Hvad vil ske, hvis al ud- og indvandring blev givet fri worldwide?

Om en tidsvigtig video-baseret kunstinstallation af Gudrun Steen-Andersen i Aarhus

7. juli 2019

Invandring og det fremtidige, blandede, multikulturelle samfund er et af tidens vigtigste sp√łrgsm√•l – is√¶r hvis det kobles sammen med krigen som institution. For d√©n er jo den st√łrste producent af asyls√łgende og flygtninge.

Billedhuggeren Gudrun Steen-Andersen, der holder til i Aarhus, har fået den geniale idé at fokusere på denne problemstilling på en innovativ måde. Hun har skabt en video-baseret installation РPerpetuum Mobile Рder skal få publikum til at tænke uden for den boks, som den politiske diskurs foregår i.

Det er blevet til et befriende og berigende projekt, der egner sig til at skabe debat.

Og det er et gennemtænkt projekt om hvilket hun siger:

  • “Jeg har sat mig for med dette projekt at konfrontere begreberne migration, ‚ÄôOs og Dem‚Äô og kultur/natur i lyset af globalisering og klimaforandringer. Jeg kalder projektet Perpetuum Mobile, fordi jeg tror, det er et forhold, der kan sammenlignes med en evighedsmaskine: S√• l√¶nge, der er ulige vilk√•r, s√• l√¶nge vil vi s√łge derhen, hvor der er bedre at v√¶re. Det er loven om forbundne kar.”

D√©n er lige i √łjet – ogs√• fordi “hvad -nu-hvis”-sp√łrgsm√•let altid er en d√łr til nyt√¶nkning. En nyt√¶nkning som der i den grad er brug for i den politiske sf√¶re.

Gudrun Steen-Andersen foran sit atelier med “Perpetuum Mobile” – 26. juni 2019

Og hun forsætter:

  • “Mit credo er, at kunsten kan bruges som et eksistentialistisk eksperimentarium, hvor man har lov til at stille sig alle de umulige sp√łrgsm√•l og lege med dem, som om det var st√łrrelser, man kunne h√•ndtere.

    Mens jeg ledte efter den perfekte mulighed for at realisere projektet, har jeg derfor t√¶nkt videre. Nogle vil kalde det frie associationer eller science fiction, men ikke desto mindre kan disse tanker tilf√łre en helt ny dimension til skulpturprojektet.

    S√•, hvorfor ikke t√¶nke migrationstanken til ende og sp√łrge sig selv og andre: Hvad vil ske, hvis al ud- og indvandring blev givet fri worldwide? En vild tanke, men n√•r f√łrst den er t√¶nkt eller sagt, s√¶tter den sig fast. Uafviseligt og hjernevridende…

    Jeg har bedt en r√¶kke uhildede specialister med hver deres tilgang til denne problematik give deres bud p√•, hvordan de kunne forestille sig, det ville blive. Naturligvis ogs√• gerne, hvad der kunne t√¶nkes at udl√łse et s√•dant nybrud. Jeg har givet opgaven til en sociolog, en fremtids- og fredsforsker, en √łkonom, en filosof, en hjerneforsker, en fysiker, en adf√¶rdsforsker og en professor i statskundskab/international politik.

    Det er en kombination, som jeg tror, vil give et meget stærkt og varieret bud på muligheder og konsekvenser.

Hér fortæller Gudrun mere om hele projektet og dets baggrund:

Den fremtids- og fredsforsker, hun nævner i citat ovenfor, er tilfældigvis undertegnede. Så helt objektiv er jeg jo ikke når jeg på det varmeste anbefaler dette projekt. Рder forresten næste år skal gentages i TED Talk-formatet og på engelsk.

Jeg vil blot s√• gerne Perpetuum Mobile bliver set af mange. Og d√©t er jo ikke s√• let n√•r man, som Gudrun (og jeg selv), ikke har et markedsf√łringsbudget – og ogs√• t√¶nker at det vigtigste jo trods alt m√• v√¶re at knokle med projektet snarere end at “s√¶lge” det. Men vi v√©d jo begge godt, at n√•r man har f√¶rdiggjort sit projekt, ja s√• er man h√łjst n√•et til halvvejen. Den anden halvdel er at n√• ud, n√• de d√©r mennesker, man s√• gerne vil have i tale – og som alle andre ogs√• er ude p√• at n√•…

Og lettere bliver det ikke n√•r Gudrun’s store studie – som alts√• for tiden rummer denne installation – ligger midt i Aarhus Sydhavn og er omgivet af en stor byggeplads. Jeg havde selv sv√¶rt ved at n√• frem til det i bil, men det er alts√• Kalkv√¶rksvej 5 og jeg var n√łdt til at k√łre ad hullede veje, rundt om byggeskure, gennem parkeringspladser og huller i hegn f√łr jeg kom frem til Perpetuum Mobile som v√¶rket alts√• hedder.

Måtte det snarest blive færdigt og tilgængeligheden blive genetableret! Men du skal absolut trodse disse trods alt små besværligheder Рeller gå og cykle til stedet. Det er det hele værd når du vel er der.

Du g√•r ind og f√•r nogle “fodposer” p√• og g√• s√• ind i et m√łrkt f√łrste rum hvor der k√łrer en video – slowmotion og slowsound (sidstn√¶vnte John Lennon’s “Imagine”) og det du ser – uskarpt – er mennesker p√• flugt over hegn. Her er Gudrun’s “teaser”:

Derp√• g√•r du igennem en lille √•bning i dugen, gennem en smal kanal og s√• kommer du ind i et sort “auditorium” hvor de 8 taler udfra det givne, heuristiske emne: Hvad hvis…

– det er ikke s√• let at fotografere i m√łrke men…

Du vælger hvem du vil lytte til og tager hovedtelefoner på Рog der kommer så et mini-foredrag på omkring 10 minutter (af hver). De er meget forskellige i både form og indhold Рdu vil ikke kede dig og du vil gå derfra Рsamme vej ud Рmed nok så mange tanker svirrende rundt i dit hoved.

Jeg kan naturligvis ikke dy mig for at give dig mit eget bidrag h√©r – som nu ligger p√• Vimeo (da jeg boycotter alt, der har med Google at g√łre og YouTube er Google).

Og her i lidt bredere format på Vimeo.

Man kan snakke indvandring og fremtid i Danmark p√• mange m√•der. H√©r udfordrer kunstneren forskeren – og alle andre, der er √•bne og nysgerrige. H√©r f√•r du en mangesidet oplevelse uden for den boks, som mainstream-medierne byder p√•. Og i en uhyre ukonventionel kunstnerisk sammenh√¶ng. I m√łrke…

Go there Рog få én på tænkeren! Tag din skoleklasse, forening, arbejdskammerater, familie, kæreste og venner med. Ja, det er gratis og det er på dansk.

Og så ville det jo være forjættende hvis Perpetuum Mobile i årene fremover kunne turnere rundt og skabe debat på mange steder rundt om i det fremmedfjendtlige og militaristiske land, Danmark trist nok også er blevet.

God kunst skal naturligvis f√łrst og fremmest v√¶re kvalificeret som kunstform, som ytring i sin egen ret. Det er Gudruns billedhuggeri og denne installation s√• afgjort.

N√•r kunsten s√• ogs√• kan f√• folk til at t√¶nke nyt om de store sp√łrgsm√•l, danskerne – og menneskeheden – st√•r overfor, ja s√• er det bare at sige Tak! – i det h√©r tilf√¶lde til Gudrun Steen-Andersen.

Og det være hermed gjort.

Information
Der lukkes 1. november 2019.
Alt hvad du har brug for at vide forud for dit bes√łg.

Tillæg РUdskrift af indlægget

Interesting too?  Ignoring May 9 in Russia - another Western conflict-management blunder

“Jeg hedder Jan √ėberg, jeg er freds-og konfliktforsker og for s√• vidt ogs√• fremtidsforsker, for freden ligger jo ikke i nuet, men ogs√• i fremtiden, s√• derfor ogs√• fremtidsforsker.

Jeg er blevet bedt om at snakke om, hvad der ville ske, hvis man kunne forestille sig ville ske, hvis man havde fri ind- og udvandring overalt p√• kloden, og det er s√•dan noget, der lige er guf-guf for mig, fordi jeg arbejder med globale sp√łrgsm√•l og synes, at det er utrolig vigtigt, at vi i en krisetid, hvor man bare snakker om crisis management, hvordan l√łser vi lige det d√©r, der er lige ved at falde ned om √łrerne p√• os i Folketinget eller i Europa, at der er nogen, der gider diskutere id√©politik, t√¶nke p√• fremtiden, den langsigtede fremtid og alt det d√©r.

S√• jeg er meget glad for det her opdrag, og nu skal jeg se s√• at sige noget, der er fornuftigt, men samtidig kigger ud i fremtiden, for jeg er tilh√¶nger af id√©en i stedet for denne nationalstatslukkethed, som vi har praktiseret alt for l√¶nge til skade for verden og os selv, og jeg vil sige, at en af de ting, som jeg synes er interessant, som jeg kan give videre til folk, der ikke har det her job, som jeg har, det er, at hvis man som jeg har arbejdet i snart fyrre √•r i konfliktzoner og krigszoner, s√• har jeg set frygtelig meget √łdel√¶ggelse, d√łd og elendighed, l√łgnehistorier og s√• videre, MEN der er et par ting, som jeg godt vil formidle.

Det ene er: Mennesker flygter ikke for sjov skyld. Mennesker flygter ikke fordi de s√łger lykken i Europa eller i Danmark. Mennesker flygter fra de her omr√•der, fordi vi har f√łrt krig i dem. Danmark er v√¶ldig god til at v√¶re deltager i krig siden 1999. Det er snart 20 √•rs jubil√¶um for elendighederne, som vi har bidraget til.

Det andet er, at hvor man end kommer hen i verden – og jeg har v√¶ret i Irak, jeg har v√¶ret i alle dele af Jugoslavien, jeg har v√¶ret i Burundi, jeg har v√¶ret i Georgien, jeg har senest v√¶ret i Iran og Syrien ‚Äď d√©r m√łder man vidunderlige mennesker.

Og hvis man selv er villig til at √•bne op og stille sp√łrgsm√•l og er nysgerrig, s√• finder man ud af at: 1) de er mennesker som os, 2) de har n√¶sten de samme interesser og problemer som os, de vil gerne have et godt liv, de vil gerne have et arbejde, de vil gerne, at deres b√łrn klarer sig godt og den slags ting, 3) det er en fantastisk mulighed for at snakke med mennesker om, hvad betyder det, at du er buddhist, hvad betyder det, at du er muslim, og hvad betyder det for dig, og er du det m√•ske ikke, og hvorfor er du det s√• ikke, og hvorfor ser jeres politiske system ud, som det g√łr.

Jeg er st√¶rk tilh√¶nger af en globaliseret t√¶nkning og et kulturm√łde, og jeg er d√łdtr√¶t af diskussionen om, at de kulturm√łder, vi har, fordi de fremmede kommer til Danmark, at de altid er belastet med negative v√¶rdier, de er en byrde, de er anderledes, de er fremmede, de er truende og s√• videre. Det er noget afsindigt v√•s.

Hvis vi har den holdning, s√• er det os, der b√łr kigge p√• os selv og sp√łrge, hvorfor har vi den holdning til mennesker i n√łd?

Og så kan man sige: hvis vi slap det fri, hvad er det så, der ville ske, og der er det vigtigt at se på, hvad er det for en verden, vi er på vej ud i.

Hvis vi nu overlever de nærmeste år med det sammenbrud, som USA skal igennem, dvs. holde op med at være dominerende i verden og blive en af os alle og få en multipolær verden, som det hedder, og det handler om at mange lande vil samarbejde, og der vil ikke være flere lande, der vil ikke være flere imperier.

Vi lever i en globaliseringens tid. Vi har de billige skjorter, vi har elektronikken. Vi har alt det, der ikke bliver produceret i Danmark, men som danskerne bruger hver dag, men danskerne gider ikke at have noget at g√łre med de kulturer og de lande, som de varer kommer fra og de mennesker, hvor de produceres.

Den globalisering indeb√¶rer, at nationalstaten bliver svagere, gr√¶nsernes betydning vil dale, vi vil f√• mere overstatslige organisationer, FN eller en reformeret FN vil blive en st√¶rkere organisation. Vi vil v√¶re n√łdt til at opgive nationalismen. Vi vil v√¶re n√łdt til at afskaffe krig og intervention og kolonialisme og hele den mentalitet, som vestverden er genialt d√•rlige p√•, nemlig: de andre st√•r p√• et lavere niveau end os, og derfor kan de blive objekter for vores missionering af kristendom, vores missionering af menneskerettigheder, vores missionering af, hvordan de skal have deres demokrati og levestil, osv.

Det har i Mellem√łsten kun – hvor vi har √łdelagt alting stort set de sidste hundrede √•r – ledt til d√łd og √łdel√¶ggelse og had til os, og det er derfor vi har et terrorismeproblem.

S√• jeg vil sige: Se p√• den verden, vi er p√• vej ud i. Vi er p√• vej ud i en verden, hvor Danmark som stat spiller mindre rolle, og hvor EU feks. spiller en st√łrre rolle. Hvor BRIKS-landene vil v√¶re mere betydningsfulde, hvor Kina og den Ny Silkevej vil v√¶re vigtig. Hvad indeb√¶rer det?

Det indeb√¶rer at et menneske sidder et sted p√• kloden og udf√łrer et arbejde for en virksomhed et andet sted. Vi er ikke fysisk forankret samme sted i fremtiden, som vi er i dag, hvor vi ligesom cykler til arbejdet og bor her og arbejder lidt derfra. Vi kommer til at have en global produktionsstruktur. Det betyder ogs√• en langt st√łrre mobilitet. Mennesket vil bo kortere p√• de samme steder.

S√• vi kan sige her som et tankeeksperiment ‚Äď og jeg synes som sagt at tankeeksperimenter er vigtige, for vi lever i en d√łdkedelig tid uden tankeeksperimenter, uden fremtidsvisioner, i hvert fald ikke nogen positive: Den bedste fremtidsvision, vestverden kan byde p√•, er sanktioner og krig … d√©r er det vigtigt at sige: kunne man leve i en verden, hvor vi har det, som vi har det i Skandinavien?

Jeg er jo selv et eksempel p√• det, jeg har boet i 45 √•r i Sverige. I dag kan vi rejse og bo uden de st√łrre problemer. Kunne man udbrede det system til hele verden? Ja, selvf√łlgelig kunne man det, det er kun et sp√łrgsm√•l om vision, det er sp√łrgsm√•let om nysgerrighed, det er sp√łrgsm√•l om at se p√• os selv som en del af en f√¶lles mobilitets ‚Äď og udviklings- og dialogstruktur.

Interesting too?  ‚Ėļ ‚Ėļ "62 procent af danskerne bakker op om bombningerne"

Vi siger: der er os, og vi er de gode, og der er dem, og de er de onde eller de mindre værdige. Den tænkning, den overlever ikke i fremtidens verden.

S√• hvis man sp√łrger mig om, hvad vil der ske, hvis man slap det der med indvandring og udvandring helt fri, s√• ville vi da naturligvis have nogen problemer, men fort√¶l mig lige, hvor der ikke er problemer allerede!?

Vi vil opdage, at vi som rigere mennesker, vi har altid haft det privilegium, vi kunne rejse ud og v√¶re mission√¶rer, vi kunne starte virksomheder, vi kunne g√łre hvad som helst, vi blev taget imod rundt omkring i verden, hvis vi var hvide og fra Vesteuropa og havde taget en uddannelse, s√• kunne vi fort√¶lle de andre, hvordan de skulle leve. Det har ikke v√¶ret et problem.

Det, vi i dag snakker om, det er, at de der fra ude i verden og krigszoner osv. ‚Äď husk lige p√•, at for hver eneste, der kommer fra en krigszone, bag enhver flygtning st√•r en v√•benhandler – de skal ikke komme hertil, heller ikke n√•r vi har smadret deres land eller v√¶ret med til at smadre deres land.

Det betyder, at hvis vi vil skabe et bedre verdenssamfund, s√• er vi n√łdt til at √•bne op og smide nationalismen og militarismen og nuklearismen p√• historiens m√łdding. Der er ikke plads til det i fremtidens verden, og hvis den verden, som jeg skitserer her, udvikler sig til, at vi bliver en global familie i h√łjere grad end 193 nationalstater, der alle har h√łje gr√¶nser og bevare deres nationale bla-bla-bla, s√• vil det ske, som vi har f√•et at vide i vores tankeeksperiment, s√• vil det ske naturligt at bos√¶tte sig i udlandet.

S√• er der nogen der siger: Guuud ‚Äď s√• vil alle de fattige, alle dem fra krigszonerne, dem der fremover bliver milj√łflygtninge, hvis de kommer her, hvad skal vi s√• g√łre, det er millioner af mennesker, dem kan vi da ikke klare os med, og vi vil slet ikke have dem her, for de p√•virker vore fine demokrati og vestverdens kultur og kristendom.

S√• svarer jeg, at de vil jo finde ud af ret hurtigt, bl.a. fordi de har mobiltelefoner i dag, at de kan ikke alle sammen tage det samme sted hen, for der er ikke plads til dem. Det vil nivellere sig ud, nogen vil tage til Kina, nogen vil tage til Indien, nogen vil tage til Afrika, nogle vil tage til Rusland, nogen vil tage til USA ‚Äď nogen vil tage til Europa.

Det korte af det lange er: der er ingen risiko for store propper og flygtningestr√łmme √° la et eller andet fuldst√¶ndigt ragnaroklignende, og det er meget naivt og meget navlebeskuende at tro, at alle vil elske at komme til Europa, fordi vi er s√• fantastiske og attraktive.

Sp√łrg dig selv, hvad der skal til, for at du vil forlade dit hjem der hvor du nu m√•tte bo, hvad skal der til, for at du ville forlade, rykke teltp√¶lene op og med nogle f√• ejendele tage et andet sted hen og skabe et ‚Äď som migrant ‚Äď et nyt liv og arbejde, eller hvis du blev flygtning, hvor meget skulle der til, for at du ville forlade.

L√¶g lige m√¶rke til, at godt 3% af alle danskere p√• kloden bor uden for Danmark. Vi kunne sagtens bos√¶tte os uden for Danmark, men vi har ikke gjort det ‚Äď nogen af os har gjort det, men de fleste har ikke. Og risikoen for, at alle i Afrika pludselig styrter op til os er fuldst√¶ndig hysterisk. De er glade for, hvor de er, de vil gerne have det bedre, men hvis vi skaber en globaliseret verden, l√łser fattigdommens problem milj√łets problem og krigens problem, s√• har de ingen anledning til at forlade deres egen kultur og det, de kender til, hvor de h√•ber, deres b√łrn ogs√• kan vokse op, lige s√• lidt som de fleste danskere ville sige: jeg ville alts√• gerne bos√¶tte mig i Afrika og blive afrikaner.

Så det dér med hvad ville der dog ske, hvis vi slipper det fri, det tror jeg ikke så meget er et tankeeksperiment, det er det, der vil ske, hvis vi overlever de nærmeste par år, jf. risikomomenter, flere krige, USA og atomvåben.

Og det tror jeg er noget, der g√łr, at vi skal se p√• de nuv√¶rende √łjeblikke, de nuv√¶rende √•r som en kort overgangsperiode, de sidste reaktion√¶re, populistiske krampetr√¶kninger. Ja, det g√łr ondt at √•bne op og finde ud af, at verden bliver et blandsamfund, men vi bliver blandede samfund, fordi vi har en blandings√łkonomi og fordi vi vil have fordelene af et globalt system, global kommunikation, global kultur, kunne rejse rundt i verden, hvor som helst, s√• er vi ogs√• n√łdt til at sige: Det er vi med p√•, og vi √•bner op og byder med p√• det, Danmark har at byde p√•.

Det betyder, at vist skal de, der kommer til os, l√¶re om os og vores politiske systemer, men det er os, der ogs√• skal l√¶re om dem, der kommer til os eller lever hos os. S√• derfor tror jeg, at det kulturm√łde bliver fantastisk interessant, hvis vi kunne holde op med at se det hele s√• negativt, men se det som et potentiale ‚Äď herregud, Europa beh√łver arbejdskraft, alle i Vestverden er gr√•h√•rede, og der bliver flere og flere af dem.

Vi beh√łver desperat folk, der kommer ind og vil hj√¶lpe os, lige som vi m√•ske kan g√łre nytte derude. Den store smeltedigel, verden kunne blive, er fantastisk interessant og positiv.

S√• derfor vil jeg afslutte med et lille citat af George Bernhard Shaw. Han siger: De fleste mennesker ser p√• verden, som den er og sp√łrger hvorfor (har vi alle de problemer)? Men det, flere mennesker burde g√łre, er at se p√• verden, som den kunne v√¶re og sp√łrge: hvorfor ikke?

Hvis vi stiller det sp√łrgsm√•l: Hvorfor ikke fri ind- og udvandring, hvorfor ikke et globalt system, s√• √•bner vi veje til nye og interessante samtaler og dialog med resten af verden, for i sidste ende er der kun √©n verden, √©n menneskehed, og det er dem, vi skal leve sammen med og ikke imod.

Tak.”

2 thoughts on “Hvad vil ske, hvis al ud- og indvandring blev givet fri worldwide?

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.