Our lives are in the hands of intellectual high-jumpers in NATO like these…

2 Comments

1. Der arbejdes så målrettet henimod optrapning til konflikt og krig af mest muligt ødelæggende omfang. Hvilken iver og umage der lægges for dagen. Det ligner løssluppen psykopati og gallopperende dødsdrift blandt statsledere og krigsindustri – og folks generelle reaktion er: ” det nægter jeg at tro, så uansvarlige er der ingen ( ved sine sansers fulde fem ) der er ” . Tankevækkende.
   Hvis vi idag arresterede flere nordiske statsministre, krigsminsitre m.fl, Stoltenberg, Biden, Schwab, Gates og lignende, og indledte en form for Nürnbergproces II, ville det forekomme mange at være en grænseoverskridende handling. Hvis man foreslog dette ville reaktionen ikke udeblive – man ville blive angrebet og hakket til plukfisk, ikke mindst af dem vi omgåes i det daglige. Livet i flokken blandt lænkehunde er hårdere end noget andet, de bider hinanden til blods og slår hinanden ihjel, mens problemet reelt er at de er lænket af deres hundefører. Ingen hund vil frivilligt lægges i lænke – men meneskene lever som lænkehunde, og lægger sig tilsyneladende frivilligt i lænker, og antager samme adfærd. Det er den skinbarlige og bitre virkelighed jeg dagligt konfronteres med i omgang med andre – mere eller mindre diskret bag høflige manerer, velbjærget materielt overflod og “outsourcet vold” og vagtværn. Den umiddelbart venlige imødekommenhed rækker kun til et forbipasserende møde, og går altid hånd i hånd med låste døre og hemmeligholdt eksistensgrundlag.

   Helt derinde i hverdagens banale rum, bæres og næres kimen til det der siden bryder ud i lys lue som konflikter og krige, i Ukraine og mange andre steder. Al den omkostningsfrie nabovenlighed indenfor det klublignende fællesskab i den rige verden, beror på sin modsætning i den institutionaliserede og organiserede stats-terror&vold udadtil, mod resten af verden. Er man tilstrækkelig nærsynet kan forblive i oplevelsen af at være så god og hengiven, åben og tolerant i selvomsluttende kollektiv narcissistisk psykose – den som C.G.Jung omtaler som det der er farligere end naturkatastrofer og krige – eller som en guldfisk i akvarium.

   Lad os dernæst forestille os at den igangværende optrapning af konflikter ender i millitære sammenstød og krig, flere ødelæggende sanktioner, mere inflation, fatale prisstigninger og mangel på mad, energi osv … og endelig åben krig, en eller flere steder ( rimelige forudsigelser, som ofte gjort af Jan Øberg, og siden bekræftet af begivenhedernes udvikling ) – i så fald vil det ovennævnte persongalleri være at finde blandt de hovedansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ( og være i selskab med deres berygtede og frygtede forgængere i historien ). Mange civile og uskyldige vil i et sådant fremskrevet scenario være døde eller have fået deres liv ødelagt og mærket af sår der aldrig kan heles ( som det er sket så mange gange før gennem historien ).
   I dette fremtidsscenario ville ingen være i tvivl om hvad der skal gøres med de der bærer ansvaret – og det ville føre til Nürnbergsprocesser og lignende retsprocesuelle tiltag.
   Det er tankevækkende, at selvom det endnu ikke er nået hertl, så er det reelt allerede igang – der er folk der dør af det der foregår allerede i de indledende faser. Med en fortsat konfliktoptrapning, med stadig voksende risiko for åben krig, vil stadig flere dø – og dette vil stadig ske for øjnene af os, mens flertallet i befolkningen stadig “nægter at tro”, altså erkkende situationens alvor.
   Tankevækkende at sandheden allerede nu er så sårende, endda dødbringende – altimens fortsættelsen af løgn og fornægtelse med overhængende fare/risiko vil føre til langt mere omfattende lidelse og død. Udover Jan Øbergs stemme høres kun få røster hæve sig advarende i Vesten, hæve sig mod Vesten fremmanende fjendebilleder og udvidede selvmord gennem en dødfødt og totalt mislykket udenrigspolitik ift resten af omverden – altimens det reelle flertal af mennesker på planeten, ca 4 MIA, fordelt på de asiatiske, afrikanske og sydamerikanske kontinenter, samlet og koordineret i bl.a. BRIC, ufortrødent fortsætter med samarbejde, handel, infrastrukturel opbygning og fremadretttet konstruktiv udvikling.
   Set udefra ligner det en planet skåret tværs igennem i et udvidet kollektivt selvmord – med et omgivende univers som med undren og forbløffelse må se til, dersom der måtte være andre øjne der iagttager os.

   Sådan oplever jeg for tiden gangen igennem denne verden, side om side med igangværende og fremtidige mordere, og når jeg påpeger det og opfordrer til at der gribes ind inden det er for sent, er stort set alle i mine omgivelser parat til at gribe mig og føre mig bort, mandsopdækket, bevæbnet, i førergreb og spændetrøje, med udrykning til dommer og fængsel – som var der tale om en løssluppen og farlig galning. Ingen vil tage mig i forsvar – for dem der fører mig bort kommer i kitler og uniformer, og myndigheders matieriel med blå blink, højttalere og sirener, ved højlys dag – ” det må da være til alles bedste, ikke sandt ?! – vær du glad for at der er nogen der passer på os ( da vi jo er farlige for os selv, ikke sandt ? ) …. osv osv

   Jeg er træt af denne ødelæggende tilgang til verden, træt af en grundlæggende virkelighedsforstyrret tankegang der gennemsyrer megen menneskelig aktivitet, træt af hvordan vi som mennesker, som er skabt til at være alt muligt godt, ødelægger det for os selv og hinanden. Jeg vandrer stadig afbalanceret og fattet videre igennem en verden, som mere og mere ligner en åben idiotanstalt, mens jeg spørger mig selv : hvad andet end håbet er der at leve for, hvorfor skal jeg og andre udsættes for al den elendighed, i en verden der er skabt til at give os de optimale udfoldelsesmuligheder. Hvis der var en gud, ville denne græde over menneskenes dårskab, og le og fryde sig hvis menneskene udnyttede mulighederne til at udfolde sig og skabe noget bedre end det nuværende. Planeten og solen er da ligeglad med hvad vi vælger at gøre – de skal nok klare sig uden mennesker – men hvordan vil mennesker klare sig ? Er dette overhovedet et spørgsmål, men snarere hvad ethvert barn intuitivt ved, uden skolegang og høje uddannelser og alle disse frygtsomme og defensive ledere, utryghedsskabende penge, industri m.m. kort sagt : MIMAC… har vi sejret ad helvede til, som den tidligere fagforeningsleder Thomas Nielsen engang udtalte ?
   Er det hvad den såkaldte rigeste del af verden har at tilbyde resten af verden ? – er det det de riges børn lærer på højtbetalte kostskoler for uddannelse af den kommende elite ? Er det hvad det kan blive til med bønner sendt mod himlen ? I så fald siger jeg : ” så må vi hjælpe os selv, tage et personligt ansvar, med mod og oprejst pande følge vort hjerte og forstand indre stemme, og gøre det nødvendige for at skabe noget bedre ( og derved undgå den katastrofe vi eller er ved at nedkalde over os selv ) – lad os skabe nye samfund, hvortil vi ingen hjælp “udefra” behøves, tværtimod, vi har allerede det hele, alle ressorucer, kan det hele selv, vi skal “bare” kaste en kunstig skabt frygt af os, vågne op, og genopdage hvad bl.a Thoreau og Ghandhi var igang med, som uden autoritetstro, lydighed og vold, men ved at gøre hvad vi kan med vore evner og kræfter kan, hver især og sammen – det som bl.a. gjorde det muligt for 400 millioner indere at rejse sig uafhængigt, og derved efterlade det ynkelige britiske imperium med sin totalafhængighed af udbytning af andre, til sin egen skæbne.

   Man kan enten vente på en kommende frelser… det har nogen gjort i 2 årtusinder, mere eller mindre … eller man kan i allerede i beslutte at gå i gang med at skabe en bedre verden, en verden som netop er summen af alt og alles handlinger og det mere der skabes i kombinationen heraf.

   Loading...

   Reply

2. Der arbejdes så målrettet henimod optrapning til konflikt og krig af mest muligt ødelæggende omfang. Hvilken iver og umage der lægges for dagen. Det ligner løssluppen psykopati og gallopperende dødsdrift blandt statsledere og krigsindustri – og folks generelle reaktion er: ” det nægter jeg at tro, så uansvarlige er der ingen ( ved sine sansers fulde fem ) der er ” . Tankevækkende.
   Hvis vi idag arresterede flere nordiske statsministre, krigsminsitre m.fl, Stoltenberg, Biden, Schwab, Gates og lignende, og indledte en form for Nürnbergproces II, ville det forekomme mange at være en grænseoverskridende handling. Hvis man foreslog dette ville reaktionen ikke udeblive – man ville blive angrebet og hakket til plukfisk, ikke mindst af dem vi omgåes i det daglige. Livet i flokken blandt lænkehunde er hårdere end noget andet, de bider hinanden til blods og slår hinanden ihjel, mens problemet reelt er at de er lænket af deres hundefører. Ingen hund vil frivilligt lægges i lænke – men meneskene lever som lænkehunde, og lægger sig tilsyneladende frivilligt i lænker, og antager samme adfærd. Det er den skinbarlige og bitre virkelighed jeg dagligt konfronteres med i omgang med andre – mere eller mindre diskret bag høflige manerer, velbjærget materielt overflod og “outsourcet vold” og vagtværn. Den umiddelbart venlige imødekommenhed rækker kun til et forbipasserende møde, og går altid hånd i hånd med låste døre og hemmeligholdt eksistensgrundlag.

   Helt derinde i hverdagens banale rum, bæres og næres kimen til det der siden bryder ud i lys lue som konflikter og krige, i Ukraine og mange andre steder. Al den omkostningsfrie nabovenlighed indenfor det klublignende fællesskab i den rige verden, beror på sin modsætning i den institutionaliserede og organiserede stats-terror&vold udadtil, mod resten af verden. Er man tilstrækkelig nærsynet kan forblive i oplevelsen af at være så god og hengiven, åben og tolerant i selvomsluttende kollektiv narcissistisk psykose – den som C.G.Jung omtaler som det der er farligere end naturkatastrofer og krige – eller som en guldfisk i akvarium.

   Lad os dernæst forestille os at den igangværende optrapning af konflikter ender i millitære sammenstød og krig, flere ødelæggende sanktioner, mere inflation, fatale prisstigninger og mangel på mad, energi osv … og endelig åben krig, en eller flere steder ( rimelige forudsigelser, som ofte gjort af Jan Øberg, og siden bekræftet af begivenhedernes udvikling ) – i så fald vil det ovennævnte persongalleri være at finde blandt de hovedansvarlige for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden ( og være i selskab med deres berygtede og frygtede forgængere i historien ). Mange civile og uskyldige vil i et sådant fremskrevet scenario være døde eller have fået deres liv ødelagt og mærket af sår der aldrig kan heles ( som det er sket så mange gange før gennem historien ).
   I dette fremtidsscenario ville ingen være i tvivl om hvad der skal gøres med de der bærer ansvaret – og det ville føre til Nürnbergsprocesser og lignende retsprocesuelle tiltag.
   Det er tankevækkende, at selvom det endnu ikke er nået hertl, så er det reelt allerede igang – der er folk der dør af det der foregår allerede i de indledende faser. Med en fortsat konfliktoptrapning, med stadig voksende risiko for åben krig, vil stadig flere dø – og dette vil stadig ske for øjnene af os, mens flertallet i befolkningen stadig “nægter at tro”, altså erkkende situationens alvor.
   Tankevækkende at sandheden allerede nu er så sårende, endda dødbringende – altimens fortsættelsen af løgn og fornægtelse med overhængende fare/risiko vil føre til langt mere omfattende lidelse og død. Udover Jan Øbergs stemme høres kun få røster hæve sig advarende i Vesten, hæve sig mod Vesten fremmanende fjendebilleder og udvidede selvmord gennem en dødfødt og totalt mislykket udenrigspolitik ift resten af omverden – altimens det reelle flertal af mennesker på planeten, ca 4 MIA, fordelt på de asiatiske, afrikanske og sydamerikanske kontinenter, samlet og koordineret i bl.a. BRIC, ufortrødent fortsætter med samarbejde, handel, infrastrukturel opbygning og fremadretttet konstruktiv udvikling.
   Set udefra ligner det en planet skåret tværs igennem i et udvidet kollektivt selvmord – med et omgivende univers som med undren og forbløffelse må se til, dersom der måtte være andre øjne der iagttager os.

   Sådan oplever jeg for tiden gangen igennem denne verden, side om side med igangværende og fremtidige mordere, og når jeg påpeger det og opfordrer til at der gribes ind inden det er for sent, er stort set alle i mine omgivelser parat til at gribe mig og føre mig bort, mandsopdækket, bevæbnet, i førergreb og spændetrøje, med udrykning til dommer og fængsel – som var der tale om en løssluppen og farlig galning. Ingen vil tage mig i forsvar – for dem der fører mig bort kommer i kitler og uniformer, og myndigheders matieriel med blå blink, højttalere og sirener, ved højlys dag – ” det må da være til alles bedste, ikke sandt ?! – vær du glad for at der er nogen der passer på os ( da vi jo er farlige for os selv, ikke sandt ? ) …. osv osv

   Jeg er træt af denne ødelæggende tilgang til verden, træt af en grundlæggende virkelighedsforstyrret tankegang der gennemsyrer megen menneskelig aktivitet, træt af hvordan vi som mennesker, som er skabt til at være alt muligt godt, ødelægger det for os selv og hinanden. Jeg vandrer stadig afbalanceret og fattet videre igennem en verden, som mere og mere ligner en åben idiotanstalt, mens jeg spørger mig selv : hvad andet end håbet er der at leve for, hvorfor skal jeg og andre udsættes for al den elendighed, i en verden der er skabt til at give os de optimale udfoldelsesmuligheder. Hvis der var en gud, ville denne græde over menneskenes dårskab, og le og fryde sig hvis menneskene udnyttede mulighederne til at udfolde sig og skabe noget bedre end det nuværende. Planeten og solen er da ligeglad med hvad vi vælger at gøre – de skal nok klare sig uden mennesker – men hvordan vil mennesker klare sig ? Er dette overhovedet et spørgsmål, men snarere hvad ethvert barn intuitivt ved, uden skolegang og høje uddannelser og alle disse frygtsomme og defensive ledere, utryghedsskabende penge, industri m.m. kort sagt : MIMAC… har vi sejret ad helvede til, som den tidligere fagforeningsleder Thomas Nielsen engang udtalte ?
   Er det hvad den såkaldte rigeste del af verden har at tilbyde resten af verden ? – er det det de riges børn lærer på højtbetalte kostskoler for uddannelse af den kommende elite ? Er det hvad det kan blive til med bønner sendt mod himlen ? I så fald siger jeg : ” så må vi hjælpe os selv, tage et personligt ansvar, med mod og oprejst pande følge vort hjerte og forstand indre stemme, og gøre det nødvendige for at skabe noget bedre ( og derved undgå den katastrofe vi eller er ved at nedkalde over os selv ) – lad os skabe nye samfund, hvortil vi ingen hjælp “udefra” behøves, tværtimod, vi har allerede det hele, alle ressorucer, kan det hele selv, vi skal “bare” kaste en kunstig skabt frygt af os, vågne op, og genopdage hvad bl.a Thoreau og Ghandhi var igang med, som uden autoritetstro, lydighed og vold, men ved at gøre hvad vi kan med vore evner og kræfter kan, hver især og sammen – det som bl.a. gjorde det muligt for 400 millioner indere at rejse sig uafhængigt, og derved efterlade det ynkelige britiske imperium med sin totalafhængighed af udbytning af andre, til sin egen skæbne.

   Man kan vente på en kommende frelser… det har nogen gjort i 2 årtusinder, mere eller mindre … eller man kan med allerede næste skridt beslutte at gå i gang med at skabe en bedre verden, en verden som netop er summen af alt og alles handlinger og det mere der skabes i kombinationen heraf.

   Loading...

   Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.