Danmarks Radio er public service for USA, ikke for Danmark

I virkeligheden fører DR en skyggekrig for USA – i strid med public service, presseetik og alsidig folkeoplysning, skriver Jan Øberg.

DR besluttede tidligt at censurere Seymour Hersh’s globalt kendte analyse af hvordan USA ødelagde Nord Stream. Joe Biden har jo selv sagt, at USA ville gøre det. Men en opklaring af denne kriminelle handling kommer nok aldrig. Nogen ønsker den ikke opklaret.

Censuren gennemføres under DR Nyheders chefredaktør Thomas Falbes ledelse. Samtidig giver DR omfattende dækning til teorien om, at det nok var en ”pro-Ukrainsk” gruppe på en lejet yacht, der foretog sabotagen.

Hersh havde én kilde – en person i den inderkreds i Washington, der planlagde ødelæggelsen – som helt naturligt ikke kan stå frem med navn. Det gør ingen i slige sager. Hersh er en legendarisk gravende journalist med flere storpolitiske scoops end stort set alle andre i sin generation.

I et brev som svar på min kritik af denne censur hævder Falbe, at den eneste grund til at DR droppede Hersh er, at han simpelthen er for dårlig. Det handler bestemt ikke om politik. (Mon DR’s egne medarbejdere når Hersh til sokkeholderne?).

Den alternative historie, som har amerikanske efterretningsfolk som eneste kilde, blev publiceret af New York Times, og derfor mener Falbe, at der er mere hold i den teori. Så uvidende eller så naivt godtroende loyal kan man altså være som chef for DR nyheder, som i følge loven skal formidle alsidig information til danskerne. Folketinget lader alt sikkerhedspolitiskt underlødigt passere; det understøtter dets enigheden om Ruslands-truslen og våben til Ukraine.

Sammen med andre nordiske medier har DR produceret ”Skyggekrigen” i den dér stil hvor journalisterne spiller hovedrollen og kører selfies stort set hele tiden i noget, der minder om en spillefilm eller dramadokumentar. I første afsnit spillede en naturligvis anonym britisk efterretnings-ekspert rollen som eneste kilde, men han siger det politisk korrekte.

I programmet spiller ”militærradio” på et russisk fartøj i Kattegat en central rolle. Det er bare det, at den er så gammel at typen optræder på en russisk hjemmeside for antikke radioer…

Hele projektet er uhæderligt eller anti-intellektuelt. Det gennemgående tema er, at Rusland med civile skibe udfører hvad man tolker som spionvirksomhed. Samtlige medvirkende fremsætter helt tilfældigt de samme spekulative tolkninger, ikke dokumentation. Glidende formuleringer vælter ud af skærmen og journalisterne dokumenterer et klassisk ”gruppetænk:” Vi er på sporet af et kæmpescoop; enhver anden tolkning end vores er forkert.

Det hér er lige så absurd som hvis man rapporterede en fodboldmatch og kun fortalte lytterne hvad det ene hold gør. DR har aldrig hørt om det andet hold – NATO-landene med USA i spidsen.

Hæderlig public service ville se helt anderledes ud: For det første ville DR loyalt gengive Seymour Hershs analyse og måske – hvis man havde kundskaben – pege på dens stærke og svage aspekter. Derpå havde man på samme måde fremstillet den anden ”pro-ukrainske” teori og så sagt: Kære bruger, dette er hvad vi kan sige, afgør selv hvad du mener er mest troværdigt.

For det andet ville man have fremstillet hvad både USA/NATO på den ene side og Rusland på den anden laver i nordiske farvande og givet brugerne mulighed for at se hele billedet – og danne sin egen mening.

På det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område deltager det statslige – ufrie – DR i en intellektuelt ringe, uetisk og politisk korrekt mediekrig, der kun legitimerer USA/NATO, endnu mere had til ”russerne,” dansk oprustning og forlænget krig i Ukraine.

DR tror sikker at det er et flot journalistisk scoop, der afslører sandheden om sikkerhedspolitikken og trusselsbilledet.

I virkeligheden fører DR en skyggekrig for USA – i strid med public service, presseetik og alsidig folkeoplysning.

Først publiceret som min klumme i Arbejderen, 17. maj 2023