Hvor har Danmark meget at være stolt af

Foto: Affyring af Harpoon-missil fra Iver Huitfeldt. Henning Jespersen-Skree, Forsvaret.

Jeg læser på Danmarks Radios hjemmeside at “De danske missiler er leveret til Ukraine” og at de kan holde russiske skibe på afstand. Og sådan lyder minsandten den militære ekspertise, som er den eneste Danmarks Radio behøver til sit public service mandat:

– “I begyndelsen af krigen var Nato mere tilbageholdende med at sende våbensystemer til Ukraine. Ifølge Peter Viggo Jakobsen skyldes det, at man var bange for, at Rusland ville vinde krigen hurtigt.

– Hvis man sendte alt for mange avancerede våben ind i Ukraine, så ville man jo bare udruste den russiske hær.

– Nu kan man se, at ukrainerne har en chance for at holde russerne stangen og måske endda erobre noget af deres land tilbage, og det er i den situation, at man begynder at levere flere konventionelle våben, siger Peter Viggo Jakobsen.”

Og det er jo fra dén vinkel sandt nok. Man kan se det sådan når man kun har militære briller.

Centrum for hele denne forfærdelige situation har imidlertid aldrig været Ukraine; det er NATOs ekspansion til og med Ukraine og landet som krigsskueplads for svækkelsen – én gang for alle – af Ruslands militær. De massive økonomiske sanktioner skal så svække Ruslands økonomi – der vel er på størrelse med Italien – og når Rusland er kommet ned på knæ, så skal NATO vende sig med sine allierede og “partnere” mod Kina.

Jeg tænker i mit stille, sørgmodige sind:

Hvor har Danmark – regering og folk – dog meget at være stolte af.

Det eneste landet ikke kan er at bidrage til ting som:

konfliktanalyse,

dialog,

forhandlinger,

mægling,

konfliktløsning,

facilitering af disse ting,

diplomati,

selvstændig ikke-militær udenrigspolitisk tænkning,

bredere forståelse for hele verden, den uden for NATO og EU

ikkevold,

tillidsskabende foranstaltninger,

tidlig varsling af konflikter,

forsoning,

tilgivelse,

økonomisk samarbejde som fredsfremme,

fælles sikkerhed,

atomfrihed,

spændingsreduktion

menneskelig sikkerhed

– og sikkert et par helt ligegyldige småting til.

Enhver idiot kan starte et slagsmål i en bar.

Men idioter kan ikke skabe fred.

Heller ikke en bøllestats ledere.

For dem er fred farlig volapyk.

Hvis denne artikel var nyttig og du mener det er vigtigt med andre indfaldsvinkler end dem, du finder i mainstream/malstrøms-medier, forskning og politik, så bliver jeg glad for at du viser det hér. Klik – det er sikkert, nemt og hurtigt.