//

Statsminister Frederiksen fjerner fuldstændigt FN og folkeretten

Og det er kun én af mange dybt foruroligende ting i hendes udenrigspolitiske programtale

Når en statsminister holder en programtale som den Mette Frederiksen holdt i Det Udenrigspolitisk Selskab (1) den 29. oktober 2021 skal folket lytte opmærksomt. Ikke fordi hverken hun selv eller talen er visionær eller siger noget nyt Рmen fordi den udstikker kursen for fremtidens danske udenrigs- og sikkerhedspolitik på en ekstrem måde.

Med denne tale kan hun fremover agere frit Рog ubegrænset militaristisk Рpå Danmarks vegne og sige, at der er jo ikke noget at komme efter Рsom en forgænger i hendes embede ofte udtrykte det Рfordi det var jo den politik, hun udstak i denne tale. Derfor kalder jeg den en programtale.

Fra en intellektuel synsvinkel kunne jeg skrive en kritik af n√¶sten hvert eneste afsnit, men det f√łrer jo for vidt, s√• jeg begr√¶nser mig til nogle af de vigtigste punkter, som ligger mig p√• sinde:

‚ÄĘ 1 Folkeretten er sat ud af spil i statsminister Frederiksens verdensbillede.

I dens sted s√¶tter hun ikke mindre end 7 gange i talen “den regelbaserede verdensorden.” Hun definerer den ikke men om den kan man l√¶se f√łlgende i Wikipedia: In international relations, the liberal international order (some times referred to as the rules-based[1] or the US-led[2] international order) describes a set of global, rule-based, structured relationships based on political liberalism, economic liberalism and liberal internationalism since the late 1940s.[3] More specifically, it entails international cooperation through multilateral institutions (like the United Nations, World Trade Organization and International Monetary Fund) and is constituted by human equality (freedom, rule of law and human rights), open markets, security cooperation, promotion of liberal democracy, and monetary cooperation.[3][4][5] The order was established in the aftermath of World War II, led in large part by the United States.[3][6]

Det er denne af USA definerede liberale orden, det h√©r drejer sig om. Ikke folkeretten – “international law” – som verden har anvendt omkring 100 √•r p√• at grundl√¶gge med megen m√łje og besv√¶r. Den “regelbaserede” orden er den, som USA officielt f√łlger og henviser til igen og igen og som netop adskiller sig fra folkeretten ved ikke at v√¶re globalt g√¶ldende men et begreb, der underst√łtter USAs globale politik, der udtrykkes i en s√•kaldt liberal verdensorden – og naturligvis kun kan ledes af USA.

Ved at henvise til den regelbaserede orden og ikke n√¶vne folkeretten, herunder FN-Erkl√¶ringen, med √©t ord, kommer statsministeren rundt om at USA/NATO er den st√łrste enkelst√•ende √•rsag til de sidst √•rtiers underminering af hele det folkeretslige system. Eller anderledes udtrykt: Det er USAs lov, der skal g√¶lde og ikke menneskehedens, s√•ledes at USA kan forts√¶tte med at opf√łre sig exceptionelt, dvs. som st√•ende over den folkeret, der g√¶lder for alle andre.

Da USAs udenrigsminister, Antony Blinken, for nylig var p√• bes√łg brugte han dette begreb – som alle andre steder – men ingen journalist spurgte ham om hvad forskellen er og hvorfor han ikke taler om “international law or the UN Charter norms.” Man m√• formode at de ikke aner forskellene. Men det kan man v√¶re helt sikker p√• at statsministeren g√łr n√•r hun n√¶vner den regelbaserede orden s√• frekvent i talen.

‚ÄĘ 2 Plattityder & markedsf√łringssnak.

“Vi skal passe p√• med at v√¶re naive.” Og “Vi g√łr det, vi siger, vi g√łr. Det har verden opdaget.” Eller “Vi er det, vi siger, at vi gerne vil v√¶re.” Eller “S√•dan kendes vi i dag.” Og “Det er nu det g√¶lder.” Eller “efter den forf√¶rdelige borgerkrig i det tidligere Jugoslavien, hvor det internationale samfund ikke levede op til sit ansvar, fandt det nye globale verdenssamfund sine ben i en mere aktivistisk udenrigspolitik.”

Men Jugoslavien var ikke bare en borgerkrig men i h√łjere grad en international krig hvor Vestverden gjorde alt den kunne for at forebygge og forhindre fred. Og hvem er og hvilket ansvar havde det internationale samfund, som det ikke levede op til? Hvordan adskiller det sig fra det nye globale verdenssamfund – globale verden? – og hvordan kunne dette globale verdenssamfund mon finde sine ben og f√łre en mere aktivistisk udenrigspolitik? Mod andre planeter?

Volapyk Рer det. Hvordan kan hun og hendes rådgivere lade sådanne sprogtudser passere?

Her er lidt mere markedf√łringssprog: “Og at det i udenrigspolitik ikke er nok at tro og h√•be. At modet til at handle er afg√łrende. Ogs√• n√•r det er sv√¶rt.” Eller om klimapolitikken “Danmark g√•r forrest i verden. B√•de fordi vi kan. Fordi vi har en s√¶rlig forpligtelse. Og fordi det √•bner store muligheder for dansk erhvervsliv.”

Eller hvad med denne: “L√¶ren af Afghanistan m√• i mine √łjne aldrig blive, at vi skal engagere os mindre. Tv√¶rtimod. Den eneste m√•de at sikre vores demokrati og danske v√¶rdier ‚Äď Danmarks tryghed og sikkerhed ‚Äď er, at tage ansvar.” For hvad? Og hvad er nu lige forbindelsen mellem de ting m√• man m√•bende sp√łrge? Eller denne helt ubeskedne … “Vi er i gang. Vi har id√©erne. Der er modstand. Men vi har modet til at g√• forrest.”

‚ÄĘ 3 Elendige metaforer.

Statsministeren siger i indledningen: “Danmark skal kendes som en samarbejdspartner, der: Ikke alene forlader sig p√• h√•b og dr√łmmerier. Vi skal turde at l√¶gge h√•nden p√• kogepladen. Og tage det n√łdvendige ansvar ‚Äď ogs√• milit√¶rt.”

Men hvad betyder det at l√¶gge h√•nden p√• kogepladen – det lyder jo ikke s√¶rligt begavet? Er det selvpinsler, der er brug for? Hvad er det der skal svides? Og l√¶g m√¶rke til hvordan statsministeren retorisk smart, men ak s√• gennemskueligt, knytter mod eller civilcourage (“turde”) sammen med ansvar og milit√¶re indsatser.

Et andet sted siger hun “Men vi m√• ikke bed√łmme vores forhold til USA ud fra et √łjebliksbillede. Aldrig. Der skal ikke v√¶re et A4-ark imellem Europa og USA. USA har i √•rtier v√¶ret vores vigtigste allierede. S√•dan skal det ogs√• v√¶re i fremtiden. Vi m√• aldrig glemme det store perspektiv.”

A4 ark mellem USA og Europe – hvad mener statsminister Frederiksen mon med d√©t? Sp√łrg en spindoktor?

‚ÄĘ 4 Savner konfliktanalyse og sikkerhedspolitisk analyse

Mette Frederiksen n√¶vner Ruslands og Kinas aktiviteter, men ikke USAs og NATOs – alts√• en forn√¶gtelse af at der er tale om en konfliktformation, noget mere komplekst med flere akt√łrer involveret. Hvad “de andre” g√łr er provokerende, og de g√łr ting og sager mod os fordi de er som de er. Vi, derimod, er uskylige – vi er som vi er og siger vi er. √Ürlige. Men vi er objekter. M√•ske endog ofre. Det er aldrig os, der har p√•begyndt dette eller hint, vi reagerer bare s√• godt vi kan p√• de andres udvikling og aggressive adf√¶rd.

Interesting too?  DIIS Information - om russisk og dansk desinformation

Som om der ikke skulle to til at danse tango.

Med sin blinde loyalitet i forhold til USA – se punkt 6 – s√¶tter statsministeren Danmark p√• skinner i en konfrontativ kurs. Man m√• formode at andre lande ogs√• l√¶ser denne tale, drager sin konklusioner og tager sine forholdsregler. Havde statsministeren og den danske udenrigspolitiske elite haft den mindste indsigt i videnskaben om konflikter – deres opst√•en, natur, konsekvenser, h√•ndtering og eventuelle l√łsning – ville man aldrig have have formuleret sig p√• denne – un√łdvendigt konfrontative, udiplomatiske og egentlig provokative – m√•de.

Men d√©t g√łr man for – n√¶sten barnligt – at kunne erkl√¶re sig 110% p√• USAs side. Handler demokrati dog ikke ogs√• om at man kan v√¶re venner og samtidig have bare lidt forskellige holdninger og politik? Er troen p√• USA mon alligevel s√• svag at man m√• ty til disse USA-besv√¶rgelser tidligt og silde?

Udenrigs- og sikkerhedspolitik kan ikke skabes gennem besv√¶rgelser. De b√łr udelukkende bygge p√• en bred og kvalificeret analyse af a) den internationale situation, b) hvad vi kan l√¶re af historien og p√• c) en r√¶kke scenarier om fremtiden – og derp√• fastl√¶gger man en politik.

‚ÄĘ 5 Ingen omverdensanalyse eller sans for de store tr√¶k.

Den globale struktur – eller verdensordenen – underg√•r i disse √•r en enorm forandring. Den del af verden, vi tilh√łrer, har klart vigende magt og andre f√•r mere magt. Efter henved 300 √•rs global dominans kommer “vi” ikke til at v√¶re verdensledende l√¶ngere. Men Mette Frederiksen taler blot om “en magtforskydning i verdens√łkonomien” og om at “ogs√• den geopolitiske og milit√¶re balance i verden √¶ndrer sig. Kina er i f√¶rd med en massiv milit√¶r oprustning ‚Äď ikke mindst af den kinesiske fl√•de, som udbygges og moderniseres. USA er heldigvis fortsat verdens f√łrende milit√¶re magt. Men b√•de Kina og Rusland rykker med hver sit udgangspunkt hastigt fremad.”

S√•dan lidt fristil eller kommunikationsmedarbejder-snak. Hvorfor det er s√•dan og hvad det er for dynamikker, der ligger under – nej, det klarer hun, hendes r√•dgivere og taleskrivere ikke at s√¶tte ord p√•. Geopolitik, √łkonomi og milit√¶r – d√©t forst√•r man sig p√• men lader det s√• uomtalt at Ruslands milit√¶rudgifter er 8% af NATO’s s√• den, der heller intet v√©d skal f√łle, at vi er truet og beh√łver at opruste til 2% af BNP – et fjollet m√•l fordi forsvar skal knyttes til en trusselsanalyse og ikke til ens √łkonomiske udvikling.

Men statsministeren ser det n√¶ppe. Hun f√łlger helt blindt USA som “heldigvis” er milit√¶rt f√łrende. At USA milit√¶rt, politisk og moralsk har tabt alle krige siden Vietnam – siden hun blev f√łdt i 1977 – er ikke noget, der giver hende anledning til mindste tvivl.

‚ÄĘ 6 Den blinde loyalitet med USA.

Overalt blafrer fader-figuren USA – den vi aldrig m√• svigte men altid f√łlge. Den store beskytter, den – heldigvis, som statsministeren udtrykker det – st√¶rkeste milit√¶rmagt. Den hvis forbrydelser, militarisme, fad√¶ser og svagheder, vi aldrig skal diskutere.

Statsminister Frederiksens underdanighed for Washington er idag at sammenligne med f.eks. √ėsttysklands i forhold til Moskva i 1980erne. Inden sammenbruddet. Enhver form for selvst√¶ndig t√¶nkning er enten u√łnsket, umulig eller ut√¶nkelig. Der er kun √©n ledestjerne og derfor kun √©n sandhed:

“I alt dette skal vi huske p√• vores sk√¶bne- og v√¶rdif√¶llesskab mellem Europa og USA. Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om, hvad jeg mener: USA er Danmarks vigtigste allierede. Pr√¶cis som det var for 75 √•r siden, da Det Udenrigspolitiske Selskab blev stiftet. Det er ikke kun, fordi USA i kraft af NATO er garanten for danskernes sikkerhed. Fordi USA er Danmarks st√łrste samhandelspartner uden for EU. Eller p√• grund af vores arktiske naboskab. Verden har brug for et st√¶rkt USA. Som st√•r vagt om vores f√¶lles v√¶rdier ‚Äď demokrati, frihed og menneskerettigheder.”

Mette Frederiksen trosbekendelse for √•bent t√¶ppe: Danmark og hele verden beh√łver et st√¶rkt USA som st√•r vagt (igen en milit√¶r metafor) om f√¶lles v√¶rdier. Det er endog et sk√¶bnef√¶llesskab. Har hele verden forresten nogle f√¶lles v√¶rdier eller er det den gamle kristne missionstanke at kun vestens v√¶rdier b√łr universaliseres?

Mod slutningen siger statsminsteren: “Det er nu det g√¶lder. Og jo mere vi t√łver. Jo mere tid vi spilder p√• at s√• tvivl om n√łdvendigheden af dette f√¶llesskab. Des mere plads giver vi til de systemiske konkurrenter, der tr√¶der stadig tydeligere frem. Og de spilder ikke tiden.”

Er den, der er uenig med statsministeren, i virkeligheden “med de andre”? De onde? Er vi en slags forr√¶ddere, der s√•r tvivl, Mette Frederiksen?

Man husker hvorledes statsministeren p√• en pressekonference efter at USA havde myrdet Irans Nr. 2-mand, General Soleimani, p√• et sp√łrgsm√•l fra en journalist om hendes mening herom svarede: “Jeg har ikke behov for at udtale mig om de amerikanske aktiviteter.” Og i samtlige sager, der har v√¶ret – senest at Danmark har overdraget dataindsamling om andre lande og statsledere til USA har hun undg√•et enhver form for kritik af Danmarks egen og USAs politik.

Gad vide om det mon findes nogen – yngre eller √¶ldre – i Statsministeriet, Udenrigsminiseriet og Forsvarsministeriet, der har turdet stille disse konstant fundamentale sikkerhedspolitiske sp√łrgsm√•l h√łjt: Hvad nu hvis vi en dag ikke kan f√łlge USA p√• grund af dets politik? Er der √©t eller andet, vi ikke vil v√¶re med til eller g√•r vi planken ud med USA uanset hvad der m√•tte ske? Har vi en Plan B hvis USA g√•r ned som leder? Findes der nogen anden, bare lidt alternativ, t√¶nkning til den at vi nu p√• Danmarks vegne blot l√¶gger alle vore √¶g i √©n kurv, n√¶gter at se problemerne og bare h√•ber p√• det bedste?

Interesting too?  Ja til atomv√•ben! Flot, Danmark og DR!

Hvis der g√łr, m√• det v√¶re Danmarks bedst bevarede hemmelighed.

Og d√©n politik – vil jeg h√¶vde – udg√łr den m√•ske st√łrste sikkerhedspolitiske trussel mod Danmarks fremtid – ikke mindst set i lyset af det foreg√•ende punkt.

I denne tale n√¶rmer statsminister Mette Frederiksen sig en afg√łrende gr√¶nse, nemlig den at v√¶re mere loyal med fremmed magt end med eget land. Eksakt hvor denne gr√¶nse g√•r er selvsagt sv√¶rt at fastl√¶gge, men overskrides den vil man med rimelighed kunne tale om politisk landsforr√¶deri i fredstid (landsforr√¶deri er s√•vidt jeg kan sk√łnne et juridisk begreb, der er reserveret for krigs- og bes√¶ttelsestider).

‚ÄĘ 7 Og hvad taler statsministeren ikke om?

I mangt og meget er det i dag mindst lige s√• vigtigt at sp√łrge hvad man bevidst undg√•r eller udelader som at se p√• hvad der faktisk siges og skrives. Det vil sige, at unders√łge rammebetingelserne for en diskussion.

Mette Frederiksen taler ikke som socialdemokratisk leder om hvordan hendes tanker og verdensbillede er forankret i socialdemokratiet . Anker J√łrgensen og mange andre √¶gte socialdemokrater, som jeg har kendt i et vist omfang, ville – tror jeg – rotere i sine grave hvis de kunne h√łre hendes tale.

Statsministeren taler ikke om fred – men om sikkerhed. Hun synes ikke at kunne eller ville indse, at der f√łrst burde skabes fred og at den derp√• skal sikres – hun tror tilsyneladende at den nuv√¶rende USA/NATO-politik – med mantraet “security, stability and peace” uanset hvad man g√łr – skal lede til fred i verden.

Hun og hendes medarbejdere har efter alt at d√łmme heller aldrig stillet sig sp√łrgsm√•let: Hvordan kan det dog v√¶re at NATOs filosofi og politik i over 70 √•r ikke har ledt til den udlovede fred og at vi nu istedet er inde i den 2. Kold Krig i Europe? Alternativt er hun nok mere interesseret i loyaliteten med USA – den moderne histories mest krigsf√łrende og mest perverst militariserede magt – end med freden?

Statsminister Frederiksen taler ikke om at fremtidens verden også indeholder nye spændende muligheder for samarbejde, inter-kulturel dialog og synergi Рdet er frygtens, truslernes, de såkaldt autoritære staters og konfrontationens briller, hun ser verden igennem. Hun nævner ikke menneskelig sikkerhed, fælles sikkerhed, afspænding, nedrustning, et stærkt og reformeret FN, tillidsskabende foranstaltninger, forsoning eller nye institutioner for civil konflikthåndtering.

Statsministeren n√¶vner ganske vist ordet diplomati √©n gang – “Udenrigspolitik er ikke kun diplomati. Det er ogs√• at l√¶gge h√•nden p√• kogepladen” – men ikke som en vital del af en aktiv udenrigspolitik; kun den milit√¶re dimension d√©r p√• kogepladen g√•r igen. Hun taler heller ikke om EU som en ny mulig akt√łr for en bedre verden. Hun siger ikke √©t ord om √•rsagssammenh√¶ngen krig>asyls√łgende og om behovet for en mere human flygtninge- og migrationspolitik eller om at indvandrere ogs√• g√łr Danmark rigere og mere mangfoldigt.

Hun er – som mange andre kvinder, der er n√•et til tops i magtens verden – tilsyneladende ude af stand til at formidle noget, man skulle kunne kalde kvindelige v√¶rdier. Hun er en super-hardliner, der lover mere milit√¶r intervention uden at ryste p√• h√•nden og ikke viser det mindste tegn p√• at have l√¶rt noget af Danmarks b√łllestatsrolle som folkeretsstridig bombenation og (i Irak bes√¶ttelsemagt) siden 1999.

Hun n√¶vner klimaet men levere ikke s√• meget som en antydning af hvordan vort √łkonomiske system m√• forandres for at i praksis og ikke bare ord blive b√¶redygtigt til gavn for fremtidige generationer. Hun taler ogs√• om d√©t og andre ting som sikkerhedspolitk, men sikkerhedspolitik koges ned d√©r p√• kogepladen til blind loyalitet med USA og mere dansk milit√¶r langt borte n√•r “ansvaret” kr√¶ver det.

Og hun siger, som sagt ikke √©t ord om folkeretten, FN-Erkl√¶ringen, krigens love, humanit√¶re love eller om hvor hendes Danmark b√łr st√• fremover i disse sp√łrgsm√•l.

Jeg tror konklusionen må være klar, kære læser.

Noter

(1) Her er Wikipedia om DUS:


“Det Udenrigspolitiske Selskab (DUS)[1] er en privat, almennyttig forening, som har til form√•l at fremme kendskabet til og h√łjne interessen for udenrigspolitiske sp√łrgsm√•l i Danmark. Selskabets protektor er Hans Kongelige H√łjhed Kronprins Frederik. Formand for bestyrelsen er Ulrik Federspiel[2], og selskabets direkt√łr er Charlotte Flindt Pedersen.[3]

DUS er uafh√¶ngigt af s√•vel det offentlige og de politiske partier som erhvervs- og organisationsinteresser. Det tager ikke stilling til politiske sp√łrgsm√•l, men fungerer udelukkende som formidler af information, debat, kontakter og netv√¶rk.

Det Udenrigspolitiske Selskab har omkring 1000 personlige medlemmer og cirka 200 medlemmer, der er tilknyttet gennem institutioner, virksomheder eller organisationer. Selskabet har også omkring 200 medlemmer i ungdomsafdelingen, DUS-U35.[4]

At DUS ikke tager stilling til politiske sp√łrgsm√•l kan nok – som enhver bes√łgende p√• Selskabets hjemmeside kan forvisse sig om – diskuteres. Det hele fremst√•r som konservativt, USA/NATO-orienteret og -legitimerende uden nogen i√łjnefaldende nyt√¶nkning eller intellektuel sp√¶nst.

(2) Addendum 21. november 2021: En ven har gjort mig opm√¶rksom p√• et interview med Mette Frederiksen i Altinget den 29. oktober 2021. D√©r taler endnu mere firkantet om nogle af de ovenst√•ende temaer og taler ogs√• om andre ting p√• en m√•de, der kun kan √łge min foruroligelse yderligere.

(3) Addendum 21. november 2021: I dagens Politiken mener historikeren Bo Lidegaard at ¬ĽI det perspektiv vil den gr√łnne omstilling som led i en fornyet velf√¶rdsvision mere end h√•ndteringen af pandemien blive den m√•lestok, Mette Frederiksen bliver m√•lt efter. Lykkes det at skabe succes her, og samtidig at bruge den som l√łftestang i velf√¶rdspolitikken, vil hun kunne komme til at st√• som en af hovedarkitekterne bag et nyt √•rhundredes ‚ÄôFremtidens Danmark‚Äô. Den nok s√• store mundfuld – udtalt helt inden for magtens rammer – peger i retning af at Lidegaard √•benbart ikke mener Frederiksens udenrigs- og sikkerhedspolitik b√łr v√¶re en m√•lestok. Ogs√• heri er jeg uenig med ham.

Du er meget velkommen til – hvis du synes at indl√¶g af ovenst√•ende type er vigtige for den demokratiske dialog – at st√łtte min skriverier. P√• forh√•nd tak!

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

3 Comments

  1. Ud over den v√¶sentlige analyse er samspillet mellem det, der bliver sagt af statsministeren, og det, statsministeren ikke taler om, nok det mest foruroligende, som underbygger √Ėbergs tese om statsministeren som ultra-hardliner. For det samspil af det udtalte og det fortiede viser, hvilke valg, der er truffet. Og jeg tror ikke, at fravalget af helt centrale emner er tilf√¶ldig, nej, sammen med de udtalte synspunkter bekr√¶fter de udeladte emner et ganske bestemt syn p√• udenrigspolitik: milit√¶r som vigtigste middel i international politik. Det er det sprog USA s√• ofte har anvendt i interessekonflikter (speak softly and carry a big stick). Og Mette Frederiksen motiverer sin satsen p√• milit√¶r vold ved at henvise til truslen fra √łst, hvor man jo har forst√•et, at det kun er magtens sprog, USA respekterer. Hvordan f√•r man s√• ret? Ved at have en endnu st√łrre “stick”. Den konsekvente l√łsning er, endnu st√¶rkere voldsmidler. Statsministeren legitimerer et v√•benkapl√łb.

  2. Og DK på vej til at deltage i krige på Det afrikanske Kontinent i jagten på råstoffer og kontrol

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Foredrag ‚ÄĘ Vestverden m√• v√¶lge: Fred uden militarisme eller nedgang og fald

Next Story

Videoforedrag: “Vestverden m√• v√¶lge: Fred uden militarisme eller nedgang og fald”.

Latest from Dansk udenrigspolitik

%d bloggers like this: