///

Sports-BHer, SDU og dansk dekadence

Der er ingen tvivl om at dagens tophistorie på DR.dk viser at såvel Danmarks Radio som Syddansk Universitet beskæftiger sig med vigtige ting. Der er forbud på Syd-Dansk Universitets fitnesscenter mod brugen af sports-BHer, fordi det er “upassende” at en del af maven er bar…!

Men hvis vi nu skulle se det som vigtige tidens tegn så spørger jeg mig selv:

Gad vide hvordan Danmarks dumsmarte og umoralske krigsdeltagelse, fremmedhadet, populismen, identitetspolitikken, den ulidelige puritanisme, materialisme/konsumisme, og snæversynede politisk-moraliserende korrekthed mon hænger sammen – i kakistokratiets tidehverv.

For der er jo et sammenfald i tid siden 1990erne.

Jeg har ikke noget svar. Men der er tåbelig, uvidenskabelige “undersøgelser” af den slags, medier elsker at sprede, der (be)viser at danskerne er blandt de lykkeligste på denne jord. Er det måske fordi de sidder i en slags fængsel?

Med det Danmark, der findes i dag, kunne meget tyde på at den danske dansker – à la Hans Scherfig berømte opus – er blevet en slags forsvunden fuldmægtig fra Krigsministeriet hvor han keder sig bravt men så får den idé, at han kan forsvinde og smage på friheden på en helt ny måde. Men da han gør det blir også friheden for meget for ham, så hans næste plan er at få det til at se ud som om han har begået en alvorlig forbrydelse. Han vil så blive straffet og dermed realisere sin drøm om at leve en tryg, ubekymret og ufri borgerlig tilværelse – nu blot i et rigtigt fængsel.

Frihed og frisind er jo – skræmmende. Og mere i dag end dengang.

Interesting too?  Danmarks sikkerhed og forsvar frem mod 2035: Hjernedødt forsvar for mere militarisme og krig

Det er ikke det Danmark, jeg voksede op i. Da var Danmark mere værdigt, horisonten bredere og ægte frisind en mærkesag på mange områder.

Det var et Danmark, der frembragte folk som Poul Henningsen, Klaus Rifbjerg, Leif Panduro, Villy Sørensen – og Scherfig – som man fik en vis dannelse og dybde ved at læse og analysere i gymnasiet. Og det var under en konservativ justitsminister, Knud Thestrup, Danmark frigav pornografisk litteratur i 1967 og billedpornografien 1969 og blev verdensberømt for sit frisind.

Godt 50 år efter kan et stykke bar mave skabe debat. Fordi verden ikke længere findes, kun kroppen – mig selv i den politiske korrektheds, proportionsløshedens og den dårlige smags fængsel – eller hvorfor?

Og det slog mig omkring 15. august i år da US/NATOs og Danmarks totale og forudsigelige krigsfiasko i Afghanistan dukkede op til overfladen, så ingen længere kunne dække over den eller tage fejl af den: Tænk at danske politikere kan tvinges til forlade politik pga at have gået over en eller anden MeToo-grænse (jeg har ingen sympati for dem!) og dermed skadet ét menneske mens der ikke er blevet rejst et eneste krav om at dem, der har været ansvarlige for Danmarks deltagelse i Afghanistan og alle de andre krig, burde retsforfølges eller miste sine folkekvalgte hverv.

Det er lidt som med Clinton, der måtte igennem en rigsretssag pga et blowjob men betragtes som en stor statsmand for at have igangsat NATOs ekspansion, bombet i Bosnien, Kosovo og Serbien, opretholdt sanktionerne mod Irak da de havde kostet over en halv million kvinder og børn livet, bombet i Afghanistan, Sudan og…kort sagt, en af de værste og mest krigsforbrydende præsidenter i USAs historie.

Interesting too?  Statsminister og udenrigspolitik som en telefonsvarer

Vesten – og Danmark – har mistet moralens kompas. Og enhver sans for proportioner.

PS
DR ælter sport-BHernes og croptopsernes sikkert historisk-kulturelle sider den 16. september 2021.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

2 Comments

  1. Identitetspolitiken er et af de smarteste “vaaben” mod demokratiet, set fra magthavernes synspunkt; vel at maerke essensen af den taenkning, der staar bagved demokratiet, ikke den forvanskede og totalt udvaskede skygge af sig selv, som vi lever midt i idag.
    Jo mere selvoptaget du bliver, jo mindre empatisk,eller maaske endda solidarisk, bliver du med andre og den verden du lever i.
    Jo mere du gaar op i at foelge nyeste mode, endog for dine ganske smaa boern, koebe nyt, og koebe nyt igen og igen, jo mere fyldes dit hoved op med tanker, “obsessions”, der absolut ingen vaerdi har for dig som menneske, og slet ikke for dine medmennesker, eller den verden du lever i. Jeg hoerte forleden dag, at under covid krisen er salget af fladskaerme gaaet voldsomt op, og nu har mange familier en fladskaerm i hvert eneste vaerelse i deres hus! – Materialismen laenge leve, prop head settet ind i oererne, fix oejnene paa smartphonen, droeft ikke noget med nogen af virkelig betydning – ud ryger medmenneskeligheden, ja endog menneskeligheden vil jeg paastaa.

    Da jeg var ung i 60-erne og 70-erne gik mange af os op i at arbejde for et bedre samfund, ogsaa udenfor den danske andedam. Danmarks TV viste ikke meget af relevans, men naar man sammenligner med den meget begraensede sendetid, kom der alligevel ting frem, der fik os til at taenke udenfor vores egen snaevre cirkel.
    I USA opfandt de et saerdeles virkningsfuldt vaaben, crack (billig heroin), der blev dumpet ind gratis eller meget billigt i kilovis i braendpunkterne for civil rights movement og ungdomsoproeret. Det virkede! – og idag er store dele af den generation degenereret til navlebeskuende, karrieresoegende bedsteforaeldre, der ikke har en intellektuel endsige politisk tanke i hovedet.
    Idag gaar alle medier fuldt ind for at holde os og vores slumrende engagementer og virkelige livslyst nede. “Legitim” livslyst er decimeret til at drikke sig fuld mindst en gang om ugen, spise sig en pukkel til paa den trendiest af restauranter, ervherve sig en stoerre villa eller bil hvert 10 aar.

    Jeg laeste i Bill Bryson’s eminente bog “A short History of Nearly Everything” forleden, at de milliarder af bakterier og andre encellede levende vaesender, der har beboet og behersket vores planet for 4,8 milliarder aar siden sandsynligvis ikke har andet formaal her i livet end blot at vaere i live. Ikke for at nedgoere mikroberne – alt liv paa jorden afhaenger jo af dem – men helt aerligt, naar vi nu ER et foedt som et menneske, der staar paa toppen af udviklingens trae med en hoejtudviklet hjerne, et fuldt udviklet foelelses register og meget mere, burde vi saa ikke bruge vores fulde potentiale, istedet for blot at vegetere.
    Jeg ved godt at kaempe store dele af jordens befolkning slet ikke har den luksus at taenke og tale saadan, de har indtil videre kun et formaal i livet, at skaffe foede nok til sig selv og deres familie, og forsoege at hjaelpe deres boern til en bedre fremtid. Det er ikke dem jeg snakker om.
    Jeg snakker heller ikke om en vis del af ungdommen, der endnu ikke er faldet for korruptionen, og jeg ved ogsaa at der er mange andre – ogsaa almindeligt veletablerede mennesker – der har bevaret deres sunde fornuft. Men vi maa give os iagt, for den er ustandseligt i farezonen.

    Naar nu Jan har gjort sig den umage, endnu engang, at pege paa mediernes og politikernes usaedvanligt koncentrerede indsats for at faa os allesammen til at blive ensrettede, tankeloese, veltilfredse, vegeterende vaesener, saa lad os fortsaette med at naegte at blive laast inde, men bryde ud og skabe den ny verden og det ny menneske.

  2. Kære Gitte
    Jeg kan jo kun sige dig hjerteligt tak for en så lang og tankevækkende kommentar. Een fordel med at være blevet lidt ældre er jo at man kan se det lange træk – det selvoplevede perspektiv over nogle årtier – og dermed kan sammenligne, se en ud- eller afvikling. Jeg deler dit engagement og dit vemod over at det er gået – også med Danmark – som det er. Der savnes både nysgerrighed, vision og ydmyghed. Gad vide om det er konsekvensen af at have fået det så materielt godt? Da man i 1950-erne og 1960-erne diskuterede velfærdsstaten var det netop én bekymring: Hvad skal der komme når alle har fået det materialt godt? Måske har vi stadig intet svar?
    Og lad mig lægge til: Uanset hvad svaret måtte være, så skal vi blive ved med at råbe op. Tak!

Leave a Reply to JOCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

TFF PressInfo # 638 – September 11: What the US should have done instead of starting history’s dumbest war

Next Story

TV2 censurerer om dansk krigspolitik – mit eget eksempel

Latest from Danmark

Discover more from 🗝 Jan Oberg

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading