“La Paix – Quand?” – Photo Jan Oberg 2023
Med nogle få ord i Politiken den 15. juni 2024 omkring det tankefattige schweitziske Ukraine-“Freds”Topmøde i den forgangne weekend lykkes det for statsminister Frederiksen at blande det hele sammen:
Samtidens største oprustning af ét land + ønsket om fred + vi skal vinde over Rusland + folkeret, som stribevis af NATO-lande har forbrudt sig imod, inklusive NATOs egen traktat + støtte til den ene sides “freds”plan (ønskeseddel), der ikke indeholder ét punkt af interesse for Rusland (som ikke var indbudt til nævnte topmøde).
“I dansk optik er Zelenskyjs fredsformel det helt rigtige udgangspunkt,” siger Mette Frederiksen i en pressemeddelelse. Hendes optik er Danmarks som er Ukraines. Og for så vidt kan hun jo tale på den måde, for der findes jo kun én tolkning, ét perspektiv og ingen i Folketinget, der mener noget andet end at Ukraine skal oprustes og at vi skal vinde over Rusland uden at det koster ét eneste NATO-liv, kun ukrainske liv. I dansk demokrati er alle i én fold, krigens én-foldighed. Og så kæmper Ukraine jo vores alles kamp for fred, frihed, demokrati og menneskerettigheder – omend landet på disse punkter ikke ligefrem ligger i téten.
Jeg gentager hvad jeg har sagt nu i mere end et år: Jeg er meget mere bange for magthavernes intellektuelle og moralske nedrustning end for våbnene.
Førhen vidste politikere i det mindste noget om det, de snakkede om, søgte kundskab hos eksperter og forsøgte at tænke både langsigtet og med fornemmelse for hvad “de andre” ville gøre hvis “vi” gjorde det eller det. De kunne lytte og vidste, at de ikke selv var alvidende. De var forsigtige og vidste, at krig ikke var en leg men, i atomalderen, kunne eskalere til millioner af døde. Med f.eks. tillidsskabende foranstaltninger og stadig kontakt mellem Øst og Vest på mange niveau og i mange sektorer bevarede man en slags balance og respekt, som dengang blev betragtet som krigsafholdende.
Idag findes intet andet end emotionalisme, PR-pladder og instinktive soundbites underbygget af – historie- og analyse-foragt. Ingen – heller ikke stats-, udenrigs- eller forsvarsministeren – synes i stand til at producere en bare nogenlunde sammenhængende argumentation, strategi eller vision. Medierne bruger kun eksperter, der understøtter den førte politik og aldrig kritikere.
Der er som om råhed og hårdhed har erstattet normal menneskelig omtanke og dannelse.
Jeg tror ikke de ser det selv. De synes at bilde sig ind at det er statsmandskløgt. Og hvad bilder de sig mon yderligere ind?
Medierne fortsætter med at give plads til de mest primitive krigsheppende advokater – som f.eks. Zelenskiy-rådgiveren, den ikke-krigsforbryderdømte Fogh Ramussens ekstremistiske krigshets. De véd heller ikke bedre og opfører sig – som politikerne – som om de lydigt og tankefrit udfører ordre, der kommer hver morgen fra Washington og Bruxelles. Om journalistik er der ikke længere tale på sikkerhedspolitikkens område – og fred er idag et de facto tabu-ord.
Selvretfærdighedens flokdyrsinstinkt er sat på autopilot. Som lemler mod afgrunden.
Vi skal derfor være helvedes heldige hvis der ikke bliver stor krig i Europa inden året er omme!
Og kommer den, som jeg frygter mest på de yngres vegne, så skal du huske, at det altsammen gik så galt udelukkende fordi Putin lavede et aldeles uprovokeret angreb (efter at have undladt det i over 20 år) på Ukraine for siden at ville gå videre og besætte flere af de sammenlagt 12 gange militært stærkere NATO-lande. Som Hitler – se nedenfor – vil han skabe Lebensraum skønt han er præsident for verdens største land med ufattelige naturresourcer og en fremragende økonomisk udvikling, der har rejst Rusland fra at være på knæene for 3-4 årtier siden til nu at være verdens 4. største økonomi, større en miraklet Japan. (Og Tyskland har negativ økonomisk vækst).
Du skal heller ikke formaste dig til at tro, at dette NATO nogensinde begår fejl eller at NATO er part i en konflikt. Tro dem aldrig – heller ikke mig – når du hører, at USA/Vesten har løjet og bedraget Rusland siden alliancens ledere stod i kø for 35 år siden for at love Gorbatjov at NATO ikke ville udnytte Sovjetunionens sammenbrud til egen fordel og derfor ikke ville blive udviddet med så meget som én tomme.
Tro dem heller ikke når nogen – som jeg – siger, at det hele begyndte i 2014 med Obama-administrationens planlagte og velfinancierede regimeskifte, der indsatte en vestvenlig leder i Kiev og fulgtes af en voldsom oprustning af landet og CIA’s permanente tilstedeværelse og derpå 8 års krig, der kostede 15 000 russisk-talende mennesker livet i Donbas og omegn – en etnisk rensning, der får den i forskellige dele af Jugoslavien til at se bleg ud.
Tro dem heller ikke når de – som jeg – siger at Minsk-aftalerne intet havde med fred at gøre eller at Vesten gennem den sobre, dygtige og pålidelige Boris Johnson tvang Ukraine til ikke at forhandle fred med Rusland kort tid efter invasionen.
Og tvivl aldrig på at Ukraines folk med stor majoritet ønskede NATO-medlemsskab. At fakta var at højst 15% af dem ville dét, er en løgn som er underbygget af mængder af opinionsundersøgelser fra Kievs universitet lavet med hjælp af amerikanske sociologer. Men altså, altsammen løgn. Propaganda. Disinformation.
Du véd hvad der er sandheden – den enkle sandhed. Du véd at kun Rusland og Kina kører fake, disinformation og rene løgne (og folkemord). Du véd at de vestlige demokratier, især USA og NATO, står for sandheden, selvkritikken og retfærdigheden. For freden. Som i Schweiz i den forgangne weekend. Det er freden, de (med sin blindt uvidende, hadefulde, risikofyldte og populistisk emotionalistiske politik) står sammen om. Statsminister Frederiksen siger det så klart: det er freden, de vil.
Du véd alt dette fordi de frie, undersøgende og folkeoplysende medier kører i enestående og uophørlig samklang med krigen, oprustningen, militarismen og det gode gamle uopslidelige russerhad. Og netop derfor kan du føle dig godt informeret og i besiddelse af sandheden, kun sandheden og hele sandheden. Og da Vesten har hele sandheden så er de andre løgnen og truslen:
… den som “fisen” lugte kan, er “fisens” ejermand …
… den som krigen vejrer kan, er krigens ejermand …
*
fare, fare, krigsmand – døden skal du lide…
Emotionelt, tendentiøst, ganske overdrevent – og jeg er usikker på bagvedliggende motivation. Men – der er nogle fornuftige points i dette skriv, især omkring det politiske (kortsigtede) behov for at være handlekraftig og for gud’s skyld ikke virke svag i lemmingflokkens krigsagenda. At fogh er på banen er meget skræmmende, den mand er ikke ligefrem en fredsdue….
Tak, Stefan Hultberg. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med din første sætning dels fordi den ikke refererer til noget konkret i min fremstilling, dels fordi der ikke i mine øjne er noget mærkeligt ved at være emotionel når man taler om en voksende risiko for at måske millioner af mennesker kan komme til at dø uden nogen som helst mening – og beslutningstagerne ikke synes at have nogle problemer med til stadighed at øge denne risiko. Men resten kan jeg da takke for.
Vucic, Serbia, reflekterer i dette interview over de store politiske processer og dyrekøbte menneskelige erfaringer, som kun sjældent kommer til orde i officiel sammenhæng.
Læg mærke til hvordan det lykkes ham både at være analyserende, diplomatisk og empatisk ( istand til at rumme også indlevelse i hvordan mange mennesker oplever deres livsituation, uden kunstig intellektuel grænsedragning mellem intellekt, intuition og et naturligt og normalt udviklet følelsesregister )
https:/∆/hugh.cdn.rumble.cloud/video/s8/2/1/i/4/i/1i4is.caa.mp4
( remove ∆ and you got the full link – without any interference from commercial adverticing )
Great minds think alike – and like to think: Jeg har netop sat dette Vucic-interview ind på The Transnational tidligere i dag:
https://transnational.live/2024/06/18/serbias-president-vucic-on-the-danger-of-war-soon-in-europe/
Har skrevet dette på Uffe Jonas` fb-side som kommentar på dit indlæg:
Jeg skal til Estland igen i næste uge, og vil garanteret møde et folk, der er oprigtigt bange for, at Europa ryster på hånden og laver beslutninger, der kan medføre at estiske børn skal vokse op under et russisk åg. Alle Ruslands europæiske naboer har en dyb frygt for Rusland, og den er historisk betinget, skabt af erfaring. Den kan man med fordel læse op på. Alle disse lande – der har haft muligheden – har stemt sig ind i EU og NATO for at sikre sig. Det gør ikke Vesten, USA eller NATO til dydsmønstre, det er bare det rationelle at gøre. Jan Øberg skriver latterliggørende om Ruslands intentioner, eller rettere om Vestens frygt for at Rusland skal invadere 5-6 NATOlande efter fadæsen i Ukraine. Men det er ikke sådan det vil foregå. Hvis Trump bliver valgt og signalerer, at han ikke vil gå i krig hvis Rusland snupper fex de Baltiske Lande i små bidder…… ja, så kan Rusland gå ind og “beskytte” små områder af russisktalende mindretal i Estland. Og evt smutte ud igen, hvis Europa samler sig til en reaktion. Så når der er fokus et andet sted, ja så kan han snuppe det lille område mere permanent, og derfra gå videre. At tro det ikke er realistisk er naivt, Putin har 2 gange anerkendt Ukraines suverænitet og indledte invasionen 2 dage efter at have bedyret han ikke havde sådanne intentioner. Så mens vi diskuterer om ikke vi skal forstå verdens største land og verdens største A-våbenmagt, så ved de små naboer at det er liv eller død, medmindre de skal blive russisk-kontrolleret, og hvem ønsker det? Ruslands allierede er Nord-Korea, Iran, Belarus, Syrien og det teknologi-dystopiske kontrol-samfund Kina. Befolkningerne i de nævnte lande er almindelige mennesker på godt og ondt som os, men deres politikere er af værste skuffe. Jeg anerkender kapitalismens destruktivitet, storkapitalens skruppelløshed og Vestens historiske arrogance, men Ruslands venner er og bliver de værste demagoger. Jeg blev glad da jeg hørte om en fredsforsker ved navn Jan Øberg, og jeg begyndte at følge ham. Men hans analyse er altid, at Vesten er ond og manipulerende og han skriver ALDRIG dårligt om hhv Rusland og Kina, men har ikke sjældent debatindlæg i kinesiske medier, der er glade for hans analyser. Det er ikke en forsker, men en politisk aktivist. Da jeg skrev det til ham havde jeg ikke længere adgang til indlæg på hans fb-side. At begynde at forstå Ruslands behov for Lebensraum er at svigte de lande i Østeuropa, der vitterligt er truede. Hvis Putin bruger en strategisk A-bombe vil USA svare voldsomt igen med konventionelle våben, Kina vil stoppe støtten, og der vil i øvrigt ikke være en signifikant militær gevinst. Så han satser på vi ryster på hånden og bliver bange, og det er der så nogen der bliver. Til sidst: Ingen kunne drømme om, at angribe det land i verden med de fleste A-våben.
Ja Jan, vi er på spanden med vore (ikke demokratisk valgte) ledere. Kunstig intelligens får pludselig en anden betydning. Vore ledere opfører sig som dukkeførte robotter, som blot udfører ordrer. Deres opgave er ikke at reflektere, de skal adlyde. Argumenter er nu ligegyldige. Så hvad skal vi med kunstig intelligens, når vore ledere allerede kan programmeres og dukkeføres til at tage de mest stupide beslutninger? Tilsyneladende helt uden computerkraft.
Magthaverne som styrer dem, vi ved jo hvem de er, sande psykopater, hvad er deres motiv? Det er efterhånden veldokumenteret, de har ytret det mange gange, at vi er for mange mennesker her på jorden. Så er krig jo en god måde at tynde ud på. Og desuden elsker magthaverne at gøre os bange. De har gjort det i århundreder. Det er den bedste metode til at opnå lydige borgere på.
Det værste ved denne krigsgalskab er, at befolkningerne aldrig bliver klogere; de gennemskuer ikke bedraget, som foregår i enhver krigsplanlægning (i dette tilfælde USA’s krigsplanlægningen siden murens fald), men opildnes i stedet til had mod fiktive fjender. De får jo kun information fra de af magthaverne kontrollerede medier.
Jeg vil foreslå Morten Pedersen, at han læser Benjamin Abelows ‘Hvordan Vesten bragte krigen til Ukraine’ ovenikøbet oversat til dansk af pensioneret oberstløjtnant af hæren Jens Christian Bech Pedersen. Absolut anbefalelsesværdig!
Mange tak! Jeg ser at Abelow har sammenfattet sin bog på Medium:
https://medium.com/@benjamin.abelow/western-policies-caused-the-ukraine-crisis-and-now-risk-nuclear-war-1e402a67f44e
Jeg skal kigge den igennem så snart jeg får tid… TAK for tipset!
Tak, Morten Pedersen. Det er klart at vi hverken deler verdenssyn eller syn på trusler, Kina, Rusland og NATO. Og det har jeg det helt fint med.
Du må også gerne kalde mig hvad du synes jeg er og ikke er; det har jeg det også fint med – intet ønske om at tækkes alle og enhver. Freden og fredsforskning er enodg meget kontroversielt i disse tider.
Men hvis du kan finde en anden nulevende dansk eller nordisk forsker med flere akademiske credits og en mere omfattende produktion for ikkevold og konkret fred i et lige så stort antal brændpunkter rundt om i verden i de sidste næsten 50 år, så skriv lige navnet/navnene til mig.
Må jeg foreslå i al venskabelighed at du overvejer – bare for dig selv – om det er muligt at arbejde for fred i en så galopperende militariseret kultur som Vestens uden at tåber mener at det bare er uvidenskabeligt og “politik” og at militære eksperter er de eneste videnskabelige og troværdige. OG om du mener at en læge, der “aktivistisk” forsøger at redde et medmenneskes liv bare er aktivist og ikke medicinsk kyndig. Også bare for dig selv, jeg behøver ikke at vide hvad du kommer frem til. Alt godt – JAN