///

Hvorfor USA går ned – og hurtigere end du måske tror

20 enkle punkter i kort form

Færre og færre tror på, at USA vil lede verden om 10 år. Den danske regering, militæret og i praksis alle Folketingets partier står last og brast med USA, men har de en plan B, når imperiet falder?

24. august 2020

USAs og dets imperiums enestående, dominerende position i verden siden 1945 er velkendt.

Men idag er det vel kun dronningehuset, Danmarks Radio, regeringen, udenrigs- og forsvarsministeriet, i praksis alle Folketingets partier og hele den militære og en mindskende del af den civile industri, der tror at USA vil lede verden om blot 10 år og derfor følger og forsvarer USA med en til blindhed grænsende loyalitet.

Selvom man ikke kan bruge individualpsykologi på lande og imperier så hjælper det med at formidle hvad der foregår.

Hér skal jeg sværge lidt i den danske politiske kirke og give en række årsager til at USA ikke leder verden omkring 2030:

  1. Alle imperier går ned, senest Sovjetunionen: Opgang, højdepunkt, nedgang, afslutning.
  2. Man får aldrig nok (”over-reach”): man vil styre i stadigt flere lande på stadigt flere områder men klarer ikke at holde styr på det hele.
  3. Hybris – overmod: Vi kan slippe afsted med hvad som helst.
  4. Exceptionalisme – vi kan gøre ting som vi ikke accepterer at andre gør. Vi står over folkeretten.
  5. Det er altsammen gået så let så længe takket være medie- og kulturindflydelse: Hvor mange amerikanske programmer findes ikke hver aften på nordiske tv-kanaler?
  6. Nummer 1-problemet: Hvis man er Nr 1 i en rangorden er der intet at lære og så belærer og dikterer man nedad. Nr 37 i en rangorden har 36 andre at lære af (ydmyghed). Og før eller siden gider ”eleverne” ikke lytte eller adlyde Nummer 1.
  7. Man forsøger ad absurdum at forandre verden men aldrig sig selv. Verden skal tilpasse sig os, ikke vi til den. Koblet til missionsvirksomhed: de skal blive som os.
  8. Legitimiteten i andres øjne aftager – men man ser det ikke men forlader sig på at (militær) magt er ret.
  9. Overmilitarisering – krigene og oprustningen kan ikke længere bæres af en vigende økonomisk formåen (Og Coronavirussen svækker den yderligere drastisk).
  10. Voksende autisme, fornægtelse af den virkelige verden og gruppetænkning: Det kan ikke være sandt at vi ikke kan blive ved som hidtil, det gik jo så godt.
  11. Hele systemet lider efterhånden af ”metaltræthed” – utænkelige sammenbrud sker pludselig igen og igen. Men de gamle løsninger dur ikke.
  12. Mangel på vision, dynamik og det dér der får andre til frivilligt at følge én.
  13. Den positive energi ebber ud og hele verden opfattes efterhånden som fjende: Er det nogen, Trump-USA idag ikke har en eller anden konflikt med? Og så paranoia: Verden truer os!
  14. Stagnation – man bliver ved med det der hidtil har fungeret godt. Men man gør ikke noget nyt, innovation og eksperimenter bliver farlige.
  15. Den normative og kulturelle magt forsvinder: Andres oplevelse af imperiets værdier som gode og fremtidstilpassede ophører. Andre finder nye veje uden imperiet og bygger en ny verdensorden (som USA ikke vil høre om).
  16. Man engagerer sig i konflikter og krige, som man – selvovervurderende – ikke har en chance at vinde. Således Trump-USAs nye kolde krig med Kina, der allerde på en langt række områder er USA overlegen.
  17. Da det eneste område, man er suverænt overlegen på er militæret satser man endnu mere dér – hvilket kun accelererer nedgangen. Som en stofmisbruger.
  18. Dekadence, illusioner og løgn – USAs udenrigsminister er stolt over at Amerika ”snyder, stjæler og lyver”… Moralsk forfald.
  19. Psykopater + kakistokrater får voksende indflydelse = Patokrati. Kakistokrati = regering af de ringeste og mindst egnede. Det kan sprede sig som en virus.
  20. Folk flest ser måske hvad der sker men finder ikke midlerne til at stå imod, føler stigende magtesløshed og mister tilliden til demokratiet som modkraft til autokratiet.
Interesting too?  Er det regeringen eller snarere USA, der nu stopper kritikken af Forsvarets Efterretningstjeneste?

Regeringer, virksomheder og individer, der i disse år holder fast i afhængigheden af USA vil blive en periferi i fremtidens verden.

Har Danmark en Plan B for tiden efter det amerikanske imperiums fald?

Publiceret som klumme i Arbejderen den 19. august 2020. Man kan naturligvis tænke sig mange andre punkter – årsager – og jeg arbejder på dem i en engelsk udgave, der skal komme så småningom.

Hvis du synes det er nyttigt med denne slags makro-tænkning, så er jeg meget taknemmelig for at du viser det hér…Tak!

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

5 Comments

  1. Jeg håber at USA falder sammen snart. Men, Hvorfor falder imperier altid. Fordi de altid har gjort, er egentlig ikke et argument.
    Og hvis Gates får held med sit vaccine imperium, kan Kina måske ikke forbigå USA økonomisk.

  2. God liste Jan, som snildt kan genanvendes 🙂

    Jeg hæfter mig specielt ved nr. 20:
    “Folk flest ser måske hvad der sker men finder ikke midlerne til at stå imod, føler stigende magtesløshed og mister tilliden til demokratiet som modkraft til autokratiet.”

    Den møder jeg efterhånden mere end tidligere, og det er hos mennesker på alle de politiske fløje. Jeg tror, at flere finder den samfundsdebat som foregår i Danmark irrelevant for dem og gennemskuer, at journalistikken er doven og ukritisk. Det fordrer vrede og magtesløshed, og så melder folk sig ud af den offentlige samtale – For så kan de bruge tiden på noget bedre. Der er i øvrigt kommet en nye troværdighedsundersøgelse, som viser, at journalisters troværdighed, igen, igen er faldende og ligger sammen med brugtvognsforhandlere. Det siger meget.

  3. Gode punkter. Tror efter lige at have læst Snowdens selvbiografi, at du bør tilføje USAs kontrol med internettet. Det vil de prøve at fastholde og det kan forlænge deres dominans som nok er på retur men som de med alle midler kæmper for at beholde. John Pilger har skrevet godt om den kommende krig mod Kina…et frygteligt scenarie. Men som psykopaterne i Washington jo planlægger. Og Kina har deres eget net….det tåler USA ikke.

  4. John Graversgaard: Lad blot USA prøve at beholde sin dominans over world wide web. Der er på det teknologiske plan to nye typer internet på vej, og de er begge decentrale, distribuerede i deres princip. Det vil sige, at ingen stormagt og ingen monopolvirksomhed kan kontrollere dem. Det ene er blockchain, som er en infrastruktur bestående ubrydelige databaser. Det andet er Li-Fi, internet via lys. Med denne teknologi kan en landsby, en virksomhed, et kooperativ eller en by etablere sit eget uafhængige internet til vigtige indre formål, som man ikke ønsker lagt ud til private monopoler som Facebook og Google.
    Denne foreteelse kunne også fortjene plads som en af pindene i imperiets ligkiste.

Leave a Reply to Jesper JakobsenCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

A typical PressInfo from The Transnational Foundation

Next Story

FE-skandalerne – din sikkerhed og din lykke

Latest from Dansk udenrigspolitik

Discover more from 🗝 Jan Oberg

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading