På denne vidunderlige solrige og varme fredagseftermiddag er jeg på havearbejde da en det ringer fra TV2 News. Den meget venlige og korrekte kvinde siger at man vil høre om jeg har synspunkter på hvorfor der er så megen emotionalitet omkring det, der sker i Gaza.
Jeg smider hvad jeg står med – for det er jo vigtigt, giver hende en del baggrund til konflikten og svarer udførligt på samtlige hendes spørgsmål. Hun er åbenbart blevet bedt om at ringe op for selv ved hun intet om mig, TFF eller hvad en fredsforsker er for en.
Hun har heller ikke set den TFF PressInfo om netop Gaza som man har fået på redaktionen godt en time tidligere.
Flere gange siger hun – nej hvor spændende og på et tidspunkt – hvor ved du dog meget.
De sidste spørgsmål drejer sig om om jeg kan lave et indslaget kl 16.45 per Skype og hvor længe og hun skal ringe tilbage om det praktiske. Jeg får klart indtrykket af at der vil blive et indslag på grund af hendes begejstring.
Samtalen tager i hvert fald en halv time af min tid.
Der går dog ikke 5 min før hun ringer tilbage og siger at man på redaktionen nu har andre prioriteringer.
Jeg tolker det sådan at redaktionen, da den har hørt hvad hun gengiver fra mig – inkl at jeg mener at medierne bidrager til emotionalisering og polarisering – har sagt: Ham skal vi da vist ikke have med, vel?
Da jeg givetvis på visse punkter siger noget andet end de fleste (nyhedsværdi eller nye vinkler) er der altså tale om enten censur eller inkompetent redaktionsarbejde. Man ringer ikke folk op uden at der findes en hensigt og man ringer ikke før end man ved om emnet faktisk skal bruges i programmet.
Jeg tvivler stærkt på at Gaza af alle konflikter pludselig ikke længere er aktuelt nok og er blevet omprioriteret i løbet af den halve time hun og jeg talte sammen.
Naturligvis kan jeg ikke bevise noget. Det er bare 37. gang det her sker i danske og svenske medier. Jeg sagde derfor til hende at hvis TV2 News ringer op igen og ikke bruger mig vil jeg have honorar for konsulentbistand.
Og det mener jeg faktisk.
