TV2 censurerer om dansk krigspolitik – mit eget eksempel

Danmarks største IT-firm, Systematic i Århus, er under mistanke for at have forsøgt at omgå et dansk forbud mod at eksportere militært software til Emiraterne, som går videre og blir brugt i krigen i Yemen. Omgåelsen er foregået ved at man – efter at have fået eksportforbud i Danmark – skal have have brugt sit datterselskab i England og fået eksporttilladelse dér. Her er historien kort fortalt.

TV2 skal have tak for – sammen med Danwatch – at denne sag nu bliver undersøgt. Du kan hér se hvad Systematic er for en størrelse og hér er deres sektion om Defence production.

For et par dage siden henvendte TV2’s Eva Skjødt Birkeland sig til mig per mail – hun kunne angiveligt ikke finde mit telefonnummer og da jeg havde svaret med mit telefonnummer kunne hun ikke finde ud af at ringe til Sverige. Nå, hun kom over disse begyndervanskeligheder og da hun ringede op fik vi en 40 min lang samtale, der utrykkeligt ikke handlede om det juridiske eftersom jeg ikke er jurist.

Min baggrund er derimod at jeg i midten af 1970erne analysede Danmarks F16-køb og – i Politikens kronik – protesterede mod hele flytanken og mod at der skulle være dansk medproduktion på dem så der ville sidde i Danmark producerede komponenter i alle F16-fly rundt om verden. Jeg mente det ville blive en glidebane og at Danmark ville blive mere og mere involveret i international våbenproduktion og våbenhandel.

I forbindelse med min doktorsafhanding i 1981 forskede jeg mig også frem til den første kortlægning af dansk våbenindustri og militærforskning, inkl i Grønland. Det ledte til en hovedløs anklage fra Forsvarschef, G.K. Kristensen, der i en samtale på sit kontor i Vedbæk sagde “De skal sgu passe på, Øberg”. Det morede vi os en del over da han efter pensionen gik med i Generaler for Fred…

På den tid var der ikke mange danske militærproducerende virksomheder. Men det er der idag.

FAD – Defense & Aerospace Industries Association in Denmark (FAD – the voice of Danish Defence and Aerospace Industry) – ligger under Dansk Industri og tæller henved 100 danske virksomheder. (Før i tiden havde FAD en egen hjemmeside, idag kan du se en nødtørftig information her – hvor man end ikke gør sig ulejligheden at fortælle hvad FAD står for, men det kan man derimod se på Netværksportalen hvor der findes et dødt link til FAD’s tidligere hjemmeside). Men du kan kigge ind hér på Dansk Industri.

Man ønsker åbenbart ikke at levere lettilgængelig detaljeinformation om denne side af dansk industri.

Eva Skjødt Birkeland havde afsluttet vor samtale med at det, jeg havde sagt, havde givet hende helt nye vinkler, og at hun håbede TV2 fremover ville kunne gøre mere omkring dem (herunder også hvorfor militærindustri giver færre arbejdspladser end de fleste andre områder) – men nu var det altså en 5-6 min kommentar til den konkrete sag på næstkommende tirsdag morgen den 21. september, det handlede om.

Her er så hvad vi helt korrekt var blevet enige om: 15 sep. 2021 kl. 12:06 skrev Eva Skjødt Birkeland <evbi@tv2.dk>:

“Hej Jan,

Tak for en spændende samtale.

Så har jeg noteret dine hovedpointer, som jeg tænker skal fremgå af interviewet. Vend tilbage hvis jeg har misforstået noget af det. 

Vinkel på interview er, hvordan denne type aktivitet kan stoppes. Hovedpointen er, at det er vanskeligt, hvis ikke umuligt at lovgive sig ud af. 

• Myndighedernes kontrol har været særdeles mangelfuld i denne sag. Danmark har set igennem fingre med fortsat dansk eksport og dermed på kanten af EU’s regler om våbeneksport. 

• Man har fået en eksporttilladelse i UK efter at have fået afslag i DK, så det er en omgåelse af lovens ånd og hensigten med loven. 

• Våbenindustrien i Danmark er vokset i takt med vores mere aggressive udenrigspolitik. Jo mere vi er gået krig så bliver en naturlig konsekvens af det at virksomheder producerer militært udstyr.  

• Det er alt for fromt at tro, at man kan lovgive sig ud af det her. Man kan godt opsnappe nogle produkter og forhindre nogle. Men uanset selvom man sender udstyr til allierede eller civile, så kommer våben og andet militære instrumenter til at sidde hos de forkerte. 

• For at komme problemet til livs skal vi ændre vores sikkerhedspolitik så den matcher hvad den var tidligere inden Danmark blev en krigsførende nation for med krigsførende nation følger også at virksomheder vil fortsætte produktionen af våben og militære midler.

Vi bekræfter tillige tirsdag 08:20, et indslag på 5-6 min med mig om ovennævnte punkter, vi har udvekslet telefonnummer for alle eventualiteters skyld samt skype-guide og jeg har meddelt hvordan jeg skal præsenteres på skærmen.

Jeg svarer hende omgående:

“Kære Eva
Alt noteret. Guiden læst. 
Punkterne er helt OK og i linje med hvad vi aftalte, dog skal du regne med at det snarere er de sidste tre jeg giver bud på end de to første – fordi de, som jeg sagde, tangerer juristeriet som ikke er mit område.”

Med disse detaljer kan der vist ikke være nogen tvivl om at vi har en fast aftale.

Men så kommer overraskelsen i form af en sms 21:41 mandag aften: “Hej Jan. Jeg er nødsaget til at aflyse dig i morgen – beklager den sene besked! Bh, Laura Bannebjerg TV 2 NEWS.”

Da man åbenbart end ikke gider at forklare sig skriver jeg blot tilbage: “Hvorfor?”

Og dette er så svaret: “Det kommer til at handle for meget om den juridiske del af sagen, så vi har vurderet, at det ikke hænger sammen med den vinkel, vi kører i morgen. Kan se, at du havde gode pointer, så håber, at du vi være med i en anden omgang 🙂 Tak for din tod og undskyld besværet.”

Til hvilket jeg svarer:

“Du er dårligt informeret. Det var netop IKKE det juridiske, vi har aftalt at tale mest om – se mit sidste bekræftelsesbrev. Det er denne slags sidste-minut ændringer, der altid – sjovt nok – indtræffer hos danske medier, der dermed spilder min tid eller får kolde fødder politisk.

Det er det, der ikke sker når jeg arbejder med amerikanske eller andre radiostationer, Irans PressTV, Russia Today og Kinas CCTV og CGTN. De har respekt og er professionelle.

Jeres beslutning er blah-blah og et klart aftalebrud. I er velkomne en anden gang – hvilken jeg ikke tror på som seriøst ment – men i så fald bliver det med meget mindre imødekommenhed fra min side. For selvfølgelig kommer man ikke på at droppe det hele så sent hvis der ikke er en anden grund end den du angiver her. Mvh Jan.”

Det var så den historie.

Når Laura Bannebjerg siger at det med min medvirken ville blive for megen jura i indslaget er det jo helt hen i vejret eftersom det af ovenstående fremgår krystalklart, at det ikke var dét perspektiv, jeg skulle dække.

Det er den hér slags manipulation og tilrettelæggelse, mediekonsumenter ikke ser – ikke kan se. TV2’s seere kan ikke vide at man bevidst valgte i sidste øjeblik at droppe min vinkel og ekspertise og at de foreholdes information om sammenhængene: at (ulovlig) våbeneksport hænger sammen med et dansk militær-industrielt kompleks, der igen hænger sammen med Danmarks rolle, siden 1999, som bombenation langt borte fra Danmark og under USAs ledelse. Samt at denne våbeneksport ikke kan afskaffes ved lovgivning men kun ved at føre en mindre militaristisk udenrigspolitik.

At en virksomhed eventuelt har brudt loven – ja, det er jo godt mediestof. Hvordan den eventuelle kriminalitet er en nærmest uundgåelig konsekvens af den hastigt voksende våbenindustri og -handel med dødens købmænd – og fundamentalt hænger sammen med dansk krigspolitik – ja, den slags tanker skal seerne ikke bibringes. De kunne jo begynde at se sammenhænge og stille sig kritisk til danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Medier, der ikke oplyser om disse ting, indgår i det Militær-Industrielle-MEDIE-Akademiske Kompleks, MIMAK, der legitimerer krig enten direkte eller ved at undlade enhver problematisering af den.

TV2 vil givetvis benægte at det hér handler om censur og at Jan Øberg overreagerer. Men jeg har set for mange gange i de sidste 10-20 år hvor fredens diskurs er blevet fjernet. Der er tale om et mønster. Og jeg gentager hvad jeg har sagt i årevis: Udeladelse – ikke fake – er det største problem.