/

Hvorfor er EU’s tale om fred tavs?

Claus Kold

Claus Kold er sociolog, PhD, seniorforsker og leder af NGO‚Äôen TurningPoints (www.turningpoints.eu). Han har tidligere forsket ved Rehabiliterings- og forskningscenter for torturofre i K√łbenhavn, Danmark. Han er desuden min gode ven siden 1987. Artiklen blev oprindeligt publiceret p√• POVInternational her.

‚Äď Den sp√¶de begyndelse til EU var tanken om at undg√• en ny storkrig, skriver Claus Kold og tager pulsen p√• det f√¶llesskab, Danmark meldte sig ind i for 50 √•r siden. Men hvor er freden s√• blevet af?

EU‚Äôs m√•l er, at ‚Äú‚Ķ styrke den europ√¶iske identitet og uafh√¶ngighed med det form√•l at fremme fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden som helhed.‚ÄĚ

EU startede med etableringen af Den Europ√¶iske Kul- og St√•lunion. Mellem Kul- og St√•lunionens start og EU er der flere traktattyper, der leder frem mod EU: Oprettelsestraktater, √¶ndringstraktater og tiltr√¶delsestraktater. De fire oprettelsestraktater er f√łlgende:

1. Traktat om oprettelse af Den Europæiske Kul- og Stålunionen (1951/52)

2. Traktat om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (1957/58)

3. Traktat om oprettelse af Det Europ√¶iske √ėkonomiske F√¶llesskab (1957/58)

4. Traktat om Den Europæiske Union (1992/93)

Af ændringstraktater er der:

1. Fusionstraktaten (1965)

2. Traktat om ændring af visse budgetbestemmelser (1970)

3. Traktat om ændring af visse finansielle beslutninger (1975)

4. Den Europæiske Fællesakt (1986)

5. Maastrichttraktaten (1992/93)

6. Amsterdamtraktaten (1997)

7. Nicetraktaten (2001)

8. Lissabontraktaten (2007)

Hertil kommer adskillige tiltrædelsestraktater, som jeg ikke vil remse op.

EU er et fredsprojekt

Som det fremgår ovenfor i citatet fra Præamblen til EU Traktaten om Den Europæiske Union, er EU et fredsprojekt. Det var det også, da det startede som Kul- og Stålunionen, da den trådte i kraft i 1952 mellem Frankrig, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien. Unionen blev indgået på baggrund af erfaringerne fra anden verdenskrig, og sigtet var at hindre en ny krigsoprustning. Politisk bestod idéen i, at kul- og stålproduktionen skulle være et fælles projekt, der gjorde det svært for det enkelte land at forberede en ny krig.

Under det politiske program l√• den liberale fredstese, der bygger p√• Kants tese om, at liberale stater ikke g√•r i krig mod hinanden. Denne tese havde v√¶ret en drivende antagelse siden Bretton-Woods-aftalerne i 1944, der s√• fattigg√łrelsen af de europ√¶iske befolkninger som √•rsagen til politisk uro og krig.

I 1972 stemte Danmark ja til EF. 20 √•r efter, i 1992, stemte et flertal af danskerne dog nej til den fremlagte Maastricht-traktat, som alle medlemslandene skulle tilslutte sig, for at den kunne tr√¶de i kraft. Modstanden kom af, at traktaten √•bnede for en f√¶lles m√łnt, unionsborgerskab, retligt samarbejde og en f√¶lles forsvarspolitik. Ved en ny afstemning med fire forbehold blev det et ja.

Maastricht-traktaten fra 1993 medf√łrte, at EF √¶ndrede navn til EU. S√•ledes havde samarbejdet, der blev grundlagt med Kul- og St√•lunionen, gradvist udviklet sig inden for omr√•der som politik, √łkonomi, ydre gr√¶nser, forsvar, osv.

Det danske forsvarsforbehold blev afskaffet ved en folkeafstemning i 2022, mens de resterende består.

Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark indgår i EU’s samarbejde om forsvar og sikkerhed. Danmark har fået stemmeret i Ministerrådet og skal ikke overlade formandskabet, når der diskuteres forsvarspolitik.

EU’s freds-, udenrigs- og sikkerhedspolitik

Det f√łlgende er en kort gennemgang af, hvordan EU-traktaten har beskrevet og organiseret forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Interesting too?  'Deadline' hepper p√• krig

Overordnet henvises medlemslandene til deres forpligtelser i forhold til FN-traktaten og til Nato. EU har ikke en f√¶lles h√¶r, og derfor er det medlemslandene selv, der afg√łr, om egne soldater skal deltage i en milit√¶r EU-mission.

√ėverste myndighed er Det Europ√¶iske R√•d, som best√•r af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af formand og Kommissionens formand. Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltager i dets arbejde (herefter EU‚Äôs Udenrigsminister).

Det er Rådet for Udenrigsanliggender, der fastlægger Unionens udenrigs- og forsvarspolitik, og som udnævner EU’s Udenrigsminister.

EU‚Äôs udenrigsminister varetager Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik, bidrager med forslag til udenrigspolitikken og gennemf√łrer den. EU‚Äôs Udenrigsminister er formand for R√•det for Udenrigsanliggender.

EU‚Äôs Udenrigsminister repr√¶senterer Unionen i EU‚Äôs udenrigs- og sikkerhedspolitik og f√łrer p√• EU‚Äôs vegne samtaler med tredjeparter.

I dette virke bistås EU’s Udenrigsminister af EU’s udenrigstjeneste, der arbejder sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester og desuden af tjenestemænd og personale fra andre politikområder.

Krisestyring bliver varetaget af Generalsekretariatet, herunder Komitéen for Permanente Repræsentanter, hvor beslutninger træffes, når de er blevet behandlet i arbejdsgrupper.

Opgaverne ligger inden for områder som humanitære opgaver, redningsopgaver, rådgivnings- og bistandsopgaver, på det militære område, konfliktfore­byggende og fredsbevarende opgaver m.fl.

Det var en kort gennemgang af EU’s historie, og hvordan EU har opbygget sin udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hvordan ser det så ud med hensyn til fredsarbejdet?

EU’s forståelse af og arbejde for fred

EU som fredsakt√łr er adskillige gange blevet analyseret ‚Äď bl.a. af Johan Galtung i bogen EF. En supermagt i verdenssamfundet, Christian Ejlers, 1972, og siden af Jan √ėberg i bet√¶nkningen Fremmer EU freden? fra 2005.

I sin udredning leder √ėberg efter, hvordan fred defineres af EU, efter analyser af, hvad fred er, efter hvordan fred knytter sig til andre sagsomr√•der. I dette arbejde viser √ėberg, hvor mange gange begrebet fred bruges, for at afd√¶kke, hvilken v√¶gt EU till√¶gger fredarbejdet:

‚ÄĚHvis man bruger en s√łgefunktion i de pdf-dokumenter, der udg√łr traktatens hoveddele, vil man hurtigt se, at det i kvantitative termer st√•r endnu ringere til. Ord som ‚ÄĚfred/freden/fredelig‚ÄĚ forekommer 8 gange i traktaten. ‚ÄĚKonfliktforebyggelse/forebygge konflikter‚ÄĚ forekommer 5 gange. Ordene ‚ÄĚforsvar/forsvarspolitik‚ÄĚ bruges 64 gange, ordene ‚ÄĚsikkerhed/sikkerhedspolitik/indre sikkerhed‚ÄĚ 81 gange; ordene ‚ÄĚmilit√¶r/kampstyrker‚ÄĚ 21 gange og ‚ÄĚterror/terrorisme‚ÄĚ forekommer 10 gange. EU‚Äôs nye udenrigsminister n√¶vnes 71 gange.‚ÄĚ (√ėberg, s. 22)

√ėberg viser klart, at fred ikke kvalificeres, men hovedsageligt optr√¶der som overskrift, besv√¶rgelse eller hensigt, og at der b√•de organisatorisk og i praksis er en betydelig v√¶gtning af det milit√¶re.

Sp√łrgsm√•let er, hvorfor der er s√• f√• analyser og formuleringer om fred i EU‚Äôs traktater? M√•ske fordi, som √ėberg p√•peger, at EU arbejder p√• baggrund af ‚Äúet traditionelt sikkerhedsparadigme, der mere eller mindre uforandret er blevet overf√łrt fra national sikkerhedst√¶nkning til det overstatslige niveau.‚ÄĚ

EU bygger med andre ord sin udenrigs- og sikkerhedspolitik på ideer, politik, ledelse- og organisering, som ikke har vist sig effektive i udviklingen af fred. Tænkninger, der går tilbage til 1600-tallet.

Vi kommer derfor ikke videre ved at forts√¶tte med analyser af EU‚Äôs dokumenter og handlinger. Vi m√• snarere se p√• den grammatik eller det paradigme, der styrer logikken i EU‚Äôs t√¶nkning om fred. Hvad det er for en grammatik, ser jeg p√• i det f√łlgende.

Fra samfundsvidenskab til underliggende paradigme

Thomas Kuhn har i sin bog The Structure of Scientific Revolutions, 1962, vist, at der eksisterer et forhold mellem filosofi og videnskab, som Kuhn kalder et paradigme. Det underliggende paradigme er afg√łrende for, hvad videnskaberne kan t√¶nke.

Interesting too?  Koldkrigsforskning - en banaliserende tilgang

Det er vigtigt, for EU befinder sig ogs√• i et paradigme og har derfor en bestemt politisk grammatik ‚Äď et paradigme, som blev f√łdt med ren√¶ssancen, og som fik sit politiske udtryk i liberalismen.

Da EU er et barn af liberalismens opr√łr i 1600-tallet, kan hverken EU‚Äôs politik, √łkonomi og m√•der at lede-, organisere og administrere sin udenrigs- og sikkerhedspolitik p√• forst√•s, uden at denne udvikling beskrives.

Liberalismen var et opr√łr mod den politik og √łkonomi, der blev f√łrt i 1600-tallet, rettet mod r√¶kken af konge- og fyrstehuse, der herskede enev√¶ldigt uden folkets indflydelse. Det √łkonomiske opr√łr var opr√łret mod merkantilismen, som af de f√łrste liberalister blev beskrevet som en krigs√łkonomi.

Det liberale opr√łr byggede p√• renaissancens etablering af et nyt verdensbillede, et nyt paradigme. Det nye verdensbillede blev tegnet af bl.a. Descartes og Newton, som begge beskrev en fysisk-mekanisk verden, hvor alt fra universet over tr√¶er til dyr og mennesker var maskiner.

Denne grundt√¶nkning fik stor indflydelse. Omfattende forskning viser, at fra 1600-tallet til slutningen af 1900-tallet dominerede klassisk fysik andre teoriomr√•der som psykologi, sociologi, statst√¶nkning, √łkonomi og krigsteori etc.

Af intellektuelle og politiske årsager lånte samfundsvidenskabernes grundlæggere Hobbes, Locke, Hume, Smith, Comte, m.fl. fra fysikken i deres teoriudvikling om mennesker, stater, konflikter og krige.

S√•ledes udviklede Clausewitz sine krigsbegreber ud fra Newtons fysisk-mekaniske begreber s√•som friktion, inerti, balance, schwerpunkt, osv. I Clausewitz‚Äô t√¶nkning eksisterer kun krigen ‚Äď freden er pauser mellem krige.

Blandt efterkrigstidens teorier om internationale relationer, som EU ogs√• bruger, tager den dominerende teori, realismen, ogs√• udgangspunkt i Newton, Smith og Clausewitz. Realismen mener, at stater og krig kun kan forst√•s i det internationale system, der fungerer efter egne lovm√¶ssigheder: stater st√łder sammen som atomer, balancerer deres magt mod hinanden i et internationalt rum, hvor der kan opst√• magttomrum. Ideen om magtbalance er hentet fra Smiths id√© om markedets laissez faire, der kommer fra Newton og Quesnay.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi det fysisk-mekaniske paradigme i dag er dybt indbygget i vores sprog, politik, √łkonomi, sikkerhedspolitik og dermed i de ledelses- og organisationsteorier, som EU er bygget op af. EU er med andre ord lukket inde i en fysisk-mekanisk t√¶nkning, der ikke har begreber for liv, bevidsthed, etik og fred. I det fysisk-mekaniske paradigme, som udg√łr grammatikken for, hvad der ses som naturligt, realistisk og muligt i politik, √łkonomi og sikkerhed, er krigen konstant, uundg√•elig og optr√¶der integreret med EU‚Äôs √łvrige begreber, mens fred kun er et tomt begreb uden tilh√łrende begreber, sprog, organisationsmodeller og administrative principper.

EU har ikke frigjort sig fra disse paradigmefigurer, der som en tavs grammatik styrer den synligt-praktiske politik i EU. Derfor bliver EU tavs, når fred skal defineres og analyseres, og fredspolitikker opbygges.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

My new exhibit – “No Style Is A Style. Photographics Unfinished”

Next Story

Forsvarsminister B√łdskovs uacceptabelt uvidende teater-forargelse over Putin

Latest from EU

%d bloggers like this: