Forfatter til bl. a. Godt for sandheden at ikke alle lever af at sælge flæsk om den store danske antimilitarist, antifascist, antinazist, kvinde- og børnerets- og fredsforkæmper, Ellen Hørup.
Jeg har ikke ladet mig rive med nogen steder hen, og jeg kommer heller ikke til det.
Men ét blandt mange problemer med hensyn til den krigsgalskab der har bredt sig, er ikke mindst at samtlige medier åbenbart systematisk afviser at viderebringe bidrag som handler om eftertanke, overvejelser om afrustning, diplomati, fredsforhandling, osv.
Våbenhvile!
Selv de videnskabsfolk der dog vitterlig stadig findes – Anders Fogh fik ikke bortskaffet alle – undgår medierne systematisk at høre. Al reportage om krig har én vinkel, nu på andet år. Og den er blind.
Drister nogen sig til et forsigtigt ord om andre muligheder end med våben, våben og flere våben at bidrage til at holde denne forbandede krig i live endnu længere ind i en ødelagt fremtid, står nogen altid parat til at gale primitivt op om Putinstøtte!
For tiden findes én sandhed i Danmark og Vesten, nu hvor Tyskland og Frankrig er sparket på plads, og den er en løgn.
Krig er lige så sindssyg og stupid en handlemåde som den altid har været. Men hér har bredt sig en krigseufori som var vi i 1864, hvor trommerne genlød i gaderne, og folk blev nedslagtet som kreaturer – selvstændig tankegang og kritisk eftertanke er blevet en by i Rusland.
Surrealistisk. Men det er jo langtfra første gang.
Tværtimod er det altid det samme. Det samme skete, dengang vi overfaldt Irak i al folkeretsstridighed. Da afghanerne skulle udsættes for vores våben og soldater, bragte Politiken en artikel hvor man spurgte de stakkels unge tumper som lod sig sende afsted, om hvorfor. De forklarede stort set alle som én at det var for at få en på opleveren.
Trods opfordring har Politiken desværre ikke fulgt op på sagen, om det så virkelig var så sjovt. Men fra den forskning som medierne glemmer at oplyse om, ved man hvordan mennesker går itu af at slå andre mennesker ihjel.
For ikke at nævne modtagerne af denne ’hjælp’.
I denne sammenhæng, altså Afghanistan, viste det sig pudsigt nok at alverdens smarteste, kostbareste våben ikke var i stand til at overvinde nogle simple huleboere fra bjergene i en fjern udørk af verden. Ganske som i Vietnam! Dengang var det fattige bjergbønder som
skulle udsættes for det fanatiske vestlige had.
Stadset virker ikke, med andre ord! Forstå det dog! Bevares, ødelæggelserne er effektive.
Ikke at vi lærer af det: Efter tyve år i et Afghanistan som vi efterlod i en værre forfatning end da vi kom, blev de våbenglade reddet af Putins overfald på Ukraine. Så slap man for at analysere
tragedien, alle kunne begejstrede løbe videre. Irakkommissionen lagde man koldblodigt ned!
Den slags betyder at befolkningen ikke bliver oplyst om hvad der foregår. I de sidste mange år har pressen været inviteret rundt af militæret, ude på de forskellige krigseventyr – offentligheden får
kun adgang til det, militæret vil vise frem – det var jo slet ikke meningen at Abu Ghraib skulle komme frem.
Som den lille pige fra Vietnam, Kim Phuc. Grædende niårig med ild i.
Når bestialiteterne i dag præsenteres, er det udtryk for en særlig russisk dyriskhed – den blodrus som tilsvarende rammer vestlige, ja alle, soldater ufortalt.
Krig er gode billeder for medier, heftige historier. Så fra den side kan man ikke i oplysningens tjeneste forvente noget bidrag til at få stoppet vanviddet. Tværtimod, må man vel sige. I dag lider vi samtidig under politikere med så stor en selvbevidsthed at de er holdt op med at lytte til sagkundskab. Pentagon advarede mod at sende kampfly til Ukraine. Diplomatiet høres ikke længere. Det er overhovedet dem vi har brug for! Hvem ellers kan skabe våbenhvile?
Jeg er født i 1957 og dermed vokset op i skyggen af anden verdenskrig. Dens rædsler lå underneden som en sort sky og burde have vaccineret alle efterfølgende generationer mod enhver krigsgalskab. I dag otte decennier efter kan dette mareridt stadig kaste rædselsfortællinger af
sig.
Den 3. maj 1945 tog det engelske luftvåben sejrssikkert et spritnyt våbensystem i brug og præsterede et massivt tæppebombardement af fire tyske skibe i Lübeckerbugten. I de skibe befandt sig op mod titusind udpinte koncentrationslejrfanger stuvet sammen efter først at have overlevet verdens hidtil hæsligste tider i nazisternes lejre og efter dét have kæmpet sig gennem skæbnesvangre dødsmarcher. Og blev så myrdet af englænderne.
Krig er noget stads. Det har det altid været. Dybt uværdigt for mennesker.
I skal aldrig tælle mig med i jeres afskyelige, umenneskelige konsensus.
Artiklen blev – nok så overraskende – bragt i Politiken den 8. september 2023.
overfaldt Putin virkelig Ukraine, jeg ser sætningen “blev de våbenglade reddet af Putins overfald på Ukraine” som endnu et knæfald for krigspropagandaens løgne, for det var jo ikke et “uprovokeret overfald på et uskyldigt demokratisk land”
det var et militært forsøg på at stoppe Zelenskys krig imod de Ukrainske russisksindede, krigen startede altså 8 år før Putin/Rusland greb ind,
er det virkelig nødvendigt at gøre propagandaløgne til sandhed for at få lov til at blive hørt, og hvad nytter det så egentlig at blive hørt ?
og hvad blev der af sandheden “at krigen er et USA/NATO projekt som har været forberedt i mindst 3 årtier” hvad har ellers været meningen med de fjendebilleder og den dæmonisering som var vendt imod Rusland og Putin, og med den amerikanske tilstedeværelse i Ukraine siden 2008,
jeg har vidst det i mange år at en krig imod Rusland var på vej, og nej jeg har ikke profetiske evner, jeg har blot kunnet se hvad USA vesten havde af agenda for fremtiden, men hvorfor er der ikke mange som har kunnet det ? svaret er måske at de ikke var bevidst om at propaganda danner den virkelighed de troede på, man ønskede åbenbart ikke at vide det.
intet er jo nemmere end at overbevise folk om det de ønsker at tro
“vi er de gode” er hvad stort set alle gerne tror.
Hej Anonyme Jan
Overalt hvor jeg har en slags redaktørsfunktion føler jeg en systematisk træthed over mennesker, som ud af en samlet helhed (som de måske nok sympatiserer med) lige finder én ting/formulering som de ikke kan lide – og så er det hele altså noget møg. Færdig arbejde – jeg ved bedre og de andre, her Maria Grønlykke, er dummere end jeg.
Ordet “overfald” kan diskuteres – men om en militær overskriden af en internationalt acccepteret grænse er der i hvert fald tale. Hvis du ikke a priori påtog dig rollen som Besserwisser isf at se balanceret på hendes artikel så gad jeg nok vide hvordan i himlens navn du kan få hendes argumentation til at være et “knæfald” af den type du siger.
Når jeg inviterer et interessant menneske med selvstændigt tænkte perspektiver ind på min blog, så er det helt OK for mig at der også kan findes ting, som heller ikke jeg er 100% enig i – det hedder tolerance, gensidig hjælp imod meget stærke militarismekræfter og voksende risiko for krig. Det hedder enhed i mangfoldighed. Det hedder at på en moden måde accepterer at andre skriver/tænker på sin måde – og OK selvom den ikke helt er min.
Det er stadig godt hvis man – du – kan se ud over egen næsetip og give forfatteren et mindstemål af fairness. Det gør du ikke. Det er også fint hvis du kan se noget positivt – og nævne det – i Marias artikel.
Det kan du så mene om hvad du vil, helt OK. Og hvis du vil respondere på det hér sagte og have din respons stående, så skal dit navn fremgå. Jeg debatterer af princip ikke med anonyme mennesker, men synes at jeg i dit tilfælde kunne bruge dit indlæg som eksempel på gold debat – for du valgte jo ikke at spørge hvad Grønlykke eller jeg kan mene; nej du tolker det som knæfald. Hverken hun eller jeg har i vore liv haft selv den mindste tendens til knæfald for krigen, militarismen eller løgnen.
Og derfor svarer jeg som jeg gør.
jeg beklager min formulering om knæfald, men når man konstant møder varianter af propagandaløgne som kommer til at fremstå som fakta, og som ignorerer hvad der faktisk er sket, og fokuserer på en enkelt teknikalitet som bevis,
her at Rusland har invaderet Ukraine som om dette er den egentlige (og ligefrem eneste) årsag til krigen, synes jeg at ALLE sådanne varianter skal undgås helt,
jeg er ked af at jeg forsømte at bifalde alt det kloge og fornuftige artiklen indeholdt, og at sige jeg faktisk synes det var en god artikel alt i alt,
jeg er som regel enig i både det du skriver og de artikler du viderebringer af andre, at der af og til kan snige sig formuleringer ind som jeg finder uheldige er vel egentlig uundgåeligt,
jeg kan dog godt af og til (faktisk ofte) ærgre mig over når visse af militarismens løgne accepteres som fakta, for eksempel at lande reelt har brug for militær for at forsvare sig, for det militær vil jo opleves som en trussel af andre lande som derfor kan give deres eget militær hvad jeg faktisk mener er falsk legitimitet, i tilfældet USA/NATO er dette faktum jo overvældende sandt, alle lande som USA vælger at betragte som fjendtlige vil jo opleve en massiv trussel, og bliver dermed tvunget endnu dybere ind i den globale militarismes onde cirkel,
jeg bruger ofte formuleringen at ” krig, produktion og salg af militære våben er alt sammen grove forbrydelser imod menneskeheden ” (for jeg tror ikke på ideen om, at det er sådan det er og det kan der ikke laves om på, jeg synes ikke man skal acceptere det uacceptable selv om det kan synes umuligt at lave om på)
jeg beklager at jeg blev opfattet som anonym, fordi jeg ikke skrev mit fulde navn, jeg har jo skrevet her så ofte at jeg gik ud fra at du vidste hvem jeg er, men kan godt se det var en tanketorsk, især fordi andre jo læser min kommentar, jeg har intet ønske om at være anonym, men heller ikke noget ønske om at promovere min person, det er jo synspunkterne der er vigtige, jeg går heller ikke ud fra at du skriver for at blive endnu mere kendt, og så kan jeg altså ikke se at mit indlæg med rette kan betegnes som gold debat, så lige der føler jeg mig ikke ramt.
Kære Jan
Mange tak, så er alt helt fint fra min side igen. Det dér med navn/identitet er noget, jeg opretholder hér som en del af hvad jeg betragter som god debatkultur. Jeg véd ikke hvorfor, men jeg kunne ikke ved modtagelsen af dit indlæg se at det var dig – for så havde jeg genkendt dig. Men – som du også helt rigtigt siger selv – så skal andre hér også kunne se hvem, der skriver hvad. Jeg glæder mig videre over at du også fandt mange gode ting i Maris Grønlykkes artikel – og det var det forhold at du pillede én ting ud og ikke sagde noget (positivt) om resten, der fik mig til at bruge ordet “gold” – for det er dét i mine øjne. En ikke-gold debat er én hvor der er balance mellem kritik og positive sider når de vel at mærke findes. For nu at generaliserer, så er “vi mennesker” vidst gennemgående bedst til at kritisere snarere end at prise. De synes jeg vi skal hjælpe hinanden til at gøre mere når der er grund til det. Når jeg nu véd hvem du er indser jeg naturligvis at Marias artikel må have väre vand på både din og min mølle. så – alt godt!
JAN
PS Det du skriver om militært forsvar forstår jeg, men det vedrører kun offensive våben, der er også defensive. Problemet med at helt afskaffe det militære forsvar er at i et demokrati er der folk, der mener at vi bør have et militær. Derfor har mine kollegor og jeg selv i årevis arbejdet med et militært som kun er defensivt. Om hele den filosofi an du læse hér:
https://transnational.live/2023/07/23/towards-a-new-peace-and-security-thinking-for-the-multi-polar-cooperative-and-peaceful-world/