Våben og ’sikkerhedspolitik’ har altid truet os almindelige mennesker. Den nye trussel består i, at gigantisk overrustning i NATO-lande besluttes af kakistokrater – intellektuelt og moralsk nedrustede mennesker.
Atomvåbnene og deres mulige brug er aktuel på en måde, de ikke har været siden Cuba-krisen for 60 år siden. Og det skønt der siden 2021 findes en FN-Traktat om at atomvåbnene skal afskaffes.
For første gang er det altså klart i strid med folkeretten at anskaffe, beholde eller videreudvikle atomvåben. Men dét forhindrer ikke nogen af atomstaterne fra at gøre lige præcis hvad de vil. Eller tåber i Sverige og Finland fra at sige, at de ikke vil udelukke at atomvåben stationeres på deres territorium.
Første gang trykt som min klumme i Arbejderen den 9. november 2022
I alle definitioner af terrorisme indgår at terroristen søger at skade eller dræbe uskyldige – mennesker, der ikke er en del af en konflikt, ikke bærer våben eller uniform. For eksempel børn i en skolebus.
Derfor er terrorisme og krig aldrig det samme. Krig handler om at organiserede styrker kæmper mod hinanden, i bedste fald efter krigens love og med respekt for kravet om ikke at sigte på eller dræbe civile.
Atomvåbnene er terrorisme: Ingen kan affyre et atomvåben uden at det vil såre og dræbe hundredtusindvis eller millioner af civile uskyldige.
For årtier tilbage talte man om terrorbalancen. Det lå i ordet at atomvåben var terrorvåben. Men så kom 9/11 og ordet terrorisme blev reduceret til kun at handle om smågrupper som al-Qaeda og ISIS.
Idéen var at når Part A have dræbt millioner hos Part B, så ville B stadig have så mange uskadte atomvåben tilbage i sine siloer, under bombefly og på atomudrustede atomubåde, at A vidste at B kunne gengælde og dræbe millioner hos A selv. Dét var terrorbalancen – og man kaldte den MAD – Mutually Assured Destruction (Gensidigt Garanteret Ødelægelse). Den skulle afholde parterne fra at begynde en atomkrig.
Efterhånden udvikledes teknologien og doktrinen sådan at man begyndte at tale om NUT – Nuclear Use Theory (Teorien for Brug af Atomvåben). Det skete med ”Stjernernes Krig” og med Missilskjoldet i Europa. Idéen var at Part A ikke bare skød først men også søgte at opnå evnen til at kunne skyde Bs gengældelsesraketter ned inden de nåede A.
Part A kunne således håbe på at indlede og vinde en krig – smadre den anden og selv forblive uskadt. Dér er vi idag. Atomvåben skal kunne bruges. Og dertil kan du lægge risikoen for tekniske og menneskelige fejl så atomvåben fyres af ved et uheld.
Takket være i hovedsag den amerikanske atomdoktrin, der lige er blevet publiceret i en ny udgave – Nuclear Posture Review – uden (såvidt jeg har kunnet se) at nogen i de vestlige medier behandler den kritisk som verdens absolut farligste publikation.
Du skal jo ikke vide hvilket helvedes spil, der spilles om menneskehedens fremtid. Og ingen atomstat har nogensinde afholdt en folkeafstemning om hvorvidt deres folk ønskede at blive ”forsvaret” ved brugen af atomvåben.
Atomvåbenstaterne bygger på mega-terrorisme samt udsøgt foragt for folkeretten, demokrati og respekten for menneskelivet og Naturen.
Tidens massive militarisme og nuklearisme er blevet sekulariseret religion – NATO dens kirke. NATO bygger på atomvåben og på retten til atomar førstebrug endog mod et konventionelt angreb. Men det er Putins snak om alle våben, NATO-militarismens uniformerede medier skræmmer dig med.
Og vore politikere spiller opportunt uvidende.
Våben og ’sikkerhedspolitik’ har altid truet os almindelige mennesker. Den nye trussel består i at gigantisk overrustning i NATO-lande besluttes af kakistokrater – intellektuelt og moralsk nedrustede mennesker.
Men et blik på danske medier dokumenterer at det vigtigste i denne tid er Holger Rune, Vingegaard, Carmen Curlers og Bagedysten. Og ligegyldige Folketingsvalg hvor praktisk talt alle partier er for oprustning, atomvåben og mere krig i Ukraine.