//////

Danske F16 fly til Irak: Regeringen mere loyal med USA end med danskerne

Pressmeddelelse udsendt til godt 2200 mediefolk, forskere og politikere i Danmark og Norge direkte efter Statsministerens tale.

Regeringens beslutning øger risikoen for terrorhandlinger mod Danmark. Den maa have været overvejet allerede da man solgte idéen til offentligheden om kun en humanitær indsats. Den er et brud paa FN-Erklæringen.

Danmark maa regne med en mangeaarig indsats og tab af liv – samt tage medansvar for tusinder af dræbte civile fremover. Beslutningen viser at man intet har lært af de fire tidligere, mislykkede, krige og at der ikke findes alternativ ekspertise i Danmark.

Den sunde fornuft og internationale solidaritet som Danmark for bare 20 aar siden stod for er nu definitivt ødelagt og erstattet af tanketom militarisme som ikke deles af den store majoritet af verdens lande.

En beslutning om at gaa i krig turde være enhver regerings sværeste og mest gennemtænkte beslutning. At Danmark nu skal med i krigen mod ISIS i Irak vil, sammen med vores besættelsesrolle 2003-2007 komme til at fremstaa som den mest skæbnesvangre beslutning i dansk udenrigspolitik siden 1945.

Den 25. august forudsagde jeg det, statsminister Helle Thorning Schmidt meddelte for et par timer tid siden – at Danmark vil gaa ind med F-16 i Irak. Samtlige statsministerens antagelser og argumenter er tvivlsomme, anti-intellektuelle og konstruerede til lejligheden.

1. Der er tale om krig, uanset hvad statsministeren spindoktorer maat kalde det. De terrorister og især civile der vil blive dræbt i hobetal kan kun se det som krig.

2. Aktionen strider imod FN-Erklæringen preambel og Artikel 1 om at fred skal skabes med fredelige midler og først naar alle andre midler har vist sig forgæves kan man bruge militær.

Interesting too?  If one could say so I would: "I'm Pope!"

3. Der er allerede tale om mission creep – først skulle Danmark sende humanitær bistand, saa blev det til et Hercules-fly med 55 soldater og nu 7 F-16. Det næste blir sandsynligvis danske soldater paa landjorden sammen med andre lande, der ogsaa benægter denne mulighed. For saadan er krigens love.

4. Der vil blive tale om en aarelang krig fordi ISIS ikke bare er en lille gruppe terrorister men fordi det har omfattende finansiering fra vores egne venner som Saudi-Arabien og fordi de har avancerede vaaben og militær ekspertise. Statsministerens taler om dette som om det var en kortere, afgrænset indsats.

5. ISIS er et resultat af cirka 100 aars vestlig politik, bedrag og krige i Mellemøsten. Læs iransk fødte Oxford professor og TFF Associerede, Farhang Jahanpour’s analyse hér.

6. USAs og nu Danmarks aktion vil i lyset af punkt 5 kun – kun – skabe flere terrorister og give benzin til terrorismens baal. At slaa terrorister ihjel uden at kere sig det mindste om terrorismens aarsager og ideologi er kortsigtet og vil vise sig selvdestruktivt.

7. Den danske regering sætter med sin tætte og blinde følgen USA – det i Mellemøsten mest forhadte land – Danmark paa ISIS maalliste.

Takket være sit misforstaaede verdensbillede og manglende fornemmelse for psykologi øger denne beslutning risikoen for at frygtelige hævngerninger vil udfolde sig mod Danmark – ogsaa set i forlængelse af Muhammed-tegningerme, vores krigsdeltagelse i Afghanistan, Irak og Libyen.

Det er ellers en statsledelses opgave at betrygge sin befolkning mest mulig men her sætter man solidariteten med USAs strategiløse krigsføring over hensynet til danskernes fremtidige sikkerhed.

8. Der findes i Danmark en altfor stor samstemmighed mellem militære, industrielle, politiske og (statsligt financieret) forskningsmæssige vinkler og antagelser. Uafhængige, alternative perspektiver enten findes ikke eller bliver ikke lyttet til. Det har at gøre med MIMAK – det Militær-Industrielle-Medie-Akademiske Kompleks, som siden 1975 har udviklet sig i Danmark.

I næste uge vil vi derfor se Folketinget sige “Ja til krig ogsaa med F16” (maaske med undtagelse af Enhedslisten) hvilket indebærer at demokratiet ikke fungerer. For der er en opinion i Danmark, der ikke ønsker Danmark involveret i krig for 5. gang efter vores deltagelse i Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libyen.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

3 Comments

  1. Det her er simpelthen lige saa sindsygt som Obama’s tale in FN.
    Helle et al har hul I hovedet.

    Og desvaerre er der nu ogsaa gode chancer for at nogen af os faar det, men af mere haandgriblelige art.

    Jeg mener vi boer have en FOLKEAFSTEMNING on det her.

  2. Når man forstår, at den officielle 9/11-forklaring er løgn og humbug, er der ikke noget, der kan komme bag på een. Desværre er ikke alle (endnu) så heldige, at de kan gennemskue hvor dybt, løgnene stikker. Jeg krydser fingre.

  3. Man skal lader være med at krydser fingre. Det gør ikke noget. Vi skal handle. Vi skal være ude på gadener som vi gjørde imod Vietnams krig. Vi skal lave alt mulige aktioner, blandt andet civil ulydigheder. Vi skal stå foran deres krigs maskiner. Vi skal fylde op deres fængsler. Vi skal forhindre dem.

    Du Jan Oberg er meget skarpt, endnu mere radikalt end du var tidligere i begyndelsen af den permanent krigs tidalder. Jeg husker dig godt fra da jeg var med i den Frit Irak Komite og Stopterrorkrig. Bevægelsen skal oprettes. Der bliver flere demo den 19 Oktober, bland andet foran maghavernes politikkernes hus i Christiansborg når Fredsvagtener fylde 13 år.

    http://www.ronridenour.com

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

☮ ☮ World Peace Day on Sunday! ♫♥

Next Story

► ► TFF PressInfo 280: Danish F16s to fight ISIS

Latest from Danmark

%d bloggers like this: