørge: hvorfor ikke?

Hvis vi stiller det spørgsmål: Hvorfor ikke fri ind- og udvandring, hvorfor ikke et globalt system, så åbner vi veje til nye og interessante samtaler og dialog med resten af verden, for i sidste ende er der kun én verden, én menneskehed, og det er dem, vi skal leve sammen med og ikke imod.

Tak.”