Foto: Affyring af Harpoon-missil fra Iver Huitfeldt. Henning Jespersen-Skree, Forsvaret.
Jeg læser på Danmarks Radios hjemmeside at “De danske missiler er leveret til Ukraine” og at de kan holde russiske skibe på afstand. Og sådan lyder minsandten den militære ekspertise, som er den eneste Danmarks Radio behøver til sit public service mandat:
– “I begyndelsen af krigen var Nato mere tilbageholdende med at sende våbensystemer til Ukraine. Ifølge Peter Viggo Jakobsen skyldes det, at man var bange for, at Rusland ville vinde krigen hurtigt.
– Hvis man sendte alt for mange avancerede våben ind i Ukraine, så ville man jo bare udruste den russiske hær.
– Nu kan man se, at ukrainerne har en chance for at holde russerne stangen og måske endda erobre noget af deres land tilbage, og det er i den situation, at man begynder at levere flere konventionelle våben, siger Peter Viggo Jakobsen.”
Og det er jo fra dén vinkel sandt nok. Man kan se det sådan når man kun har militære briller.
Centrum for hele denne forfærdelige situation har imidlertid aldrig været Ukraine; det er NATOs ekspansion til og med Ukraine og landet som krigsskueplads for svækkelsen – én gang for alle – af Ruslands militær. De massive økonomiske sanktioner skal så svække Ruslands økonomi – der vel er på størrelse med Italien – og når Rusland er kommet ned på knæ, så skal NATO vende sig med sine allierede og “partnere” mod Kina.
Jeg tænker i mit stille, sørgmodige sind:
Hvor har Danmark – regering og folk – dog meget at være stolte af.
Det eneste landet ikke kan er at bidrage til ting som:
konfliktanalyse,
dialog,
forhandlinger,
mægling,
konfliktløsning,
facilitering af disse ting,
diplomati,
selvstændig ikke-militær udenrigspolitisk tænkning,
bredere forståelse for hele verden, den uden for NATO og EU
ikkevold,
tillidsskabende foranstaltninger,
tidlig varsling af konflikter,
forsoning,
tilgivelse,
økonomisk samarbejde som fredsfremme,
fælles sikkerhed,
atomfrihed,
spændingsreduktion
menneskelig sikkerhed
– og sikkert et par helt ligegyldige småting til.
Enhver idiot kan starte et slagsmål i en bar.
Men idioter kan ikke skabe fred.
Heller ikke en bøllestats ledere.
For dem er fred farlig volapyk.
Hvis denne artikel var nyttig og du mener det er vigtigt med andre indfaldsvinkler end dem, du finder i mainstream/malstrøms-medier, forskning og politik, så bliver jeg glad for at du viser det hér. Klik – det er sikkert, nemt og hurtigt.
ja det er bare så sørgeligt! Godt jeg er 80 år og derfor har en form for ret til at stå af ræset ,mod bunden!
Jeg hører det sorgmodige og deler det. Dog er jeg kun 71 så jeg lover at blive ved nogle år til. Og ja, selv det mest engagerede menneske har den ret, på et eller andet tidspunkt. Jeg håber dog at du vil fortsætte med af og til at berige mit online hjem som du har gjort så fint mange gange. Alt godt! – Jan
jeg har i en del år håbet at resten af mit liv kunne leves i en mere fredelig verden, men det håb er blevet mere og mere spinkelt,
så nu er mit håb snarere at jeg når at dø på naturlig vis inden verden kollapser i krigskaos, men det gør ondt at tænke på det liv unge mennesker har til gode, og jeg ville ønske jeg havde evnen til at ændre fremtiden,
jeg forsøger men det er jo gået den forkerte vej i årtier og jeg burde vel have opgivet, men det nægter jeg så jeg kæmper stadig på lysets side selvom mørket vinder terræn,
og tror stadig på at verden igen kan bevæge sig imod lyset som den efter min mening gjorde i en periode, dengang “make love not war” ikke bare var en popsmart kliche, vi var en del som faktisk mente det helt alvorligt, og det gør jeg stadig,
husk uden kærlighed er vi intet ! uanset hvor meget vi har nået i livet og vores status, for når grådighed og egoisme hyldes bliver kærligheden trådt under fode,
og den kultur vesten hylder er faktisk den sikre vej til undergang, og det hjælper intet at vi puster os op og bilder os ind vi er en form for “elite”,
så frelsen kan kun komme fra resten af verden, og vesten har intet at tilbyde i retning af en bedre fremtid.
jeg tror faktisk på at militarismen uddør inden mennesket gør det, hvilket giver håb om at menneskeheden trods alt har en fremtid.
men det må nødvendigvis blive en ydmyg, nøjsom, empatisk menneskehed, som slet ikke ligner den menneskehed vi har, som er drevet af grådighed egoisme og magtsyge endda i ekstrem grad.
Af hjertet tak, Jan – ikke bare vælder der ydmyg visdom ud af din tekst, du gør også dette mit online hjem så vældigt meget rigere end jeg selv ville kunne … Bliv ved og lad aldrig nogen eller noget tage håbet – som du har i live – fra dig.