Man behøver ikke at elske Rusland men kunne danske eksperter og medier bare en gang imellem anvende lidt indlevelse?
Den 26. februar bragte dagbladet Politiken en forsideartikel med to eksperter, der udtaler sig om den russiske militærøvelse. Overskriften: “Eksperter: Putins militærøvelse skal skræmme EU. Rusland advarer politikere i baade EU og Ukraine med militærøvelse.”
Ruslands militære udgifter udgør cirka 13% af USAs, 33% af EU’s og 9% af NATOs, ifølge SIPRI, Stockholms Internationale Fredsforskningsinstitut. Saa medmindre eksperter anser at ledelsen i Moskva er vanvittige er den trussel nok til at overskue. Dog kaldes øvelsen “foruroligende” og “overraskende”: “Russerne gør det klart, at de ikke vil acceptere EUs tilnærmelser til Ukraine. Hidtil har vi alle troet, at det, som Rusland ikke vil finde sig i, er når NATO får nye medlemmer i Ruslands nærområde. Det handlede Ruslands krig i Georgien i 2008 om. Denne optrapning fra russisk side er i virkeligheden det mest foruroligende i hele forløbet”, siger Mette Skak.
Hvad lænken mellem militærøvelsen og EU “tilnærmelser” handler om er ikke ganske klart. Det er nu 20 aar siden Ukraine underskrev en partnerskabsaftale med EU – men det er stadig kun omkring halvdelen af Ukraines folk, der vil gaa den vej og mindst en tredjedel, der ikke vil. Ekspertisen giver indtryk af at de fæle russere i Moskva bestemmer hvad Ukraine skal og ikke skal.
Referencen til Georgien har ingen relevans hér alene af den grund at det var dets daværende hotheadede præsident, der indledte balladen med sin lille militære smuttur ind i Sydossetien og derefter fik svar paa tale. Jeg husker forresten en samtale i Tblisi i 1994 hvor den, der bestyrede det amerikanske kontor dér udtalte sig om de store planer der fandtes i Washington om at bruge Georgien mod Rusland: oprustning, pipelines and all that…
Der er nogle perspektiver som stort set aldrig blir taget op i det danske militærvenlige, anti-russiske, pro-amerikanske forsknings- og mediemiljø.
Et af dem er at alle løfter USA/Vesten gav Gorbachev (kun mundtligt) om ikke at ekspandere østpaa er blevet brudt. Kun et par aar efter at Muren var faldet var Clinton-administrationen i fuld gang med at udvidde NATOs sfære med militære raadgivere i ministerier, baser og invitationer til medlemsskab paa en omringningsfront fra de baltiske republikker til Tblisi, inklusive tossekrigen i Kosovo, der realpolitisk handlede om at kunne bygge Bondsteel-basen dér – den største uden for USA siden Vietnam-krigen – snarere end om et nyt paastaaet folkemord.
I traad hermed falder ogsaa det destabiliserende Missilskjold, hvis hovedfunktion naturligvis intet har at gøre med Iran men med at kunne udkæmpe en atomkrig paa mere “favourable” vilkaar. At Rusland i dette spil skulle have sikkerhedsinteresser af baade historiske og aktuelle grunde – nej, saa megen indlevelsesevne findes der ikke i de nævnte kredse. Forresten heller ikke hos Uffe Elleman-Jensen.
Et andet er at fortællingen om disse ting altid handler om de onde, autoritære og de gode demokratiske landes støtte til de gode, demokratiske ofre herfor. Denne friheds- og demokrati-politik bør dog nok snarere kaldes regimeforandring. Ogsaa i tilfældet Ukraine. Statsmænd taler om smukke motiver – men stater forfølger interesser, ogsaa interesser, der ikke altid er saa noble.
Kritikere af vestlig politik – ikke mindst i USA – har skrevet nok saa meget om de 5 milliarder US dollars, der er blevet brugt paa at hjælpe den ikke helt demokratiske opposition i Ukraine, der indeholder en foruroligende mængde nationalistiske, russofobiske, antisemistiske og ny-nazistiske elementer. Men ikke et ord om dette i mainstream-pressen, heller ikke Politiken.
Fjollede rapporter gjorde en del ud af den amerikanske viceudenrigsminister Victoria Nulands oooppps “Fuck EU” – men oversaa at hele samtalen hvor de fire bogstaver blev udtalt handlede om hvordan USA skulle fremme alternativt bremse hvem der skulle blive de fremtidige ledere i Ukraine.
Indblanding i suveræne staters interne anliggende er ikke netop fremmed for USA, og der ligger jo en god portion psyko-projektion i det naar Kerry siger at dét haaber han Putin ikke vil gøre. Det er nok heller ikke for sjovs skyld at USAs vicepræsident Joe Biden paa faa uger talte 9 gange med den nu flygtede præsident – sidste gang med ord som kan tolkes i retning af at “du er færdig, kammerat!”
For nu at sammenfatte saa trives den kolde krigs paradigme stadig – uanset virkelighedens forandringer. Vesten kan ikke leve uden fjender, fordi man maa have fjender for at kunne legitimere sin oprustning, ekspansion og interventionisme. Vend blot om paa hønen og ægget saa har du en nøgle. Men eksperter og institutter kan ikke paaregne at faa bevillinger hvis de bruger dén nøgle.
Derfor skal man være forsigtig med at tro paa dem, der af journalister udnævnes til eksperter. Bent Jensen-sagaen er blot en ekstrem udgave af dette syndrom 25 aar efter Murens fald og Sovjetunionens og Warszawapagtens opløsning. Havde han skrevet kritisk om USA ville han være blevet tiet ihjel. Den frie forskning og de frie medier indebærer friheden til at tilpasse sig og ikke udfordre vort eget magtsystem, kun de andres.
“Et af dem er at alle løfter USA/Vesten gav Gorbachev (kun mundtligt) om ikke at ekspandere østpaa er blevet brudt”
Løfter til terrorister og andre onde mennesker gælder vel egentlig ikke? Slet ikke ud i al fremtid. Kan jeg lave et løfte som mit barn så er forpligtet at holde? Og så er det endda kun mundtligt. Hvis der ikke er lavet en rigtig aftale så er det vel kun den person som afgav løftet der bør holde det. Ikke andre personer i embedet derefter.
Jan, jeg sætter pris på dine analyser men falder alt for tit i at relativere dine holdninger og synspunkter i forhold til USA/Vesten. Det ville gøre dine argumenter og synspunkter stærkere at du ikke altid har brug for at læne dig op af “Vesten” som personlig antagonist. Det er både klogere og moralsk meget stærkere at forholde sig kritisk til ting uden et pre-defineret fjendebillede. Ellers er du bare et spejl af neokonservatismen med lige så lidt intellektuel dybde. Så du må gerne tage afstand fra russisk imperialisme uden disse forbehold.
tjah Martin men hvem definerer om man er ond eller terrorist, i følge din definition er der altså ingen som er forpligtet af nogen løfter til hverken NATO eller USA, man skal bare finde argumenter for at de er onde terrorister, og krig er vel basalt noget ondt og af terroristisk natur, og hvem har startet flest krige og dræbt flest uskyldige siden ww2, man kan altså med god ret undlade at holde alle løfter.
og til Thomas er man objektiv kan man da ikke andet end være imod vestens opførsel, det Jan læner sig op af er den virkelighed vi alle lever i, men som du tilsyneladende vælger ikke at se, og når man tager afstand så bør det vel altid være med de forbehold som er valide, ellers er man ensidig og subjektiv, og benægter sandheden for at kunne fremstille en sort/hvid verden, hvor vi er de gode og de andre bare er onde uden grund. og så ser man en russisk imperialisme som man mere eller mindre digter sig til imens man benægter den vestlige som faktisk er mere reel.