– som alle ser ud til at elske
Politikere, forskere og medier fremmer ureflekteret dette nonsens, senest præsident Trump i Davos. Vestlig rationel tænkning er ude; markedstænkning, hysteri og emotionalisme er inde.
Med intellektuel og moralsk nedrustning er Vesten blevet sin egen værste fjende. Det er farligt. Det er selvdestruktivt.
Jan Oberg
•
I årevis har NATO’s kapacitetsmål været, at alle medlemmer skulle bruge 2 % af deres BNP på militæret. For mange ville det være et loft, men ifølge tidligere generalsekretær Jens Stoltenberg var det fra og med topmødet i Madrid i 2022 et gulv.
Dette mål er en glimrende indikator for det skræmmende lave intellektuelle niveau, som alliancen og den vestlige verden generelt opererer på i dag – intellektuel og moralsk nedrustning kombineret med militaristisk oprustning.
Men hvorfor?
Et forsvarsbudget skal fastlægges ud fra en seriøs, flerdimensionel og fremtidsorienteret analyse baseret på en række mere eller mindre sandsynlige scenarier: Hvad er vi udfordret af de næste x antal år – civil og militært?
Dernæst følger en afstemning af sandsynlighed og kapacitet: Trusler, der er for store til, at et land kan gøre noget ved dem – som at blive ramt af atomvåben – eller trusler, der er for usandsynlige, sorteres fra og droppes. Det samme gælder trusler/udfordringer, der er for små til at bekymre sig om.
Så står trusselsanalysen tilbage med troværdige, sandsynlige fremtidige trusler inden for et ressourcespektrum, som det pågældende land kan gøre noget ved. Det er baseret på en sådan detaljeret analyse, at en regering præsenterer sin trusselsanalyse og forsøger at fordele eller omfordele sine ressourcer for at opnå optimal sikkerhed i forhold til sine samlede ressourcer.
Det er den måde, det blev gjort på indtil slutningen af den første kolde krig. Man kunne være enig eller uenig i forskellige regeringers trusselsanalyser og prioriteringer, men de blev offentliggjort i studier på hundredvis af sider, blev lagt ud til offentlig debat, og så blev der – så længe Vesten praktiserede demokrati – truffet beslutninger.
Men hvad gør NATO-landene i dag?
De dropper alt dette – intellektuelt krævende – analysearbejde baseret på talrige former for civil og militær ekspertise og afsætter simpelthen X % af deres BNP, uanset hvilke former for trusler der findes i den virkelige verden.
Det er ufatteligt, at de knytter deres militærudgifter til deres økonomiske resultater: Hvis BNP stiger, så vokser militærudgifterne proportionalt! Hvis BNP falder, vil forsvarsudgifterne også gøre det, uanset det opfattede eller faktiske trusselsmiljø.
Det svarer til at afsætte en vis procentdel af familieindkomsten til sundhedsudgifter, uanset om et familiemedlem er sygt eller ej.
Og absurd nok er det faktisk en afkobling af modstandere: Vi har mere at kæmpe mod Rusland og Kina med, uanset om de de facto opfører sig som modstandere eller ej. I det lange løb vil det ende med, at Vesten synker dybere og dybere ned i en økonomisk krise – og med en stadigt dårligere økonomisk performance vil der – ifølge denne kontraproduktive idé – være mindre til rådighed til militæret og krigsførelse.
Jo mere Vesten bruger på militarisme, jo mere vil dets civile præstationer og magt falde, og jo mindre vil der være til ‘sikkerhed’. Men vores kakistokratiske militarister tænker ikke engang så langt!
NATO’s oprindelige idé om militærudgifter i procent af BNP er en afspejling af den vestlige vrangforestilling, som anvendes på mange andre områder, nemlig at når vi står overfor et problem, så afsætter vi midler til at løse det og pumper disse midler ind i et system, uanset om systemet fungerer optimalt eller ej – eller slet ikke fungerer.
Med andre ord er penge blevet målestokken for problemløsningskapacitet og kvalitet; ændringer, reformer eller helt ny tænkning og strukturreformer kommer ikke engang ind i ligningen.
Kvaliteter udtrykkes i kvantitative termer. Og dét er enden på tænkning og sund fornuft.
2 %-målet var meningsløst fra dag ét – intellektuelle dværge købte det og brugte det igen og igen i løbet af det sidste årti eller deromkring.
Trusler mod et land bevæger sig ikke op og ned i forhold til landets økonomi. En sådan tankegang peger på den intellektuelle stagnation i en gammel organisation.
Præsident Trump har netop øget den til 5 %. Hvornår bliver det 10 % i denne utroligt uproduktive og parasitære sektor, som jeg kalder det Militær-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks, MIMAK ? Det er den kræftsvulst, der æder civil kreativitet, innovation og socioøkonomisk udvikling og militariserer os til døde – mens resten af verden suser af sted og overhaler Vesten.
Vær sikker på, at jo højere procenttallet bliver, jo hurtigere vil NATO-landenes civile økonomi synke ned i en endnu dybere krise – for økonomens Første Lov er, at man ikke både kan spise kagen og have den tilbage.
Den kendsgerning, at ingen – bortset fra denne forfatter – har betragtet militærudgifterne i procent af BNP som intellektuelt vrøvl, er i sig selv en trussel mod verdens sikkerhed. Hvor rationel, intelligent tænkning går ud, siver militarisme og krig ind.
Med Trump i Det Hvide Hus vil Vestens forfald gå endnu hurtigere. Det er derfor, han ønsker et Stor Amerika fra Panama til den størst mulige del af Skandinavien (med 47 amerikanske baser) og Arktis.
Der kan komme en dag, hvor Europa ser sig nødsaget til at åbne op for Rusland, Kina og alle de andre »slemme« fyre – hvis de vil have noget med Europa at gøre. Jeg mener, med venner som Trump og hans større Amerika – måske ude af NATO og 5 % af den økonomiske velstand fuldstændig spildt – hvem har så brug for at pege på gamle fjender i fremtiden?
– Denne artikel er tilpasset fra min meget længere “The TFF Abolish NATO Catalogue. Abolish NATO or Convert It to Serve Peace. 30 Arguments and 100s of Inspirations” fra 2022.
Note
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har netop leveret en ekstremt uansvarlig, overfladisk og populistisk hilsen til sine fans om hvorfor de 300 milliarder danske kroner, han tidligere har talt om som ekstrabevilling til det danske militær ti år frem i tiden, nok ikke er nok. Det gør han hér på LinkedIn.
Læs selv hans korte forklaring på hvorfor danskerne skal berøves for endnu mere penge til at bekæmpe selvskabte trusler, men her er en smagsprøve: “Spørgsmålet er nu, om de 300 milliarder kroner er nok. Jeg tvivler. Men en ting er sikkert: Bolværket skal styrkes, og i Venstre er vi klar til at levere det nødvendige.”
Dette er dagens trusselsanalyse-niveau. Og dén slags udgør en sikkerhedsrisiko.