/////

Sanktioner på kinesisk og Ukraine-krisen

April 1, 2022

‚ÄĘ 1 Kina ser p√• sanktioner ud fra andre pr√¶misser end Vesten.

‚ÄĘ 2 Kinesisk samhandel er ofte p√• bilateralt statsligt niveau.

‚ÄĘ 3 Den kinesiske stat har anderledes adgang til at styre og mobilisere ressourcer.

‚ÄĘ 4 Med Putin-Xi kommunik√©et den 4. februar blev Kinas politik fastt√łmret og kritik og √¶ndringer er yderst vanskelige at gennemf√łre.

‚ÄĘ 5 Kina vil administrere Rusland som det har administreret Nordkorea gennem √•rtier.

Det vil uden tvivl trække op til en konfrontation med Kina med hensyn til det vestlige sanktionsregime overfor Rusland. Konfrontationen kommer, f.eks. når kinesiske virksomheder både vil handle russisk og europæisk. Hermed ikke sagt at der ikke er basis for smidighed og dialog.

Sanktioner på den kinesiske måde

Ulrik Tarp Jensen

For at forst√• hvorfor Kina er yderst tilbageholdende med sanktioner skal man f√łrst og fremmest forst√• den kinesiske tilgang, for i praksis sanktionerer Kina bredt og m√•lrettet for at opn√• √łkonomiske og strategiske positioner i forhold til omverdenen.

Vestlige/Internationale sanktionsregimer binder deltagerne til ikke at handle eller have (√łkonomisk) samkvem med det sanktionerede eller kun have relation p√• bestemte betingelser. Det er rigidt og virker i en koalition, men er samtidig usmidigt.

For Kina vil et usmidigt regime binde Kina til handlinger, der dels vil virke uhensigtsm√¶ssig i forhold til de m√•l p√• kort, mellemlangt og langt sigt, som Kina vil opn√• i forhold til den sanktionerede person/virksomhed/branche/nation. Samtidig vil et sanktionsregime typisk v√¶re ‚ÄĚopfundet‚ÄĚ af den erkl√¶rede modpart i geopolitik, USA, og enhver officiel tilslutning vil i Kina blive opfattet som kinesisk svaghed, n√¶sten uanset hensigt i √łvrigt.

Men Kina sanktionerer bredt i sin handelspolitik og p√• mange andre omr√•der. Dette g√łres administrativt, i og med at den kinesiske stat r√•der over ressourcer i en helt anden skala end vestlige √łkonomier.

(1) KKP‚Äôs (Kinas kommunistparti) medlemmer er underlagt partiets direktiver og kan blive underlagt disciplin√¶re sanktioner hvis ikke et medlem f√łlger disse. Det styrer adf√¶rden overfor lande, virksomheder og enkeltpersoner, hvorved Kina kan udelukke m√•let fra kontakt og handelsmuligheder med Kina. Ofte vil kinesisk eksport p√• markedsvilk√•r ikke blive ber√łrt, mens import bliver administrativt umuliggjort. Et eksempel: Nobelprisen blev givet til Liu Xiaobo, hvorefter KKP-partimedlemmer ikke m√•tte rejse til Norge i flere √•r. Kinas import fra Norge stagnerede i samme periode.

(2) Industripolitik. Backbone i Kinas fremstillingsindustri er fortsat statskontrolleret og ledet direkte eller indirekte af KKP-medlemmer. Der kan b√•de udstedes direktiver vedr√łrende √łkonomisk adf√¶rd og politisk adf√¶rd. Investeringer i udlandet er ofte styret af direktiver og adgang til finansiering, b√•de hvad ang√•r tilskyndelse og egentligt forbud.

(3) Statslige bilaterale indk√łb og salg. Kina indg√•r gerne statslige indk√łbsaftaler med lande verden over. Form√•let er forsyningssikkerhed, gunstige priser og ofte med lande, som Vesten ikke vil samhandle med. Muligheden for ikke at indk√łbe i de p√•g√¶ldende lande giver mulighed for politisk pres, dvs. at der f√łres en Kina-gunstig politik. V√•ben og anden eksport til denne landegruppe underst√łtter Kinas indk√łb af r√•stoffer p√• gunstige vilk√•r og √łger disses tilb√łjelighed til at st√łtte kinesiske synspunkter p√• den internationale arena. B√•de direktiver i industripolitikken, den √łkonomiske politik (se pkt. 2), samt direktiverne i partiorganisationen (se pkt. 1) underst√łtter statslig im- og eksport.

Interesting too?  Gr√łnland: Konflikt med USA

(4) Administrative mure. Kina er med i WTO, men i stedet udnytter landet andre regler til at komplicere og fordyre udenlandske virksomheders import til Kina. Kina kan skrue op og ned for toldbehandling (behandling mv) og andre krav med henblik på specifikt at straffe enkelte virksomheder og lande.

Alt i alt ud√łver Kina et meget omfattende, men fleksibelt sanktionsregime overfor omverdenen, ikl√¶dt handelspolitiske v√¶rkt√łjer. Derfor kan Kina retorisk p√•st√• ikke at ‚ÄĚbryde sig om sanktioner‚ÄĚ og sj√¶ldent indg√• i internationale aftaler. Men det kinesiske sanktionsregime er b√•de fleksibelt og meget omfattende og en integreret del af den f√łrte udenrigspolitik, som udover suver√¶nitetsdogmet (Taiwan, Tibet, ikke indblanding) p√• det seneste er tilf√łrt en udfordringsdimension, hvor Vesten (l√¶s: USA) skal udfordres p√• verdenslederskabet.

Ukraine, Rusland og Vesten

Der er ingen, der har givet en detaljeret og overbevisende forklaring p√• Xi Jinpings og Putins s√•kaldte n√¶re forhold. Udover den grovkornede anti-Vest og anti-USA-forklaring. Der er ikke tal p√• hvilke goder Kina har opn√•et ved at indg√• i partnerskab med Rusland, men bel√¶rt af Kinas ageren kan det se ud som om Rusland har solgt billigt (ellers g√•r Kina ikke ind p√• det) ud af sine r√•stoffer, herunder olie, gas, t√łmmer og lignende til en kinesisk stat, som kan se sig presset i andre dele af verden, p√• trods af bilaterale udviklingsprojekter, v√•benhj√¶lp og anden underst√łttelse af ledelse i de st√łttede lande.

Det er ut√¶nkeligt at Putin ikke har luftet id√©en om regimeforandring i Ukraine for Xi i deres dr√łftelser. Ellers ville NATO ikke blive n√¶vnt i det f√¶lles kommunik√©. Begge statsledere m√• have en opfattelse af, at Vesten er kommet til et punkt hvor USA‚Äôs lederskab kan bringes i spil. Og formentlig skal bringes i spil, dels med et stadigt mere aktivt USA i forhold til Kina, dels fordi analysen formentlig viser store svagheder i det vestlige sammenhold.

Det er t√¶nkeligt at Kina ser et svagt Rusland som en direkte historisk betinget udfordring, da √¶ndringer i Rusland kan p√•virke Kinas stabilitet. 1989 (4. juni) st√•r fortsat lysende klart for det kinesiske lederskab og nok is√¶r for Xi Jinping, som ikke n√łdvendigvis er voldsomt popul√¶r i brede kredse i Kina. Xi Jinping st√•r s√•ledes stadig mere usikkert i forhold til sin corona-h√•ndtering, hvor verden efterh√•nden lukker op, mens Kina lukker ned.

Interesting too?  On Obama's visit to Hiroshima - TFF PressInfo # 373

Hermed er ikke sagt at Xi ikke bliver genvalgt, for det g√łr han, men udfordringerne st√•r p√• lur. Is√¶r i takt med at kinesere opdager, at der er indf√łrt de facto udrejseforbud og at Kinas afkobling fra omverdenen bliver mere og mere tydeligt politisk begrundet.

Vil Kina gå mod Rusland? Nej. Ikke under de nuværende præmisser. Xi Jinping har lagt alle sine kort i Rusland-vektoren, formentlig på grund af den vanskeligt læsbare situation i Europa, som man nok skal være europæer for virkelig at forstå. Dermed bliver det USA og Rusland i den simplificerede globale analyse.

Ukraine kan i kinesisk h√łjrefl√łjs retorik ses som et rent europ√¶isk problem. Og konsekvenserne af det russiske regime-change-felttog har ikke v√¶ret gennemgribende analyseret. Og dog.

Noget tyder p√• at der er en klar skillelinje mellem politologer p√• t√¶nketank-niveau, dvs. ‚ÄĚAcademy of Social Sciences ‚ÄĚ-niveau og det centrale statsapparat, dvs. ledende partigrupper, st√•ende udvalg og partiformand Xi Jinping. T√¶nketanksniveauet er h√łjest sandsynligt stort set p√• linje med vestlige analytikere, idet der selvf√łlgelig, som i Vesten, er forskel p√• om det er ‚ÄĚRuslands-eksperter‚ÄĚ, ‚ÄĚUSA-eksperter‚ÄĚ, milit√¶r eller √łkonomi, som udtaler sig. Og man skal desuden huske p√• at Kina ogs√• har sine h√łge, herunder nationalister.

Med Putin-Xi kommunik√©et den 4. februar 2022 blev politikken fastt√łmret og kritik og √¶ndringer er yderst vanskelige at gennemf√łre. Derfor vil Kina holde sig til den Ruslands-tro linje, med f√• og sm√• indr√łmmelser til USA og Vesten, for at Kina ikke kommer i krydsild, hverken √łkonomisk eller i forhold Vestlige r√łde linjer.

Hvor bringer det sanktionsregimet hen?

Jo, Kina vil administrere Rusland som det har administreret Nordkorea gennem √•rtier. Stok og gulerod, men til fordel for kinesiske √łkonomiske og politiske interesser. Kina vil st√łtte Rusland i det omfang det ikke p√•virker den kinesiske √łkonomi, men at g√• mod Rusland p√• grund af et s√łnderbombet land i Europa er for meget at forlange.

Og det vil tage lang tid, hvis overhovedet, f√łr Kina finder sine ben i forhold til EU og Europa, og det kan g√• hen at blive den allerst√łrste udfordring for kinesisk udenrigspolitik. Bl.a. fordi europ√¶iske virksomheder bliver n√łdt til at tage h√łjde for den risiko, som en Ruslands-situation i Kina med beslagl√¶ggelse af v√¶rdier udg√łr. Uanset om det ligger i kortene eller ej.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

1 Comment

  1. Meget sp√¶ndende artikel, rig p√• velafbalancerede informationer om noget s√• gigantisk som Kina. Artiklen er en vemodig p√•mindelse om hvor lukket massemedierne og den generelle bevidsthed i vesten er. Som f√łlge deraf er mange i vesten fastholdt p√• et “undern√¶ret” informationsniveau mht vigtig viden om Kina – og er derfor lette ofre for den vulg√¶re propaganda som begraver folk levende i Europa.

    Jeg talte med en herboende kinesisk professor i “social science” som beskrev Kina, som v√¶rende “alting p√• een gang”, og derfor sv√¶r at beskrive ud fra vestlig tradition og tankegang. Jeg genkender det udsagn i n√¶rv√¶rende artikel i ordets bedste betydning. Man skal muligvis v√¶re kineser eller inder for at forst√• disse kulturer ūüėČ – sp√łg til side, Ulrik Tarp Jensen g√łr det efter min ringe opfattelse fremragende her – og jeg kan kun √łnske at hans viden kommer flere til gavn. Martin Jacques virker ogs√• til at v√¶re en vigtig “folkelig” formidler af kendskab til den inesiske kultur.
    Det er tragisk at vesten s√•ledes afviser og isolerer sig fra de store kulturer p√• det euroasiatiske kontinent. Planetens st√łrste kontinent repr√¶senterer en gigantisk og multifacetteret erfaringsrigdom, der i sammenligning g√łr Europa/UK/US til “gnomer”, som kun kaster lange skygger pga den lave horisont ved at v√¶re marginaliseret ved lokalisering i den nordlige hemisf√¶res yderomr√•der, med ufrugtbar jord og et mentalt indadvendt huleliv.

    Jeg l√¶ste anden artikel af Ulrik T.J., som var tilg√¶ngelig p√• internettet, om Gr√łnlands mulighed for at st√• bedre indadtil/udadtil i et sp√¶ndingsfelt mellem US/DK – KINA/( og Rusland ? ). Hidtil har Gr√łnland v√¶ret underlagt DK, som har underlagt sig US. P√• denne m√•de har det v√¶ret US der overordnet har besat Gr√łnland, is√¶r efter 2. verdenskrig.
    Skulle jeg √łnske noget for Gr√łnland, ville det v√¶re at Gr√łnland ikke kommer til at lide un√łdigt under den danske udenrigspolitik. Det ville m√•ske tjene Gr√łnland og dets folk bedst, hvis de som en form for neutralt omr√•de, opretholdt en balance der i “miniatureudgave” genspejlede den geopolitiske, ved at v√¶re √•ben for samarbejde med b√•de US/DK samt KINA/RUSLAND. Det er langt henad vejen netop hvad Schweitz praktiserer.
    For resten af verden kunne Gr√łnland blive et levende og l√¶rerigt eksempel p√• hvordan tingene mere konstruktivt kan udvikle sig p√• lang sigt. Der er “ingen fare” for at et s√•dant eksperiment vil v√¶re farligere end den nuv√¶rende geopolitiske situation – for den nuv√¶rende situation p√• verdensplan er enest√•ende selvdestruktiv for det meste af menneskeheden.
    Ved samme lejlighed ville Gr√łnland s√• kunne gennemg√• en konstruktiv udvikling henimod at st√• med sin egen ret og v√¶ren.

    Det er muligvis ogs√• i Kina – og i Indien – at man skal finde den praktiske m√•de at samle st√łrre koordinerede omr√•der, og samtidig give de utallige folkeslag og kulturer indenfor disse “konglomerater” mulighed for at sameksistere og udfolde sig bedst muligt. UN best√•r af ca 200 stater, mens der faktisk findes ca 2000 nationer p√• planeten – foruden et grundl√¶ggende kn√¶gtende sikkerhedsr√•d – s√• der er nok at g√• igang med at forbedre, ved at feje for egen d√łr f√łrst inden man peger fingre ad “de andre” – og der er masser at l√¶re af de gigantiske og urgamle superkontinent-kulturer.

    I fort√¶llingen om ( den underforst√•ede europ√¶iske ) “verdenshistorie”, er der blevet tegnet et billede af “et lukket Kina” – og nu gentager denne eurocentricitet sig med illusionen om “at indfange og kv√¶rke Rusland”. Ser man p√• de store linier ( istedet for at fortabe sig i “detaljer” ) s√• forholder det sig lige omvendt : det er Europa der b√•de dengang ift Kina, og nu ift Rusland ender med at bygge sit eget f√¶ngsel.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

NATO-Russia Conflict in Ukraine Offers Lessons for EU on China Interactions

Next Story

Joe Biden burde have lært lidt af Nikita Khrusjtjov

Latest from China

%d bloggers like this: