Om en tidsvigtig video-baseret kunstinstallation af Gudrun Steen-Andersen i Aarhus
7. juli 2019
Invandring og det fremtidige, blandede, multikulturelle samfund er et af tidens vigtigste spĂžrgsmĂ„l – isĂŠr hvis det kobles sammen med krigen som institution. For dĂ©n er jo den stĂžrste producent af asylsĂžgende og flygtninge.
Billedhuggeren Gudrun Steen-Andersen, der holder til i Aarhus, har fĂ„et den geniale idĂ© at fokusere pĂ„ denne problemstilling pĂ„ en innovativ mĂ„de. Hun har skabt en video-baseret installation – Perpetuum Mobile – der skal fĂ„ publikum til at tĂŠnke uden for den boks, som den politiske diskurs foregĂ„r i.
Det er blevet til et befriende og berigende projekt, der egner sig til at skabe debat.
Og det er et gennemtĂŠnkt projekt om hvilket hun siger:
- “Jeg har sat mig for med dette projekt at konfrontere begreberne migration, âOs og Demâ og kultur/natur i lyset af globalisering og klimaforandringer. Jeg kalder projektet Perpetuum Mobile, fordi jeg tror, det er et forhold, der kan sammenlignes med en evighedsmaskine: SĂ„ lĂŠnge, der er ulige vilkĂ„r, sĂ„ lĂŠnge vil vi sĂžge derhen, hvor der er bedre at vĂŠre. Det er loven om forbundne kar.”
DĂ©n er lige i Ăžjet – ogsĂ„ fordi “hvad -nu-hvis”-spĂžrgsmĂ„let altid er en dĂžr til nytĂŠnkning. En nytĂŠnkning som der i den grad er brug for i den politiske sfĂŠre.

Og hun forsĂŠtter:
- “Mit credo er, at kunsten kan bruges som et eksistentialistisk eksperimentarium, hvor man har lov til at stille sig alle de umulige spĂžrgsmĂ„l og lege med dem, som om det var stĂžrrelser, man kunne hĂ„ndtere.
Mens jeg ledte efter den perfekte mulighed for at realisere projektet, har jeg derfor tĂŠnkt videre. Nogle vil kalde det frie associationer eller science fiction, men ikke desto mindre kan disse tanker tilfĂžre en helt ny dimension til skulpturprojektet.
SĂ„, hvorfor ikke tĂŠnke migrationstanken til ende og spĂžrge sig selv og andre: Hvad vil ske, hvis al ud- og indvandring blev givet fri worldwide? En vild tanke, men nĂ„r fĂžrst den er tĂŠnkt eller sagt, sĂŠtter den sig fast. Uafviseligt og hjernevridende…
Jeg har bedt en rÊkke uhildede specialister med hver deres tilgang til denne problematik give deres bud pÄ, hvordan de kunne forestille sig, det ville blive. Naturligvis ogsÄ gerne, hvad der kunne tÊnkes at udlÞse et sÄdant nybrud. Jeg har givet opgaven til en sociolog, en fremtids- og fredsforsker, en Þkonom, en filosof, en hjerneforsker, en fysiker, en adfÊrdsforsker og en professor i statskundskab/international politik.
Det er en kombination, som jeg tror, vil give et meget stÊrkt og varieret bud pÄ muligheder og konsekvenser.
Hér fortÊller Gudrun mere om hele projektet og dets baggrund:
Den fremtids- og fredsforsker, hun nĂŠvner i citat ovenfor, er tilfĂŠldigvis undertegnede. SĂ„ helt objektiv er jeg jo ikke nĂ„r jeg pĂ„ det varmeste anbefaler dette projekt. – der forresten nĂŠste Ă„r skal gentages i TED Talk-formatet og pĂ„ engelsk.
Jeg vil blot sĂ„ gerne Perpetuum Mobile bliver set af mange. Og dĂ©t er jo ikke sĂ„ let nĂ„r man, som Gudrun (og jeg selv), ikke har et markedsfĂžringsbudget – og ogsĂ„ tĂŠnker at det vigtigste jo trods alt mĂ„ vĂŠre at knokle med projektet snarere end at “sĂŠlge” det. Men vi vĂ©d jo begge godt, at nĂ„r man har fĂŠrdiggjort sit projekt, ja sĂ„ er man hĂžjst nĂ„et til halvvejen. Den anden halvdel er at nĂ„ ud, nĂ„ de dĂ©r mennesker, man sĂ„ gerne vil have i tale – og som alle andre ogsĂ„ er ude pĂ„ at nĂ„…
Og lettere bliver det ikke nĂ„r Gudrun’s store studie – som altsĂ„ for tiden rummer denne installation – ligger midt i Aarhus Sydhavn og er omgivet af en stor byggeplads. Jeg havde selv svĂŠrt ved at nĂ„ frem til det i bil, men det er altsĂ„ KalkvĂŠrksvej 5 og jeg var nĂždt til at kĂžre ad hullede veje, rundt om byggeskure, gennem parkeringspladser og huller i hegn fĂžr jeg kom frem til Perpetuum Mobile som vĂŠrket altsĂ„ hedder.
MĂ„tte det snarest blive fĂŠrdigt og tilgĂŠngeligheden blive genetableret! Men du skal absolut trodse disse trods alt smĂ„ besvĂŠrligheder – eller gĂ„ og cykle til stedet. Det er det hele vĂŠrd nĂ„r du vel er der.
Du gĂ„r ind og fĂ„r nogle “fodposer” pĂ„ og gĂ„ sĂ„ ind i et mĂžrkt fĂžrste rum hvor der kĂžrer en video – slowmotion og slowsound (sidstnĂŠvnte John Lennon’s “Imagine”) og det du ser – uskarpt – er mennesker pĂ„ flugt over hegn. Her er Gudrun’s “teaser”:
DerpĂ„ gĂ„r du igennem en lille Ă„bning i dugen, gennem en smal kanal og sĂ„ kommer du ind i et sort “auditorium” hvor de 8 taler udfra det givne, heuristiske emne: Hvad hvis…

Du vĂŠlger hvem du vil lytte til og tager hovedtelefoner pĂ„ – og der kommer sĂ„ et mini-foredrag pĂ„ omkring 10 minutter (af hver). De er meget forskellige i bĂ„de form og indhold – du vil ikke kede dig og du vil gĂ„ derfra – samme vej ud – med nok sĂ„ mange tanker svirrende rundt i dit hoved.
Jeg kan naturligvis ikke dy mig for at give dig mit eget bidrag hĂ©r – som nu ligger pĂ„ Vimeo (da jeg boycotter alt, der har med Google at gĂžre og YouTube er Google).
Og her i lidt bredere format pÄ Vimeo.
Man kan snakke indvandring og fremtid i Danmark pĂ„ mange mĂ„der. HĂ©r udfordrer kunstneren forskeren – og alle andre, der er Ă„bne og nysgerrige. HĂ©r fĂ„r du en mangesidet oplevelse uden for den boks, som mainstream-medierne byder pĂ„. Og i en uhyre ukonventionel kunstnerisk sammenhĂŠng. I mĂžrke…
Go there – og fĂ„ Ă©n pĂ„ tĂŠnkeren! Tag din skoleklasse, forening, arbejdskammerater, familie, kĂŠreste og venner med. Ja, det er gratis og det er pĂ„ dansk.
Og sÄ ville det jo vÊre forjÊttende hvis Perpetuum Mobile i Ärene fremover kunne turnere rundt og skabe debat pÄ mange steder rundt om i det fremmedfjendtlige og militaristiske land, Danmark trist nok ogsÄ er blevet.
God kunst skal naturligvis fÞrst og fremmest vÊre kvalificeret som kunstform, som ytring i sin egen ret. Det er Gudruns billedhuggeri og denne installation sÄ afgjort.
NĂ„r kunsten sĂ„ ogsĂ„ kan fĂ„ folk til at tĂŠnke nyt om de store spĂžrgsmĂ„l, danskerne – og menneskeheden – stĂ„r overfor, ja sĂ„ er det bare at sige Tak! – i det hĂ©r tilfĂŠlde til Gudrun Steen-Andersen.
Og det vĂŠre hermed gjort.
Information
Der lukkes 1. november 2019.
Alt hvad du har brug for at vide forud for dit besĂžg.
TillĂŠg – Udskrift af indlĂŠgget
“Jeg hedder Jan Ăberg, jeg er freds-og konfliktforsker og for sĂ„ vidt ogsĂ„ fremtidsforsker, for freden ligger jo ikke i nuet, men ogsĂ„ i fremtiden, sĂ„ derfor ogsĂ„ fremtidsforsker.
Jeg er blevet bedt om at snakke om, hvad der ville ske, hvis man kunne forestille sig ville ske, hvis man havde fri ind- og udvandring overalt pÄ kloden, og det er sÄdan noget, der lige er guf-guf for mig, fordi jeg arbejder med globale spÞrgsmÄl og synes, at det er utrolig vigtigt, at vi i en krisetid, hvor man bare snakker om crisis management, hvordan lÞser vi lige det dér, der er lige ved at falde ned om Þrerne pÄ os i Folketinget eller i Europa, at der er nogen, der gider diskutere idépolitik, tÊnke pÄ fremtiden, den langsigtede fremtid og alt det dér.
SÄ jeg er meget glad for det her opdrag, og nu skal jeg se sÄ at sige noget, der er fornuftigt, men samtidig kigger ud i fremtiden, for jeg er tilhÊnger af idéen i stedet for denne nationalstatslukkethed, som vi har praktiseret alt for lÊnge til skade for verden og os selv, og jeg vil sige, at en af de ting, som jeg synes er interessant, som jeg kan give videre til folk, der ikke har det her job, som jeg har, det er, at hvis man som jeg har arbejdet i snart fyrre Är i konfliktzoner og krigszoner, sÄ har jeg set frygtelig meget ÞdelÊggelse, dÞd og elendighed, lÞgnehistorier og sÄ videre, MEN der er et par ting, som jeg godt vil formidle.
Det ene er: Mennesker flygter ikke for sjov skyld. Mennesker flygter ikke fordi de sÞger lykken i Europa eller i Danmark. Mennesker flygter fra de her omrÄder, fordi vi har fÞrt krig i dem. Danmark er vÊldig god til at vÊre deltager i krig siden 1999. Det er snart 20 Ärs jubilÊum for elendighederne, som vi har bidraget til.
Det andet er, at hvor man end kommer hen i verden – og jeg har vĂŠret i Irak, jeg har vĂŠret i alle dele af Jugoslavien, jeg har vĂŠret i Burundi, jeg har vĂŠret i Georgien, jeg har senest vĂŠret i Iran og Syrien â dĂ©r mĂžder man vidunderlige mennesker.
Og hvis man selv er villig til at Äbne op og stille spÞrgsmÄl og er nysgerrig, sÄ finder man ud af at: 1) de er mennesker som os, 2) de har nÊsten de samme interesser og problemer som os, de vil gerne have et godt liv, de vil gerne have et arbejde, de vil gerne, at deres bÞrn klarer sig godt og den slags ting, 3) det er en fantastisk mulighed for at snakke med mennesker om, hvad betyder det, at du er buddhist, hvad betyder det, at du er muslim, og hvad betyder det for dig, og er du det mÄske ikke, og hvorfor er du det sÄ ikke, og hvorfor ser jeres politiske system ud, som det gÞr.
Jeg er stÊrk tilhÊnger af en globaliseret tÊnkning og et kulturmÞde, og jeg er dÞdtrÊt af diskussionen om, at de kulturmÞder, vi har, fordi de fremmede kommer til Danmark, at de altid er belastet med negative vÊrdier, de er en byrde, de er anderledes, de er fremmede, de er truende og sÄ videre. Det er noget afsindigt vÄs.
Hvis vi har den holdning, sÄ er det os, der bÞr kigge pÄ os selv og spÞrge, hvorfor har vi den holdning til mennesker i nÞd?
Og sÄ kan man sige: hvis vi slap det fri, hvad er det sÄ, der ville ske, og der er det vigtigt at se pÄ, hvad er det for en verden, vi er pÄ vej ud i.
Hvis vi nu overlever de nÊrmeste Är med det sammenbrud, som USA skal igennem, dvs. holde op med at vÊre dominerende i verden og blive en af os alle og fÄ en multipolÊr verden, som det hedder, og det handler om at mange lande vil samarbejde, og der vil ikke vÊre flere lande, der vil ikke vÊre flere imperier.
Vi lever i en globaliseringens tid. Vi har de billige skjorter, vi har elektronikken. Vi har alt det, der ikke bliver produceret i Danmark, men som danskerne bruger hver dag, men danskerne gider ikke at have noget at gĂžre med de kulturer og de lande, som de varer kommer fra og de mennesker, hvor de produceres.
Den globalisering indebÊrer, at nationalstaten bliver svagere, grÊnsernes betydning vil dale, vi vil fÄ mere overstatslige organisationer, FN eller en reformeret FN vil blive en stÊrkere organisation. Vi vil vÊre nÞdt til at opgive nationalismen. Vi vil vÊre nÞdt til at afskaffe krig og intervention og kolonialisme og hele den mentalitet, som vestverden er genialt dÄrlige pÄ, nemlig: de andre stÄr pÄ et lavere niveau end os, og derfor kan de blive objekter for vores missionering af kristendom, vores missionering af menneskerettigheder, vores missionering af, hvordan de skal have deres demokrati og levestil, osv.
Det har i MellemĂžsten kun – hvor vi har Ăždelagt alting stort set de sidste hundrede Ă„r – ledt til dĂžd og ĂždelĂŠggelse og had til os, og det er derfor vi har et terrorismeproblem.
SÄ jeg vil sige: Se pÄ den verden, vi er pÄ vej ud i. Vi er pÄ vej ud i en verden, hvor Danmark som stat spiller mindre rolle, og hvor EU feks. spiller en stÞrre rolle. Hvor BRIKS-landene vil vÊre mere betydningsfulde, hvor Kina og den Ny Silkevej vil vÊre vigtig. Hvad indebÊrer det?
Det indebÊrer at et menneske sidder et sted pÄ kloden og udfÞrer et arbejde for en virksomhed et andet sted. Vi er ikke fysisk forankret samme sted i fremtiden, som vi er i dag, hvor vi ligesom cykler til arbejdet og bor her og arbejder lidt derfra. Vi kommer til at have en global produktionsstruktur. Det betyder ogsÄ en langt stÞrre mobilitet. Mennesket vil bo kortere pÄ de samme steder.
SĂ„ vi kan sige her som et tankeeksperiment â og jeg synes som sagt at tankeeksperimenter er vigtige, for vi lever i en dĂždkedelig tid uden tankeeksperimenter, uden fremtidsvisioner, i hvert fald ikke nogen positive: Den bedste fremtidsvision, vestverden kan byde pĂ„, er sanktioner og krig … dĂ©r er det vigtigt at sige: kunne man leve i en verden, hvor vi har det, som vi har det i Skandinavien?
Jeg er jo selv et eksempel pĂ„ det, jeg har boet i 45 Ă„r i Sverige. I dag kan vi rejse og bo uden de stĂžrre problemer. Kunne man udbrede det system til hele verden? Ja, selvfĂžlgelig kunne man det, det er kun et spĂžrgsmĂ„l om vision, det er spĂžrgsmĂ„let om nysgerrighed, det er spĂžrgsmĂ„l om at se pĂ„ os selv som en del af en fĂŠlles mobilitets â og udviklings- og dialogstruktur.
Vi siger: der er os, og vi er de gode, og der er dem, og de er de onde eller de mindre vĂŠrdige. Den tĂŠnkning, den overlever ikke i fremtidens verden.
SÄ hvis man spÞrger mig om, hvad vil der ske, hvis man slap det der med indvandring og udvandring helt fri, sÄ ville vi da naturligvis have nogen problemer, men fortÊl mig lige, hvor der ikke er problemer allerede!?
Vi vil opdage, at vi som rigere mennesker, vi har altid haft det privilegium, vi kunne rejse ud og vÊre missionÊrer, vi kunne starte virksomheder, vi kunne gÞre hvad som helst, vi blev taget imod rundt omkring i verden, hvis vi var hvide og fra Vesteuropa og havde taget en uddannelse, sÄ kunne vi fortÊlle de andre, hvordan de skulle leve. Det har ikke vÊret et problem.
Det, vi i dag snakker om, det er, at de der fra ude i verden og krigszoner osv. â husk lige pĂ„, at for hver eneste, der kommer fra en krigszone, bag enhver flygtning stĂ„r en vĂ„benhandler – de skal ikke komme hertil, heller ikke nĂ„r vi har smadret deres land eller vĂŠret med til at smadre deres land.
Det betyder, at hvis vi vil skabe et bedre verdenssamfund, sÄ er vi nÞdt til at Äbne op og smide nationalismen og militarismen og nuklearismen pÄ historiens mÞdding. Der er ikke plads til det i fremtidens verden, og hvis den verden, som jeg skitserer her, udvikler sig til, at vi bliver en global familie i hÞjere grad end 193 nationalstater, der alle har hÞje grÊnser og bevare deres nationale bla-bla-bla, sÄ vil det ske, som vi har fÄet at vide i vores tankeeksperiment, sÄ vil det ske naturligt at bosÊtte sig i udlandet.
SĂ„ er der nogen der siger: Guuud â sĂ„ vil alle de fattige, alle dem fra krigszonerne, dem der fremover bliver miljĂžflygtninge, hvis de kommer her, hvad skal vi sĂ„ gĂžre, det er millioner af mennesker, dem kan vi da ikke klare os med, og vi vil slet ikke have dem her, for de pĂ„virker vore fine demokrati og vestverdens kultur og kristendom.
SĂ„ svarer jeg, at de vil jo finde ud af ret hurtigt, bl.a. fordi de har mobiltelefoner i dag, at de kan ikke alle sammen tage det samme sted hen, for der er ikke plads til dem. Det vil nivellere sig ud, nogen vil tage til Kina, nogen vil tage til Indien, nogen vil tage til Afrika, nogle vil tage til Rusland, nogen vil tage til USA â nogen vil tage til Europa.
Det korte af det lange er: der er ingen risiko for store propper og flygtningestrÞmme å la et eller andet fuldstÊndigt ragnaroklignende, og det er meget naivt og meget navlebeskuende at tro, at alle vil elske at komme til Europa, fordi vi er sÄ fantastiske og attraktive.
SpĂžrg dig selv, hvad der skal til, for at du vil forlade dit hjem der hvor du nu mĂ„tte bo, hvad skal der til, for at du ville forlade, rykke teltpĂŠlene op og med nogle fĂ„ ejendele tage et andet sted hen og skabe et â som migrant â et nyt liv og arbejde, eller hvis du blev flygtning, hvor meget skulle der til, for at du ville forlade.
LĂŠg lige mĂŠrke til, at godt 3% af alle danskere pĂ„ kloden bor uden for Danmark. Vi kunne sagtens bosĂŠtte os uden for Danmark, men vi har ikke gjort det â nogen af os har gjort det, men de fleste har ikke. Og risikoen for, at alle i Afrika pludselig styrter op til os er fuldstĂŠndig hysterisk. De er glade for, hvor de er, de vil gerne have det bedre, men hvis vi skaber en globaliseret verden, lĂžser fattigdommens problem miljĂžets problem og krigens problem, sĂ„ har de ingen anledning til at forlade deres egen kultur og det, de kender til, hvor de hĂ„ber, deres bĂžrn ogsĂ„ kan vokse op, lige sĂ„ lidt som de fleste danskere ville sige: jeg ville altsĂ„ gerne bosĂŠtte mig i Afrika og blive afrikaner.
SÄ det dér med hvad ville der dog ske, hvis vi slipper det fri, det tror jeg ikke sÄ meget er et tankeeksperiment, det er det, der vil ske, hvis vi overlever de nÊrmeste par Är, jf. risikomomenter, flere krige, USA og atomvÄben.
Og det tror jeg er noget, der gÞr, at vi skal se pÄ de nuvÊrende Þjeblikke, de nuvÊrende Är som en kort overgangsperiode, de sidste reaktionÊre, populistiske krampetrÊkninger. Ja, det gÞr ondt at Äbne op og finde ud af, at verden bliver et blandsamfund, men vi bliver blandede samfund, fordi vi har en blandingsÞkonomi og fordi vi vil have fordelene af et globalt system, global kommunikation, global kultur, kunne rejse rundt i verden, hvor som helst, sÄ er vi ogsÄ nÞdt til at sige: Det er vi med pÄ, og vi Äbner op og byder med pÄ det, Danmark har at byde pÄ.
Det betyder, at vist skal de, der kommer til os, lĂŠre om os og vores politiske systemer, men det er os, der ogsĂ„ skal lĂŠre om dem, der kommer til os eller lever hos os. SĂ„ derfor tror jeg, at det kulturmĂžde bliver fantastisk interessant, hvis vi kunne holde op med at se det hele sĂ„ negativt, men se det som et potentiale â herregud, Europa behĂžver arbejdskraft, alle i Vestverden er grĂ„hĂ„rede, og der bliver flere og flere af dem.
Vi behÞver desperat folk, der kommer ind og vil hjÊlpe os, lige som vi mÄske kan gÞre nytte derude. Den store smeltedigel, verden kunne blive, er fantastisk interessant og positiv.
SÄ derfor vil jeg afslutte med et lille citat af George Bernhard Shaw. Han siger: De fleste mennesker ser pÄ verden, som den er og spÞrger hvorfor (har vi alle de problemer)? Men det, flere mennesker burde gÞre, er at se pÄ verden, som den kunne vÊre og spÞrge: hvorfor ikke?
Hvis vi stiller det spÞrgsmÄl: Hvorfor ikke fri ind- og udvandring, hvorfor ikke et globalt system, sÄ Äbner vi veje til nye og interessante samtaler og dialog med resten af verden, for i sidste ende er der kun én verden, én menneskehed, og det er dem, vi skal leve sammen med og ikke imod.
Tak.”
[…] Hvad ville der ske, hvis al ud- og indvandring blev givet fri worldwide? Om en tidsvigtig, video-baseret kunstinstallation af Gudrun Steen-Andersen […]
[…] Hvad vil der ske hvis al ind- og udvandring blev givet fri – worldwide? […]