/////

Sanktioner pÄ kinesisk og Ukraine-krisen

April 1, 2022

‱ 1 Kina ser pĂ„ sanktioner ud fra andre prĂŠmisser end Vesten.

‱ 2 Kinesisk samhandel er ofte pĂ„ bilateralt statsligt niveau.

‱ 3 Den kinesiske stat har anderledes adgang til at styre og mobilisere ressourcer.

‱ 4 Med Putin-Xi kommunikĂ©et den 4. februar blev Kinas politik fasttĂžmret og kritik og ĂŠndringer er yderst vanskelige at gennemfĂžre.

‱ 5 Kina vil administrere Rusland som det har administreret Nordkorea gennem Ă„rtier.

Det vil uden tvivl trÊkke op til en konfrontation med Kina med hensyn til det vestlige sanktionsregime overfor Rusland. Konfrontationen kommer, f.eks. nÄr kinesiske virksomheder bÄde vil handle russisk og europÊisk. Hermed ikke sagt at der ikke er basis for smidighed og dialog.

Sanktioner pÄ den kinesiske mÄde

Ulrik Tarp Jensen

For at forstÄ hvorfor Kina er yderst tilbageholdende med sanktioner skal man fÞrst og fremmest forstÄ den kinesiske tilgang, for i praksis sanktionerer Kina bredt og mÄlrettet for at opnÄ Þkonomiske og strategiske positioner i forhold til omverdenen.

Vestlige/Internationale sanktionsregimer binder deltagerne til ikke at handle eller have (Þkonomisk) samkvem med det sanktionerede eller kun have relation pÄ bestemte betingelser. Det er rigidt og virker i en koalition, men er samtidig usmidigt.

For Kina vil et usmidigt regime binde Kina til handlinger, der dels vil virke uhensigtsmĂŠssig i forhold til de mĂ„l pĂ„ kort, mellemlangt og langt sigt, som Kina vil opnĂ„ i forhold til den sanktionerede person/virksomhed/branche/nation. Samtidig vil et sanktionsregime typisk vĂŠre ”opfundet” af den erklĂŠrede modpart i geopolitik, USA, og enhver officiel tilslutning vil i Kina blive opfattet som kinesisk svaghed, nĂŠsten uanset hensigt i Ăžvrigt.

Men Kina sanktionerer bredt i sin handelspolitik og pÄ mange andre omrÄder. Dette gÞres administrativt, i og med at den kinesiske stat rÄder over ressourcer i en helt anden skala end vestlige Þkonomier.

(1) KKP’s (Kinas kommunistparti) medlemmer er underlagt partiets direktiver og kan blive underlagt disciplinĂŠre sanktioner hvis ikke et medlem fĂžlger disse. Det styrer adfĂŠrden overfor lande, virksomheder og enkeltpersoner, hvorved Kina kan udelukke mĂ„let fra kontakt og handelsmuligheder med Kina. Ofte vil kinesisk eksport pĂ„ markedsvilkĂ„r ikke blive berĂžrt, mens import bliver administrativt umuliggjort. Et eksempel: Nobelprisen blev givet til Liu Xiaobo, hvorefter KKP-partimedlemmer ikke mĂ„tte rejse til Norge i flere Ă„r. Kinas import fra Norge stagnerede i samme periode.

(2) Industripolitik. Backbone i Kinas fremstillingsindustri er fortsat statskontrolleret og ledet direkte eller indirekte af KKP-medlemmer. Der kan bÄde udstedes direktiver vedrÞrende Þkonomisk adfÊrd og politisk adfÊrd. Investeringer i udlandet er ofte styret af direktiver og adgang til finansiering, bÄde hvad angÄr tilskyndelse og egentligt forbud.

(3) Statslige bilaterale indkÞb og salg. Kina indgÄr gerne statslige indkÞbsaftaler med lande verden over. FormÄlet er forsyningssikkerhed, gunstige priser og ofte med lande, som Vesten ikke vil samhandle med. Muligheden for ikke at indkÞbe i de pÄgÊldende lande giver mulighed for politisk pres, dvs. at der fÞres en Kina-gunstig politik. VÄben og anden eksport til denne landegruppe understÞtter Kinas indkÞb af rÄstoffer pÄ gunstige vilkÄr og Þger disses tilbÞjelighed til at stÞtte kinesiske synspunkter pÄ den internationale arena. BÄde direktiver i industripolitikken, den Þkonomiske politik (se pkt. 2), samt direktiverne i partiorganisationen (se pkt. 1) understÞtter statslig im- og eksport.

Interesting too?  Hvor har Danmark meget at vĂŠre stolt af

(4) Administrative mure. Kina er med i WTO, men i stedet udnytter landet andre regler til at komplicere og fordyre udenlandske virksomheders import til Kina. Kina kan skrue op og ned for toldbehandling (behandling mv) og andre krav med henblik pÄ specifikt at straffe enkelte virksomheder og lande.

Alt i alt udĂžver Kina et meget omfattende, men fleksibelt sanktionsregime overfor omverdenen, iklĂŠdt handelspolitiske vĂŠrktĂžjer. Derfor kan Kina retorisk pĂ„stĂ„ ikke at ”bryde sig om sanktioner” og sjĂŠldent indgĂ„ i internationale aftaler. Men det kinesiske sanktionsregime er bĂ„de fleksibelt og meget omfattende og en integreret del af den fĂžrte udenrigspolitik, som udover suverĂŠnitetsdogmet (Taiwan, Tibet, ikke indblanding) pĂ„ det seneste er tilfĂžrt en udfordringsdimension, hvor Vesten (lĂŠs: USA) skal udfordres pĂ„ verdenslederskabet.

Ukraine, Rusland og Vesten

Der er ingen, der har givet en detaljeret og overbevisende forklaring pÄ Xi Jinpings og Putins sÄkaldte nÊre forhold. Udover den grovkornede anti-Vest og anti-USA-forklaring. Der er ikke tal pÄ hvilke goder Kina har opnÄet ved at indgÄ i partnerskab med Rusland, men belÊrt af Kinas ageren kan det se ud som om Rusland har solgt billigt (ellers gÄr Kina ikke ind pÄ det) ud af sine rÄstoffer, herunder olie, gas, tÞmmer og lignende til en kinesisk stat, som kan se sig presset i andre dele af verden, pÄ trods af bilaterale udviklingsprojekter, vÄbenhjÊlp og anden understÞttelse af ledelse i de stÞttede lande.

Det er utĂŠnkeligt at Putin ikke har luftet idĂ©en om regimeforandring i Ukraine for Xi i deres drĂžftelser. Ellers ville NATO ikke blive nĂŠvnt i det fĂŠlles kommunikĂ©. Begge statsledere mĂ„ have en opfattelse af, at Vesten er kommet til et punkt hvor USA’s lederskab kan bringes i spil. Og formentlig skal bringes i spil, dels med et stadigt mere aktivt USA i forhold til Kina, dels fordi analysen formentlig viser store svagheder i det vestlige sammenhold.

Det er tÊnkeligt at Kina ser et svagt Rusland som en direkte historisk betinget udfordring, da Êndringer i Rusland kan pÄvirke Kinas stabilitet. 1989 (4. juni) stÄr fortsat lysende klart for det kinesiske lederskab og nok isÊr for Xi Jinping, som ikke nÞdvendigvis er voldsomt populÊr i brede kredse i Kina. Xi Jinping stÄr sÄledes stadig mere usikkert i forhold til sin corona-hÄndtering, hvor verden efterhÄnden lukker op, mens Kina lukker ned.

Interesting too?  GrĂžnland: Konflikt med USA

Hermed er ikke sagt at Xi ikke bliver genvalgt, for det gÞr han, men udfordringerne stÄr pÄ lur. IsÊr i takt med at kinesere opdager, at der er indfÞrt de facto udrejseforbud og at Kinas afkobling fra omverdenen bliver mere og mere tydeligt politisk begrundet.

Vil Kina gÄ mod Rusland? Nej. Ikke under de nuvÊrende prÊmisser. Xi Jinping har lagt alle sine kort i Rusland-vektoren, formentlig pÄ grund af den vanskeligt lÊsbare situation i Europa, som man nok skal vÊre europÊer for virkelig at forstÄ. Dermed bliver det USA og Rusland i den simplificerede globale analyse.

Ukraine kan i kinesisk hĂžjreflĂžjs retorik ses som et rent europĂŠisk problem. Og konsekvenserne af det russiske regime-change-felttog har ikke vĂŠret gennemgribende analyseret. Og dog.

Noget tyder pĂ„ at der er en klar skillelinje mellem politologer pĂ„ tĂŠnketank-niveau, dvs. ”Academy of Social Sciences ”-niveau og det centrale statsapparat, dvs. ledende partigrupper, stĂ„ende udvalg og partiformand Xi Jinping. TĂŠnketanksniveauet er hĂžjest sandsynligt stort set pĂ„ linje med vestlige analytikere, idet der selvfĂžlgelig, som i Vesten, er forskel pĂ„ om det er ”Ruslands-eksperter”, ”USA-eksperter”, militĂŠr eller Ăžkonomi, som udtaler sig. Og man skal desuden huske pĂ„ at Kina ogsĂ„ har sine hĂžge, herunder nationalister.

Med Putin-Xi kommunikéet den 4. februar 2022 blev politikken fasttÞmret og kritik og Êndringer er yderst vanskelige at gennemfÞre. Derfor vil Kina holde sig til den Ruslands-tro linje, med fÄ og smÄ indrÞmmelser til USA og Vesten, for at Kina ikke kommer i krydsild, hverken Þkonomisk eller i forhold Vestlige rÞde linjer.

Hvor bringer det sanktionsregimet hen?

Jo, Kina vil administrere Rusland som det har administreret Nordkorea gennem Ärtier. Stok og gulerod, men til fordel for kinesiske Þkonomiske og politiske interesser. Kina vil stÞtte Rusland i det omfang det ikke pÄvirker den kinesiske Þkonomi, men at gÄ mod Rusland pÄ grund af et sÞnderbombet land i Europa er for meget at forlange.

Og det vil tage lang tid, hvis overhovedet, fÞr Kina finder sine ben i forhold til EU og Europa, og det kan gÄ hen at blive den allerstÞrste udfordring for kinesisk udenrigspolitik. Bl.a. fordi europÊiske virksomheder bliver nÞdt til at tage hÞjde for den risiko, som en Ruslands-situation i Kina med beslaglÊggelse af vÊrdier udgÞr. Uanset om det ligger i kortene eller ej.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

1 Comment

  1. Meget spĂŠndende artikel, rig pĂ„ velafbalancerede informationer om noget sĂ„ gigantisk som Kina. Artiklen er en vemodig pĂ„mindelse om hvor lukket massemedierne og den generelle bevidsthed i vesten er. Som fĂžlge deraf er mange i vesten fastholdt pĂ„ et “undernĂŠret” informationsniveau mht vigtig viden om Kina – og er derfor lette ofre for den vulgĂŠre propaganda som begraver folk levende i Europa.

    Jeg talte med en herboende kinesisk professor i “social science” som beskrev Kina, som vĂŠrende “alting pĂ„ een gang”, og derfor svĂŠr at beskrive ud fra vestlig tradition og tankegang. Jeg genkender det udsagn i nĂŠrvĂŠrende artikel i ordets bedste betydning. Man skal muligvis vĂŠre kineser eller inder for at forstĂ„ disse kulturer 😉 – spĂžg til side, Ulrik Tarp Jensen gĂžr det efter min ringe opfattelse fremragende her – og jeg kan kun Ăžnske at hans viden kommer flere til gavn. Martin Jacques virker ogsĂ„ til at vĂŠre en vigtig “folkelig” formidler af kendskab til den inesiske kultur.
    Det er tragisk at vesten sĂ„ledes afviser og isolerer sig fra de store kulturer pĂ„ det euroasiatiske kontinent. Planetens stĂžrste kontinent reprĂŠsenterer en gigantisk og multifacetteret erfaringsrigdom, der i sammenligning gĂžr Europa/UK/US til “gnomer”, som kun kaster lange skygger pga den lave horisont ved at vĂŠre marginaliseret ved lokalisering i den nordlige hemisfĂŠres yderomrĂ„der, med ufrugtbar jord og et mentalt indadvendt huleliv.

    Jeg lĂŠste anden artikel af Ulrik T.J., som var tilgĂŠngelig pĂ„ internettet, om GrĂžnlands mulighed for at stĂ„ bedre indadtil/udadtil i et spĂŠndingsfelt mellem US/DK – KINA/( og Rusland ? ). Hidtil har GrĂžnland vĂŠret underlagt DK, som har underlagt sig US. PĂ„ denne mĂ„de har det vĂŠret US der overordnet har besat GrĂžnland, isĂŠr efter 2. verdenskrig.
    Skulle jeg Ăžnske noget for GrĂžnland, ville det vĂŠre at GrĂžnland ikke kommer til at lide unĂždigt under den danske udenrigspolitik. Det ville mĂ„ske tjene GrĂžnland og dets folk bedst, hvis de som en form for neutralt omrĂ„de, opretholdt en balance der i “miniatureudgave” genspejlede den geopolitiske, ved at vĂŠre Ă„ben for samarbejde med bĂ„de US/DK samt KINA/RUSLAND. Det er langt henad vejen netop hvad Schweitz praktiserer.
    For resten af verden kunne GrĂžnland blive et levende og lĂŠrerigt eksempel pĂ„ hvordan tingene mere konstruktivt kan udvikle sig pĂ„ lang sigt. Der er “ingen fare” for at et sĂ„dant eksperiment vil vĂŠre farligere end den nuvĂŠrende geopolitiske situation – for den nuvĂŠrende situation pĂ„ verdensplan er enestĂ„ende selvdestruktiv for det meste af menneskeheden.
    Ved samme lejlighed ville GrÞnland sÄ kunne gennemgÄ en konstruktiv udvikling henimod at stÄ med sin egen ret og vÊren.

    Det er muligvis ogsĂ„ i Kina – og i Indien – at man skal finde den praktiske mĂ„de at samle stĂžrre koordinerede omrĂ„der, og samtidig give de utallige folkeslag og kulturer indenfor disse “konglomerater” mulighed for at sameksistere og udfolde sig bedst muligt. UN bestĂ„r af ca 200 stater, mens der faktisk findes ca 2000 nationer pĂ„ planeten – foruden et grundlĂŠggende knĂŠgtende sikkerhedsrĂ„d – sĂ„ der er nok at gĂ„ igang med at forbedre, ved at feje for egen dĂžr fĂžrst inden man peger fingre ad “de andre” – og der er masser at lĂŠre af de gigantiske og urgamle superkontinent-kulturer.

    I fortĂŠllingen om ( den underforstĂ„ede europĂŠiske ) “verdenshistorie”, er der blevet tegnet et billede af “et lukket Kina” – og nu gentager denne eurocentricitet sig med illusionen om “at indfange og kvĂŠrke Rusland”. Ser man pĂ„ de store linier ( istedet for at fortabe sig i “detaljer” ) sĂ„ forholder det sig lige omvendt : det er Europa der bĂ„de dengang ift Kina, og nu ift Rusland ender med at bygge sit eget fĂŠngsel.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

NATO-Russia Conflict in Ukraine Offers Lessons for EU on China Interactions

Next Story

Joe Biden burde have lĂŠrt lidt af Nikita Khrusjtjov

Latest from China

On entering 2023

In case you expect a kind of celebrative champagne toast-like text here, my apology at the

%d bloggers like this: