/

Hvorfor er EU’s tale om fred tavs?

Claus Kold

Claus Kold er sociolog, PhD, seniorforsker og leder af NGO’en TurningPoints (www.turningpoints.eu). Han har tidligere forsket ved Rehabiliterings- og forskningscenter for torturofre i KĂžbenhavn, Danmark. Han er desuden min gode ven siden 1987. Artiklen blev oprindeligt publiceret pĂ„ POVInternational her.

– Den spĂŠde begyndelse til EU var tanken om at undgĂ„ en ny storkrig, skriver Claus Kold og tager pulsen pĂ„ det fĂŠllesskab, Danmark meldte sig ind i for 50 Ă„r siden. Men hvor er freden sĂ„ blevet af?

EU’s mĂ„l er, at “
 styrke den europĂŠiske identitet og uafhĂŠngighed med det formĂ„l at fremme fred, sikkerhed og fremskridt i Europa og i verden som helhed.”

EU startede med etableringen af Den EuropÊiske Kul- og StÄlunion. Mellem Kul- og StÄlunionens start og EU er der flere traktattyper, der leder frem mod EU: Oprettelsestraktater, Êndringstraktater og tiltrÊdelsestraktater. De fire oprettelsestraktater er fÞlgende:

1. Traktat om oprettelse af Den EuropÊiske Kul- og StÄlunionen (1951/52)

2. Traktat om oprettelse af Det EuropĂŠiske AtomenergifĂŠllesskab (1957/58)

3. Traktat om oprettelse af Det EuropÊiske Økonomiske FÊllesskab (1957/58)

4. Traktat om Den EuropĂŠiske Union (1992/93)

Af ĂŠndringstraktater er der:

1. Fusionstraktaten (1965)

2. Traktat om ĂŠndring af visse budgetbestemmelser (1970)

3. Traktat om ĂŠndring af visse finansielle beslutninger (1975)

4. Den EuropĂŠiske FĂŠllesakt (1986)

5. Maastrichttraktaten (1992/93)

6. Amsterdamtraktaten (1997)

7. Nicetraktaten (2001)

8. Lissabontraktaten (2007)

Hertil kommer adskillige tiltrĂŠdelsestraktater, som jeg ikke vil remse op.

EU er et fredsprojekt

Som det fremgÄr ovenfor i citatet fra PrÊamblen til EU Traktaten om Den EuropÊiske Union, er EU et fredsprojekt. Det var det ogsÄ, da det startede som Kul- og StÄlunionen, da den trÄdte i kraft i 1952 mellem Frankrig, Nederlandene, Belgien, Luxembourg, Vesttyskland og Italien. Unionen blev indgÄet pÄ baggrund af erfaringerne fra anden verdenskrig, og sigtet var at hindre en ny krigsoprustning. Politisk bestod idéen i, at kul- og stÄlproduktionen skulle vÊre et fÊlles projekt, der gjorde det svÊrt for det enkelte land at forberede en ny krig.

Under det politiske program lÄ den liberale fredstese, der bygger pÄ Kants tese om, at liberale stater ikke gÄr i krig mod hinanden. Denne tese havde vÊret en drivende antagelse siden Bretton-Woods-aftalerne i 1944, der sÄ fattiggÞrelsen af de europÊiske befolkninger som Ärsagen til politisk uro og krig.

I 1972 stemte Danmark ja til EF. 20 Ă„r efter, i 1992, stemte et flertal af danskerne dog nej til den fremlagte Maastricht-traktat, som alle medlemslandene skulle tilslutte sig, for at den kunne trĂŠde i kraft. Modstanden kom af, at traktaten Ă„bnede for en fĂŠlles mĂžnt, unionsborgerskab, retligt samarbejde og en fĂŠlles forsvarspolitik. Ved en ny afstemning med fire forbehold blev det et ja.

Maastricht-traktaten fra 1993 medfÞrte, at EF Êndrede navn til EU. SÄledes havde samarbejdet, der blev grundlagt med Kul- og StÄlunionen, gradvist udviklet sig inden for omrÄder som politik, Þkonomi, ydre grÊnser, forsvar, osv.

Det danske forsvarsforbehold blev afskaffet ved en folkeafstemning i 2022, mens de resterende bestÄr.

Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark indgĂ„r i EU’s samarbejde om forsvar og sikkerhed. Danmark har fĂ„et stemmeret i MinisterrĂ„det og skal ikke overlade formandskabet, nĂ„r der diskuteres forsvarspolitik.

EU’s freds-, udenrigs- og sikkerhedspolitik

Det fĂžlgende er en kort gennemgang af, hvordan EU-traktaten har beskrevet og organiseret forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Interesting too?  Why are we moving away from dialogue & diplomacy?

Overordnet henvises medlemslandene til deres forpligtelser i forhold til FN-traktaten og til Nato. EU har ikke en fĂŠlles hĂŠr, og derfor er det medlemslandene selv, der afgĂžr, om egne soldater skal deltage i en militĂŠr EU-mission.

Øverste myndighed er Det EuropĂŠiske RĂ„d, som bestĂ„r af medlemsstaternes stats- og regeringschefer samt af formand og Kommissionens formand. Unionens hĂžjtstĂ„ende reprĂŠsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik deltager i dets arbejde (herefter EU’s Udenrigsminister).

Det er RĂ„det for Udenrigsanliggender, der fastlĂŠgger Unionens udenrigs- og forsvarspolitik, og som udnĂŠvner EU’s Udenrigsminister.

EU’s udenrigsminister varetager Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik, bidrager med forslag til udenrigspolitikken og gennemfĂžrer den. EU’s Udenrigsminister er formand for RĂ„det for Udenrigsanliggender.

EU’s Udenrigsminister reprĂŠsenterer Unionen i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik og fĂžrer pĂ„ EU’s vegne samtaler med tredjeparter.

I dette virke bistĂ„s EU’s Udenrigsminister af EU’s udenrigstjeneste, der arbejder sammen med medlemsstaternes diplomatiske tjenester og desuden af tjenestemĂŠnd og personale fra andre politikomrĂ„der.

Krisestyring bliver varetaget af Generalsekretariatet, herunder Komitéen for Permanente ReprÊsentanter, hvor beslutninger trÊffes, nÄr de er blevet behandlet i arbejdsgrupper.

Opgaverne ligger inden for omrÄder som humanitÊre opgaver, redningsopgaver, rÄdgivnings- og bistandsopgaver, pÄ det militÊre omrÄde, konfliktfore­byggende og fredsbevarende opgaver m.fl.

Det var en kort gennemgang af EU’s historie, og hvordan EU har opbygget sin udenrigs- og sikkerhedspolitik. Hvordan ser det sĂ„ ud med hensyn til fredsarbejdet?

EU’s forstĂ„else af og arbejde for fred

EU som fredsaktþr er adskillige gange blevet analyseret – bl.a. af Johan Galtung i bogen EF. En supermagt i verdenssamfundet, Christian Ejlers, 1972, og siden af Jan Øberg i beténkningen Fremmer EU freden? fra 2005.

I sin udredning leder Øberg efter, hvordan fred defineres af EU, efter analyser af, hvad fred er, efter hvordan fred knytter sig til andre sagsomrÄder. I dette arbejde viser Øberg, hvor mange gange begrebet fred bruges, for at afdÊkke, hvilken vÊgt EU tillÊgger fredarbejdet:

”Hvis man bruger en sĂžgefunktion i de pdf-dokumenter, der udgĂžr traktatens hoveddele, vil man hurtigt se, at det i kvantitative termer stĂ„r endnu ringere til. Ord som ”fred/freden/fredelig” forekommer 8 gange i traktaten. ”Konfliktforebyggelse/forebygge konflikter” forekommer 5 gange. Ordene ”forsvar/forsvarspolitik” bruges 64 gange, ordene ”sikkerhed/sikkerhedspolitik/indre sikkerhed” 81 gange; ordene ”militĂŠr/kampstyrker” 21 gange og ”terror/terrorisme” forekommer 10 gange. EU’s nye udenrigsminister nĂŠvnes 71 gange.” (Øberg, s. 22)

Øberg viser klart, at fred ikke kvalificeres, men hovedsageligt optrÊder som overskrift, besvÊrgelse eller hensigt, og at der bÄde organisatorisk og i praksis er en betydelig vÊgtning af det militÊre.

SpĂžrgsmĂ„let er, hvorfor der er sĂ„ fĂ„ analyser og formuleringer om fred i EU’s traktater? MĂ„ske fordi, som Øberg pĂ„peger, at EU arbejder pĂ„ baggrund af “et traditionelt sikkerhedsparadigme, der mere eller mindre uforandret er blevet overfĂžrt fra national sikkerhedstĂŠnkning til det overstatslige niveau.”

EU bygger med andre ord sin udenrigs- og sikkerhedspolitik pÄ ideer, politik, ledelse- og organisering, som ikke har vist sig effektive i udviklingen af fred. TÊnkninger, der gÄr tilbage til 1600-tallet.

Vi kommer derfor ikke videre ved at fortsĂŠtte med analyser af EU’s dokumenter og handlinger. Vi mĂ„ snarere se pĂ„ den grammatik eller det paradigme, der styrer logikken i EU’s tĂŠnkning om fred. Hvad det er for en grammatik, ser jeg pĂ„ i det fĂžlgende.

Fra samfundsvidenskab til underliggende paradigme

Thomas Kuhn har i sin bog The Structure of Scientific Revolutions, 1962, vist, at der eksisterer et forhold mellem filosofi og videnskab, som Kuhn kalder et paradigme. Det underliggende paradigme er afgĂžrende for, hvad videnskaberne kan tĂŠnke.

Interesting too?  Fredsforskning i Danmark?

Det er vigtigt, for EU befinder sig ogsĂ„ i et paradigme og har derfor en bestemt politisk grammatik – et paradigme, som blev fĂždt med renĂŠssancen, og som fik sit politiske udtryk i liberalismen.

Da EU er et barn af liberalismens oprĂžr i 1600-tallet, kan hverken EU’s politik, Ăžkonomi og mĂ„der at lede-, organisere og administrere sin udenrigs- og sikkerhedspolitik pĂ„ forstĂ„s, uden at denne udvikling beskrives.

Liberalismen var et oprĂžr mod den politik og Ăžkonomi, der blev fĂžrt i 1600-tallet, rettet mod rĂŠkken af konge- og fyrstehuse, der herskede enevĂŠldigt uden folkets indflydelse. Det Ăžkonomiske oprĂžr var oprĂžret mod merkantilismen, som af de fĂžrste liberalister blev beskrevet som en krigsĂžkonomi.

Det liberale oprÞr byggede pÄ renaissancens etablering af et nyt verdensbillede, et nyt paradigme. Det nye verdensbillede blev tegnet af bl.a. Descartes og Newton, som begge beskrev en fysisk-mekanisk verden, hvor alt fra universet over trÊer til dyr og mennesker var maskiner.

Denne grundtÊnkning fik stor indflydelse. Omfattende forskning viser, at fra 1600-tallet til slutningen af 1900-tallet dominerede klassisk fysik andre teoriomrÄder som psykologi, sociologi, statstÊnkning, Þkonomi og krigsteori etc.

Af intellektuelle og politiske Ärsager lÄnte samfundsvidenskabernes grundlÊggere Hobbes, Locke, Hume, Smith, Comte, m.fl. fra fysikken i deres teoriudvikling om mennesker, stater, konflikter og krige.

SĂ„ledes udviklede Clausewitz sine krigsbegreber ud fra Newtons fysisk-mekaniske begreber sĂ„som friktion, inerti, balance, schwerpunkt, osv. I Clausewitz’ tĂŠnkning eksisterer kun krigen – freden er pauser mellem krige.

Blandt efterkrigstidens teorier om internationale relationer, som EU ogsÄ bruger, tager den dominerende teori, realismen, ogsÄ udgangspunkt i Newton, Smith og Clausewitz. Realismen mener, at stater og krig kun kan forstÄs i det internationale system, der fungerer efter egne lovmÊssigheder: stater stÞder sammen som atomer, balancerer deres magt mod hinanden i et internationalt rum, hvor der kan opstÄ magttomrum. Ideen om magtbalance er hentet fra Smiths idé om markedets laissez faire, der kommer fra Newton og Quesnay.

Hvorfor er det vigtigt? Fordi det fysisk-mekaniske paradigme i dag er dybt indbygget i vores sprog, politik, Ăžkonomi, sikkerhedspolitik og dermed i de ledelses- og organisationsteorier, som EU er bygget op af. EU er med andre ord lukket inde i en fysisk-mekanisk tĂŠnkning, der ikke har begreber for liv, bevidsthed, etik og fred. I det fysisk-mekaniske paradigme, som udgĂžr grammatikken for, hvad der ses som naturligt, realistisk og muligt i politik, Ăžkonomi og sikkerhed, er krigen konstant, uundgĂ„elig og optrĂŠder integreret med EU’s Ăžvrige begreber, mens fred kun er et tomt begreb uden tilhĂžrende begreber, sprog, organisationsmodeller og administrative principper.

EU har ikke frigjort sig fra disse paradigmefigurer, der som en tavs grammatik styrer den synligt-praktiske politik i EU. Derfor bliver EU tavs, nÄr fred skal defineres og analyseres, og fredspolitikker opbygges.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

My new exhibit – “No Style Is A Style. Photographics Unfinished”

Next Story

Forsvarsminister BĂždskovs uacceptabelt uvidende teater-forargelse over Putin

Latest from EU

On entering 2023

In case you expect a kind of celebrative champagne toast-like text here, my apology at the

%d bloggers like this: