Site icon 🗝 Jan Oberg

Nedlæg NATO: Ukraine er alliancens største fejltagelse

Min klumme i Arbejderen den 17. august 2022

Vidste du at:

• Alle vestlige ledere, inklusive NATO daværende chef, lovede Sovjetunionens sidste leder, Mikhail Gorbatjov, at NATO ikke ville blive udvidet med én tomme mod at han accepterede at Øst- og Vesttyskland blev forenet og at Øst – med over 300 000 sovjetiske tropper – dermed også blev NATO.

• Clinton brød alle løfter og begyndt på udvidelsen i 1994 så der i dag er 10 tidligere Warszawapagt-lande i NATO.

• Både NATO og EU benægter at disse løfter blev givet.

• Ukraine gik med i NATO’s Nordatlantiske Råd allerede i 1991.

• NATO i 2008 formelt bestemte at Ukraine (og Georgien) skulle blive medlemmer af alliancen. Men 51% af Ukraines folk var da aktivt imod NATO, ønskede neutralitet og en folkeafstemning om spørgsmålet.

• Der ikke på noget tidspunkt frem til november 2021 har været et nødvendigt flertal for NATO-medlemsskab blandt ukrainerne, især ikke de østlige og sydlige regioner.

• Der findes mange måder at betrygge Ukraines legitime sikkerhedsbehov – herunder neutralitet med forskellige sikkerhedsgarantier fra både NATO og Rusland. Men NATO er den eneste mulighed, der har været diskuteret.

• Det er usandt når NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, hele tiden siger at NATO respekterer alle landes ret til frit at vælge sin sikkerhedspolitik. NATO har været i Ukraine i 30 år for at få Ukraine i NATO.

• En lang række højt respekterede eksperter i Vest, alle russiske præsidenter og stribevis af amerikanske politikere og diplomater de sidste 25 år har advaret mod NATOs ekspansion – især Ukraine – og forudsagt at den ville skabe en ny kold krig og ende med krig.

• NATO aldrig argumenterer for hvem der er fjender; Rusland og Kina postuleres og derpå kræver alliancen flere penge.

•NATOs grundbegreber – såsom afskrækkelse, fremskudt forsvar, atomvåben og førstebrug af atomvåben – er fuldstændigt uholdbare filosofisk og moralsk. De postuleres som fredsskabende uden argumentation.

• NATO – der hævder at være historiens mest succesrige alliance og sikret freden siden 1949 – aldrig nævner ord, som er relevante for fredsskabelse: konfliktanalyse, civil konfliktløsning, ikkevold, mægling, fredsbevarende, afmilitarisering, forsoning, tilgivelse. Kompromis? – ja, men på vores betingelser.

• NATOs traktat er en kopi af FN-Erklæringen plus paragraf 5 om at medlemmer skal komme hinanden til undsætning hvis en bliver angrebet – at NATO på papiret er rent defensiv men i årevis har forbrudt sig mod såvel sin egen traktat som folkeretten.

• Alliancen således ikke havde noget som helst at gøre i Jugoslavien – hvor den bombede løs i Bosnien og Serbien-Kosovo – i Libyen eller i Ukraine. Ingen af dem er medlemmer.

• At Sovjetunionen i 1954 plus Gorbatjov, Jeltsin, Medvedev og Putin alle har foreslået at Rusland blev medlem af NATO så man kunne blive af med konfrontation og koldkrigstænkning. De fik nej.

Hvis du ikke vidste disse ting er det formentlig fordi dine medier kun fortæller dig NATOs version: at NATO er som husejeren, der hele tiden trues af det aggressive Rusland ude på gaden – at de to ikke engang er i konflikt og NATO derfor er uskyldig i alt.

Du får propaganda i stedet for balanceret, folkeoplysende journalistik med flere perspektiver baseret på forskellige kilder. NATO er blevet hellig, hævet over kritik. Medier er menighedsråds-blade.

NATO er idag en intellektuelt hjernedød kolos uden evne til fornyelse. Den er blevet en sekulariseret kirke for NATO-troende baseret på løgnen om frelse når undergangen nærmer sig.

Du kan læse mere og få fuld dokumentation på transnational.live – The TFF Abolish NATO Catalogue – 30 argumenter for at NATO bør nedlægges.

Jeg blir altid glad for en påskønnelse for mine frie skriverier. Det er hurtigt, let og sikkert. Mange tak!

Exit mobile version