/

‘Deadline’ hepper pĂ„ krig

Åbent brev og klage vedrĂžrende Nynne Bjerre Christensens sĂ„kaldte interview med udenrigsminister Holger K. Nielsen i Deadline den 24. januar 2014 om mĂždet i Geneve om Syrien. Det kĂžrer fra 17 minutter inde i programmet til afslutningen ved 32:53.

Inden indslaget med udenrigsministeren er der et interview med Steffen Gram og i introen til det siger Nynne Bjerre Christensen (NBC i det fÞlgende) at Geneve II bygger pÄ Geneve I, der indeholder en overgangsordning uden den nuvÊrende prÊsident al-Assad. Det er faktuelt forkert.

Geneve I-dokumentet af 30. juni 2012 indeholder ganske andre ting, nemlig formuleringer om at man respekterer Syrien som suverÊn stat (alene af den grund kan man ikke udefra afgÞre hvem, der skal vÊre landet hÞjeste leder); at der rigtignok skal skabes en overgangsordning men at denne skal imÞdekomme det syriske folks legitime aspirationer, samt at der kan indgÄ medlemmer fra den siddende regering i denne overgangsordning.

NBCs pĂ„stand er identisk med den linje, USA gennem dets udenrigsminister John Kerry har givet udtryk for dengang som nu – dog har man de facto accepteret al-Assad af mindst to grunde: Man kunne ikke gennemfĂžre afrustningen af Syriens kemiske vĂ„ben uden samarbejde med statsledelsen. For det andet er det kendt fra den internationale presse at udenlandske (vestlige) agenter har holdt mĂžde med og samarbejder med regimet om bekĂŠmpelsen af de utallige terrorister, der er kommet ind – ikke mindst siden Geneve I og som i realpolitiske termer gĂžr al-Assad til en slags bedste lĂžsning indtil videre ogsĂ„ fra et pragmatisk vestligt synspunkt.

Det er rimeligt at krĂŠve af en journalist pĂ„ et kvalitetsprogram som Deadline forholder sig respektfuldt til kilder, har lĂŠst originaldokumentet i stedet for blot at bruge andre dĂ„rligt informerede journalister som sandhedsvidne. Endvidere bĂžr man ikke videregive amerikanske politiske fortolkninger som om de var sandheden.

Samtalen med udenrigsministeren indledes med en sekvens hvor John Kerry taler smukt om sin og verdenssamfundets omsorg for menneskene, der lever i Syrien. Dermed er den formodet gode side prĂŠsenteret, ikke nogen af de syriske deltagere. Er USA deltager den vigtigste i Deadline’s Ăžjne?

En interessant journalistisk vinkel hĂ©r i indledningen kunne ogsĂ„ have vĂŠret: Hvem er ikke med i Geneve? Og svaret er: det syriske folk. Ingen fra det syriske civilsamfund – ingen kvinder, menneskerettighedsfolk, folkelige bevĂŠgelser – ingen af de 98-99% af Syriens folk, som man siger at man er sĂ„ bekymret over. Istedet har man kun indbudt dem, der bruger vold. Hvad det syriske folk frygter og Ăžnsker er der ingen der hĂžrer pĂ„ – heller ikke Deadline.

NBC stiller derpĂ„ (fra 17:00 til 32:53 henved 20 spĂžrgsmĂ„l – blandet med gentagen afbrydelser af ministeren, der med tiden bliver mere og mere irriteret og tydeligt fĂžler sig angrebet (se senere). Man mĂ„ formode at han er blevet bedt om at komme i studiet for at fortĂŠlle seerne om hvordan det gĂ„r for sig i Geneve og hvad han tror, der vil kunne komme ud af det – han kommer jo lige derfra.

Efter et indledende spĂžrgsmĂ„l om Holger K’s “mavefornemmelse” indeholder NBCs nĂŠste spĂžrgsmĂ„l en antydning af at hvis/nĂ„r det hĂ©r bryder sammen sĂ„ vil parterne nok bare gĂ„ hjem og fortsĂŠtte med at slĂ„ hinanden ihjel.

NBCs tredje spĂžrgsmĂ„l indeholder tal for hvor mange der er blevet drĂŠbt og hun mener at kunne se at det kan vĂŠre dobbelt sĂ„ mange som i dag – 250,000 om 2-3 Ă„r. (UnderforstĂ„et hvis vi ikke snart gĂžr noget).

DerpĂ„ prĂŠsenteres de frygtelige fotos af udmarvede mĂŠnd, der efter sigende udsultes i regimets fĂŠngsler for derefter at blive drĂŠbt. NBC/Deadline gĂžr ikke opmĂŠrksom pĂ„ det somhar vĂŠret livligt diskuteret i seriĂžse medier, nemlig at rapporten er udfĂŠrdiget af et advokatkontor i London bestilt og betalt af Qatar – der er nok sĂ„ kendt som en hovedstĂžtte for de vĂŠbnede oprĂžrer i Syrien. De bygger pĂ„ en eneste persons berettelse, en “Caesar” og nogle tusind billeder og er blevet udarbejdet pĂ„ 4-5 dage samt publiceret – ikke uden skĂŠven til timingen – to dage fĂžr Geneve-mĂždet med det klare formĂ„l at stille Syriens ledelse i et endnu dĂ„rlige lys.

Interesting too?  Hvilke eksperter benytter Politiken sig af?

Enhver vĂ©d at alle sider i denne borgerkrig har begĂ„et frygtelige handlinger. Deadline/NBC vĂŠlger uden mindste forbehold at prĂŠsentere den ene sides forbrydelser pĂ„ basis af en  tvivlsom rapport. Her er Christian Science Monitors analyse af den.

Uanset denne uansvarlige omgang med tvivlsomt materiale passer dette indslag – der iĂžvrigt ikke bruges til noget –  som underforstĂ„et argument for de fĂžlgende 12-15 spĂžrgsmĂ„l og afbrydelser, hvor NBC udelukkende argumenterer for at der mĂ„ en militĂŠr aktion til mod det syriske regime. Eet af hendes hovedargumenter er at vi mĂ„ da have det hĂ©r stoppet og at det eneste der vil blive forstĂ„et er truslen om militĂŠr vold. Og ikke blot truslen, mĂ„ man formode.

DerpĂ„ kommer et kort indslag hvor Forsvarsakademiets lektor Peter Viggo Jakobsen argumenterer  – uden at sammenhĂŠngen er med – for at fredsforhandlingerne sandsynligvis kommer til at fungere som “en undskyldning ikke at gĂžre noget” – underforstĂ„et noget mere drastisk: militĂŠr aktion forstĂ„r man af NBCs efterfĂžlgende pĂ„stand om at Jakobsen ogsĂ„ har sagt at der ikke findes alterntiver til militĂŠr intervention.

I hvad der kan siges at vĂŠre det 7. spĂžrgsmĂ„l/tema foretager NBC en direkte beskyldning: “I sidder pĂ„ bekvem afstand dĂ©r i Geneve og er bange for at fĂ„ blod pĂ„ fingrene.” Men, tillĂŠgger hun, mĂ„ske er det eneste styret forstĂ„r en trussel om vold?

DerpĂ„ gĂ„r “interviewet” over pĂ„ det Ăžnskelige i at der fandtes et FN SikkerhedsrĂ„dsmandat hvis der skulle bombes; udenrigsministeren fĂžler sig nu tydeligt presset og afbrydes hĂ©r af NBC, der om en sĂ„dan resolution siger: “Ja sĂ„ har du da deponeret din magt hos russerne og kineserne.”

Kommentaren der fremfĂžres let sarkastisk – og er provokerende i og med at den viser foragt for FN og folkeretten som sĂ„dan – tjener til at underminere udenrigsministerens tanke om et FN spor. Det er jo trods alt FN, der er hovedansvarlig for Geneve-mĂždet og derfor er FN de facto og de jure en vigtig aktĂžr. Men altsĂ„ ikke i NBCs optik.

Hun har nu forberedt endnu et argument, som skal udfordre Holger K. Nielsen. Hans tidligere ministerkollega Christian Friis Bach har skrevet pÄ Facebook at man bÞr give parterne 6 mÄneders frist og ellers foretage en militÊr aktion. Udenrigsministeren forsÞger at vÊrge sig med en beklagelse af at det jo ikke er sÄ let i Syrien og ogsÄ meget meget svÊrt at fÄ et SikkerhedsrÄdsmandat igennem.

NBC er nu selv sĂ„ pas agiteret at hun flere gang afbryder ministeren med “PrĂžv lige at hĂžre!” Han afbryder ikke hende. Da hun siger at alle andre ting jo er blevet prĂžvet, kun ikke militĂŠr intervention siger Holger K. – nu tydeligt irriteret – “Jeg forstĂ„r slet ikke hvor du vil hen med det dĂ©r.” Det er klart, at dĂžmme af denne formulering, at han fĂžler at hun vil have ham derhen hvor han erkender at krig mod Syrien er det eneste rigtige efter at vi – som hun ogsĂ„ pĂ„peger – har set pĂ„ disse lidelser i 3 Ă„r uden – forstĂ„r man –  at gĂžre noget.

NBCs – arrogante – svar er at “du mĂ„ da have gjort dig nogle tanker” om hvad der skal gĂžres i fremtiden.

Det tolvte spÞrgsmÄl er snarere en konstatering, der skal belÊre ministeren om hvad han ifÞlge NBC ikke har rigtig vil forstÄ: Hvis man vil have en lÞsning sÄ mÄ al-Assad jo vÊk. Om dette kan man professionelt mene hvad man vil, men det er ikke en adekvat lÊsning af en meget kompleks konflikt men derimod en typisk journalistvinkel, nemlig at alt ondt er samlet i én person og dennes styre og at hvis man bare kan fÄ denne hindring bragt ud af vejen sÄ vil alt blive fint.

At ingen af de hidtidige moderne krige har dokumenteret at denne forsimplede teori har nogen empirisk holdbarhed er man tilsyneladende uvidende om pĂ„ Deadline’s redaktion.

DerpĂ„ – ogsĂ„ forberedt, naturligvis – hiver NBC regeringsdeklarationen frem og citerer at der i den stĂ„r at man nok generelt skal fĂžlge FN-sporet i internationale konflikter men at Danmark ogsĂ„ i visse specielle tilfĂŠlde kan omgĂ„ dette og lave aktioner sammen med f.eks. NATO, altsĂ„ uden FN-SikkerhedsrĂ„dsmandat. Her nĂŠvnes den sĂ„kaldte Responsbility to Protect.

Interesting too?  Swedish Television knows well its pro-NATO tasks

Ministeren bider nu tilbage mod alle disse velplanlagte angreb pĂ„ hans stĂžtte til en forhandlingsstrategi og svarer blandt andet at “dine forestillinger er fulstĂŠndig groteske” og “du forsĂžger at kĂžre kanoner i stilling”. Her er der altsĂ„ ikke tale om en samtale om Syrien men om at ministeren fĂžler sig forulempet over at blive udsat for revolverjournalistik. Mundhuggeriet er i fuld gang; NBC er bedste forberedt og fortsĂŠtter med at fyre – nu med den klasisk manipulerende metode at lĂŠgge ord i munden pĂ„ ministeren: “Men du vil ikke fuldstĂŠndigt udelukke at Danmark kan deltage i en humanitĂŠr aktion?” – hvortil ministeren svarer et det ville da vĂŠre “Ă„ndssvagt” at udelukke noget som helst.

NBC sidste ironiserende kommentar – atter en afbrydelse af hvad ministeren er igang med at sige  – er at “man kan da heller ikke beskylde europĂŠerne for at de har flaget for det” (idĂ©en om en militĂŠr aktion).

Og dér slutter Deadline for denne gang.

Der kan ikke vĂŠre tvivl om hvor Nynne Bjerre Christensens/Deadline’s idĂ© eller ĂŠrinde her har vĂŠret da indslaget blev planlagt i redaktionen. Ministeren skulle udfordres pĂ„ alt den dĂ©r urealistiske snak om fred gennem forhandlinger.

SpÞrgsmÄlene, indslagene undervejs, den rapkÊftede men ukyndige revolverjournalistik peger sammenlagt og udelukkende i én retning. Man valgte f.eks. at ikke spÞrge ministeren hvordan det er at vÊre med til sÄdanne forhandlinger og hvordan de er organiseret og hvilken indtryk han iÞvrigt fik med sig hjem f.eks. af parterne.

Det er fint med debat. Men et eller andet sted gÄr der en grÊnse mellem den gravende, udfordrende journalistik og luftning af egne fordomme, personlige politiske holdninger og vrede (selv hvor den er forstÄelig).

Det er videre meget vigtigt at medierne og den journalistiske profession ikke blive synonym med promoveringen af bestemte landes politiske holdninger (ikke mindst  hvor de gĂ„r imod folkeretten) og ganske sĂŠrligt at man som seer og lytter ikke mĂ„ finde at, populĂŠrt udtrykt, medierne hepper pĂ„ krig mere end fred.

Undertegnede har uregnelige gange fÄet spÞrgsmÄlet af danske og udenlandske journalister om det dér med fred gennem dialog og forhandling ikke er urealistisk. Jeg har aldrig hÞrt dét spÞrgsmÄl stillet til statsledere og ministre om deres krigstrusler og -planer er realistiske i forhold til dette at skabe sikkerhed og fred. At der i FN-Deklarationen som alle lande har undertegnet klart siges i prÊamblen at krig skal afskafes og i Artikel 1 at fred skal skabes med fredelige midler er ikke et udgangspunkt for kritisk spÞrgmÄl selvom de sÄvel normativt som folkeretsligt stÄr lang stÊrkere end oprustning, vÄbenhandel og krig.

Jeg skal afstÄ at belÊre mediefolk og redaktioner om hvad der er ordentlig journalistik, vederhÊftig information og kildekritik. Men dette indslag bar ikke prÊg af nogen af delene. Og dét er sket fÞr.

Og afslutningsvis er det lige sĂ„ lidt mediers opgave at fremme ikkevold som at fremme vold. Medier skal give hĂŠderlig, trovĂŠrdig og alsidig information og skabe debat. De skal ikke – som det klokkeklart blev gjort af Nynne Bjerre Christensen her – pĂ„ skandalĂžs og ukyndig mĂ„de heppe pĂ„ krig, ejheller at bakke det op med faktuelt forkerte oplysninger som pĂ„peget ovenfor.

Derfor denne klage. Jeg vil sĂŠtte pris pĂ„ at man ved fĂžrst givne lejlighed i programmet:

a) gÞr opmÊrksom pÄ at det var faktuelt forkert hvad der blev sagt om Assads rolle i Geneve I-dokumentet, og

b) gÞr opmÊrksom pÄ at rapporten med billederne har en tvivlsom status og at det ikke er rimeligt kun at vise den ene sides kriminelle handlinger i en krig af denne karaktér.

Jan Øberg, dr.hc., docent
DirektĂžr for Den Transnational Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning (TFF)
http://www.transnational.org
0046 738 525200
oberg@transnational.org

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

1 Comment

  1. Flot og grundigt svar og en berettiget klage, som man oftere burde give sig i kast med af gÞre selv, nÄr lignende sker i pressen, hvilket er et stigende problem.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Ond, ondere
dummest

Next Story

Koldkrigsforskning – en banaliserende tilgang

Latest from Fred

%d bloggers like this: