I disse interessante tider synes sort humor og satire mere relevant end seri√łse kommentarer

13. january 2020

Hvad er meningen med intellektuelle argumenter? Referencer til begreber og teorier – og til behovet for at de defineres bare nogenlunde klart?

Er det meningsfuldt at pege p√• i hvor h√łj grad populistiske talem√•der, fake og udeladelser har undermineret den offentlige samtale og mediers rapportering om internationale forhold?

Late Night with Seth Meyers

Er det meningsfuldt at argumentere for fred og ikkevold i disse “interessante tider” hvor vi er n√¶rmere den globale √łdel√¶ggelse end m√•ske nogensinde siden 1945 – takket v√¶re den farlige kombination af anti-intellektualisme og militarisme (“Jeg er den st√łrste og st√¶rkeste og derfor beh√łver jeg hverken at vide noget, t√¶nke eller argumentere…”)

Hvad er meningen med at kommentere udviklingen i verden p√• et tidspunkt i Vestverdens multi-krise hvor demokratiet er blevet post-kundskab og truer med at glide ind i kakistokratiets m√łrke?

Jeg t√¶nker over dette hver eneste dag i disse √•r. Det gjorde jeg ikke f√łrhen, har aldrig gjort det siden jeg i midten af 1970erne begyndte at deltage i den offentlige debat.

Og jeg tænker på det hver gang jeg kommenterer Рskriftligt eller mundtligt Рpå medier og endog måske nogle gange når ud til millioner af mennesker: Men, giver det nogen mening?

De, der har brug for perspektiver omkring fred i stedet for vold men ikke v√©d det, lytter aldrig. De, der lytter (stadig altfor f√•), er lammede af informationsm√¶ngder, l√łgne, fake og udeladelser eller fortielser – dybt bekymrede over at der ikke er en demokratisk modkraft til den omsiggribende vanvittinge, militaristiske og ondskabsfulde magtud√łvelse og overv√¶ldede af de hurtige, gentagne, bisar-absurde, opr√łrende, farlige-for-hele-verden, uansvarlige udtalelser, der flyder fra eliterne og deres pr√¶sident i et land, der plejede at blive betragtet som verdens fremmeste demokrati og p√• mange m√•der lederen af den vison√¶re, frie verden.

Et land, skal jeg m√•ske l√¶gge til, som jeg plejede at beundre – i og med at jeg kun har v√¶ret anti-Imperium og anti-Krig, aldrig anti-US og aldeles indlysende aldrig anti-Amerika. Og dog er netop d√©n distinktion blevet uendeligt meget sv√¶rere at opretholde: USA er et militaristisk imperium. Og man m√• stille sig det sp√łrgsm√•l hvad der er s√• galt dybt nede i dette samfund n√•r det har produceret d√©t Imperium og d√©n Militarisme og gjort s√• megen skade rundt om i verden.

Det må jo komme fra et eller andet sted.

M√•ske er det en tr√łst at dette Imperium er p√• vej ned og vil falde. Men hvordan vil det falde?

At det vil falde skyldes at dets tid er forbi – som alle imperiers tid p√• et eller andet tidspunkt er det. Og fordi dets adf√¶rd og politik i andres √łjne er blevet et udtryk for radikal ondskab – er blevet Ondskabens Imperium for nu at parafrasere pr√¶sident Ronald Reagan.

Du kan st√łtte
Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, TFF.

Det er dér jeg, sammen med omkring 50 andre,
vil vedblive med at tale om fred.

Der er mange eksempler på sort humor som et middel til at håndtere den globale situation og de aktuelle faremomenter, inklusive konventionel og atomar krig. Nogle hjælper os til at grine af dét, vi retteligt burde græde over. Nogle giver os styrke Рfordi latteren er menneskelig og i sig selv en befrielse og udtryk for positiv energi.

Her er et aktuelt eksempel Рmed fokus på præsident Trumps personlige beslutning om at likvidere Irans Nummer To, general Soleimani og hvad der derefter skete:

Jeg synes den er intelligent og skarp og ikke for tyk som en del satire kan blive. Den er stærkt politisk og Рja, fik mig bestemt til at le flere gange.

I det mindste for så længe som den varer.

Derefter kommer opvågnen-til-virkelighedens kranke erkendelse. Dette er satire, morsomt, bidende. Men det handler om Virkeligheden. I vores fælles verden. I januar 2020.

Hvis vi har en fremtid, gad vide hvordan historikerne vil se tilbage p√• et √łjeblik som dette i disse “interessante tider”…?

Jeg er temmelig sikker på at de ikke vil le.

Hvorom altid er, ufortr√łdent vil jeg fordybe mit engagement og forts√¶tte mit daglige arbejde – ogs√• selvom svaret p√• “Er der nogen mening med…” i disse tider er “Nej, ikke megen!…”

Note

Her er et tidligt, klassisk politisk eksempel p√• sort humor med den legendariske og helt unikke Tom Lehrer. Hans kunst er nu omkring 60 √•r gammel og “Send the Marines” d√¶kker en serie elementer i amerikansk udenrigspolitik som, tragisk nok, stadig er aktuelle i dag.

Intet l√¶rt…

Flere af hans geniale tekster og sange her.

Hvis du satte pris p√• denne artikel s√•…

2 thoughts on “I disse interessante tider synes sort humor og satire mere relevant end seri√łse kommentarer

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.