… for DR næsten ikke til at bære
Den 5. februar 2024 blev så den første dag hvor ordet Gaza ikke forekommer på DR’s hjemmeside.
Istedet er den – og andre dage – fyldt med tabloid-nyheder, kongehusstof fra Danmark og England – jo, det er da trist med Prins Charles’ cancer, men nok mere trist med 27 000 dræbte i Gaza – plus sport og mere sport, temmeligt ligegyldige personhistorier, kendiser, identitetspop, rock- og filmstjerner (aldrig kunst, ballet eller teater), petit-personpolitik på Christiansborg, oprustnings- og krigspropaganda – samt navlebeskuelse ofte krydret med let pirrende historier om grænseoverskridende adfærd, sex og drabshistorier.
Personer, individer – aldrig et samlende samfunds- eller trendperspektiv. Mikro – aldrig makro. En- aldrig fler-dimensionalitet. Spots – aldrig sammenhæng. Kort sagt, forenkling fordi “ellers kan folk jo ikke forstå det” – som den lade journalist normalt forsvarer sig.
Hvis man ikke vidste det var public service kunne man let få indtrykket, at der var tale om et reklame-financieret medie, der i hovedsagen skal tækkes klik-økonomien og ikke investerer i at opvise hverken kvalitet i emnevalg, journalistisk bearbejdning eller præsentation.
Politisk er DR.dk’s nyheder ikke meget andet end talerør for den førte (oprustnings- og krigsstøttende) politik i København, Bruxelles (NATO/EU) og Washington – og dét systematisk renset for kritiske vinkler og alternative perspektiver. Man bruger de samme nyhedsbureauer og f.eks. The Guardian – man kunne jo risikere at opdage, at der findes andre perspektiver hvis man opsøgte nogle andre bureauer rundt omkring i verden. Ingen eksperimenter, tak! Kun ét narrativ – den vestlige harmoniserede andedams.
Det kaldes kvalitet og alsidighed i loven – og noget med at give danskerne viden og mening.
Folketinget snorksover i forhold til dets lovgivning vedrørende DR’s rolle som public service frem til 2025. Det gør kulturministeren tilsyneladende også, for her er ministeriets Medieaftale for 2022-2025: Den demokratiske samtale skal styrkes af 21. maj 2022. (Og her ser du hvem, der sidder i DR’s bestyrelse. Og her lidt om nyhedschef Thomas Falbe og udlandschef Niels Kvale).
Hvordan i alverden kan man se de smukke formålsformuleringer i de dokumenter afspejlet i DR.dk’s nyhedsformidling? Hvordan bidrager disse provinsielle tabloid-indslag til at styrke demokratiet og den livsnødvendige samfundssamtale? Gad vide hvor mange unge, der søger til DR på deres telefon hver dag for at blive klogere, gode samfundsborgere og danne sig et eget verdensbillede?
Der publiceres desuden for lidt hver dag også sammenlignet med andre medier. Der publiceres i særdeleshed alt for lidt om verden uden for Danmark, EU og USA – hvis det da ikke lige handler om en naturkatastrofe eller en begivenhed, nogle danskere langt borte er involveret i.
Hvad der publiceres om f.eks. Kina er klokkeklart politisk tilrettelagt og udelukkende negativt. Måske kunne det ses som en public service-opgave at oplyse – uden slagside og på ondt og godt – hvad denne voksende gigant er for en størrelse og opvise bare en smule bevidsthed om at især de unges fremtid vil blive påvirket af Kinas historisk enestående socio-økonomiske udvikling på blot 30-40 år.
For nu ikke at nævne den fremtidige multi-polære verden og alle de andre ikke-vestlige kulturer. Hvor finder vi dem på DR.dk?
Det er dén verden, danskerne og Danmark skal navigere i. Og ikke kun den europæisk-atlantiske, der er på vej ned og ud.
Det hele virker intellektuelt dovent og rutinemæssigt. Og uden Fingerspitzengefühl for hvorledes medieverdenen forandrer sig og dermed danskernes måde at orientere sig om virkeligheden ude og hjemme.
Hvordan skulle ovennævnte prioriterede historier dog kunne bidrage til dansk kultur, sprog og forståelse for internationale forhold? Til demokrati og sammenhold? Almenviden og dannelse?
Det meste forekommer ligegyldigt og dybt uansvarligt i forhold til den alvorligt truede tid, vi – menneskeheden – lever i. Det virker faktisk på mig som om det er DR.dk’s ledelses opfattelse, at man skal skjule verdens realiteter – herunder Vestens relative nedgang og selv-isolering – fra brugerne og altid bygge på den stensikkert forældede dikotomi OS de kun gode og DEM de kun onde.*
Skulle DR.dk nyheder ikke kunne være en hjælpende hånd i en tid hvor mange føler sig magtesløse, bange for fremtiden, truede af snak om storkrig og en fornemmelse af, at samfundet falder fra hinanden? (Dagbladet Politiken kunne idag meddele, at 18 procent af danskerne lider af dårlig mentalt helbred og at en særligt dårligt stille gruppe er unge kvinder mellem 16 og 24 – 34,8 procent. “Det går den helt forkerte vej,” siger forskningschefen ved Statens Institut for Folkesundhed. Her er DRs rapport om denne triste rapport).
Nej, naturligvis kan DR ikke ændre på dét, men tilbyder man noget som helst, der måske kunne skabe nysgerrighed, give mening og bidrage til det sammenhold, der tales så floromvundet om? Noget, der virkeligt hjælper mennesker til at forstå og derefter engagere sig i verdens gang? Bidrager man til at opveje, bare med nogle gram, den tragiske slagside, der er opstået mellem det teknokratiske og det humanistiske samfund, som OECD har dokumenteret?
Er man overhovedet bevidst om sin specifikke rolle som unik folkeoplysende institution i et demokrati?
Det er på høje tid at Folketinget og/eller DR’s ledelse griber ind og sikrer, at Nyhederne håndteres på en måde, der i et minimumsomfang lever op til de vedtagne målsætninger. De nærmer sig status af en skamplet på dansk demokrati, kultur, samfundsdebat og folkeoplysning. Og journalistik.
Til sidst: Og hvorfor skriver jeg dette?
Jo, som en del vil vide så har jeg i årevis hér på mit online-hjem og sociale medier taget små og især større DR-sager op, ikke mindst slagsiderne i dækningen af visse internationale spørgsmål (som jeg har oplevet dem). Alt det jeg kalder FOSI – Fake + Omission + Source Ignorance.
Mange har sat pris på det, men jeg får også reaktioner af denne type: Hvorfor i alverden spilder du din tid på DR, det er de da ikke værd – det er længe siden, jeg holdt op med at besøge DR.dk.
Hertil vil jeg så svare:
1) Hvis jeg skal bruge introspektion, så er der måske lidt nostalgi i det hér for mig; jeg voksede op med DR og husker radio- og TV-programmer, der gav mig alsidige perspektiver og ting at tænke over og sikkert formede en del af mit ungdommelige verdensbillede.
2) Jeg betragter DR som en principielt helt central institution i termer af viden, kultur, demokrati, samfundsdebat, folkeoplysning og alt det dér. Så længe Danmark har public service, så skal der være – mere – debat om DR, og jeg stiller mig helt klart på den kritiske side med den faglige baggrund jeg har både som globalt orienteret sociolog og fredsforsker – og nok så meget en medieperson, blot ikke i Danmark.
3) Alle problemer i denne verden skal ikke bare løses med individualistiske argumenter af typen at “jeg går da bare andre steder hen, gider ikke at slås eller diskutere.” Hvis vi skal forandre og forbedre samfundet, så er debatten livsvigtig – ligesom dette at kæmpe aktivt og ikke bare smutte udenom.
4) Der er masser af mennesker, der – yngre end jeg – aldrig har oplevet givende, meningsfuld og alsidig public service. De tror, formoder jeg, at det DR leverer i dag er fremragende eller det bedst mulige. De tror sikkert på det, de læser og ser. Men i dét perspektiv har det sine fordele at være blevet ældre og kunne sammenligne før og nu – faktisk over henved 50 år. Og det er dér jeg argumenterer for, at der foregår et tilsyneladende u-standseligt forfald på DR Nyheder hvad angår viden, alsidighed, verdensopmærksomhed, journalistisk bearbejdning og folkeoplysning.
Og at dét er skæbnesvangert for demokratiet, meningsdannelsen og ytringsfriheden.
Op til debat!
*) Lisbeth Quass’ Niels Fastrups artikel om undersøgelserne omkring Nord Stream af 6. februar 2024 er et godt eksempel på det. I det sidste afsnit orienterer de læserne om forskellige teorier om hvem, der ødelagde gasledningerne. Den eneste, der ikke nævnes – og den mest sandsynlige – er den at USA stod bag. Det forholder sig nemlig – veldokumenteret – sådan, at såvel Præsident Biden som viceudenrigsminister Victoria Nuland har sagt for åben skærm, at USA ville ødelægge den. Der er også Seymour Hershs og Ola Tunanders analyser på Substack, der leverer bedre dokumentation for den teori end nogen har for de andre teorier. Men dén nævnes – helt bevidst – ikke. For DR må ikke stille spørgsmål ved USAs gøren og laden – helt i linje med statsminister Frederiksens berømte udsagn, at hun ikke har noget behov for at kommentere amerikanske aktiviteter. Forestil dig overskrifterne hvis nogen havde kunnet bevise at det var Rusland…