Vi lever i en ekstraordinært mørk tid præget af emotionalisme, irrationalitet og mangel på fundamental viden om sikkerhed, fred, krig og psykologien omkring mulig atomvåbenbrug.
En tid, der mangler selvbeherskelse, dybere overvejelser og bremsemekanismer, der kan give tid og plads for langsigtede overvejelser. En tid af Groupthink, hvor alle parter blot søger selvbekræftelse, ikke forståelse af modstanderen.
Ingen periode har været så farlig siden 1945. Måske skriver jeg dette i en førkrigstid?
Jeg får indtrykket af at de fleste enten fortrænger det eller ikke aner hvor farlig situationen er med de tiltag, der nu er sat på skinner. En slags chicken game, der let kan ende med en voldsom kollision.
•
For kort tid siden publicerede den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning, som jeg er chef for, en slags opråb om behovet for en ny fællesnordisk tilgang til sikkerhed og fred – ikke mindst i lyset af NATO-Ruslands konflikten, som nu udspiller sig så tragisk i Ukraine og som sandsynligvis vil vare endog meget længe.
Ukraine er nu navnet på det sted hvor Rusland skal reduceres til en politisk, militær og økonomisk småstat, omend en med atomvåben.
Du kan læse opråbet hér – A Nordic Initiative for Peace in Ukraine and Lasting World Peace. Naturligvis er der en del såkaldt almindelige mennesker, der har reageret positivt på den direkte til os og på vore sociale medier. Men som sædvanlig har ikke ét medie – af tusinder, der modtager vore skrifter – fundet det ulejligheden værd at nævne det.
Der bliver ligesom ikke plads til den slags mellem den ensidige krigsrapportering, præsident Zelenskys skærmoptræden og NATO/EU propagandaens ulideligt selvforherligende sort-hvide billeder.
•
For et par dage siden satte jeg mig for at se nærmere på svensk presses dækning af NATO-spørgsmålet nu Sverige jo har til hensigt at søge om optagelse i alliancen – som jeg nægter at kalde “forsvars” eller defensiv. Det gør kun dem, der ikke aner hvordan offensivitet og defensivitet bør definieres, eller har en opgave med at fremme NATO.
Jeg koncentrerede mig på den store liberale Dagens Nyheter (DN), ejet af Bonnier-koncernen og en pendant til Politiken.
Jeg blev chokeret – ok, der er ikke så meget, der længere kan chokere mig men…
Her ser du et par minutter med eksperter – ikke freds- og sikkerhedspolitiske eksperter som sådan men DN:s egne medarbejdere, der i den grad er positive til NATO. Specielt Mikael Holmström har i årevis været USA:s talerør i Sverige.
Og hér har du Dagens Nyheters flagskib af en “explainer.”
Hele fremstillingen minder om den slags grundfakta, man som skoleelev sommetider blev bedt om at finde frem og organisere. Men som en gedigen avis’ mangesidede folkeoplysning er det helt til rotterne.
Ikke et ord om NATO’s egen traktat fra 1949, der er en kopi av FN-Erklæringen eller om hvordan NATO for længe siden er holdt op med at følge sin egen fundats. Ikke et ord om NATOs bombinger af Jugoslavien, Libyen etc. i strid med folkeretten – kun at bombningerne i førstnævnte gjordes med det noble formål at “stoppe krigen i Kosovo”… !
Ikke et ord om USA, der som leder af NATO konstant har ført krig – helt præcist i 225 af 243 år siden 1776 – eller om den fallerede krig mod terror siden 9/11, som har ramt 35-50 millioner i Mellemøsten samtidig med at terrorismens ofre i dag er mange gange højere end i 2001.
Det faktum diskuteres end ikke at der stadig ikke frem til idag er flertal blandt svenskerne for NATO-medlemsskab – og slet ikke noget i retning af f.eks. 75%, der ville være rimeligt for en så stor og bindende forandring i svensk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Hvordan skulle Sverige overhovedet kunne gå med i NATO med bare 48% for, 28% imod og 24% ved ikke?
Og så kommer tidslinjen. Det er helt og aldeles uklart hvad kriterierne har været for det, der nævnes i dette elendige forsøg på at skrive historie. Den udmærker sig mest ved det, den ikke nævner – f.eks. løfterne, der blev givet til Gorbatjov om, at NATO ikke ville ekspandere “én tomme;” forsøgene siden 1994 at få Ukraine med i NATO imod alle eksperters advarsler; det USA-orkestrede regimeskifte i Kiev i 2014, der ledte til Donbas-problemet og Ruslands annektering af Krim – som DN kalder “invasion” til trods for folkeafstemningens resultat dér (der blev aldrig holdt en folkeafstemning i Kosovo eller Serbien); Georgien, der indledte krigen i 2008 og derpå fik klø af Rusland beskrives som at “Rusland sender tropper ind i Georgien.”
Videre – USAs og andre NATO-landes krige i f.eks. Afghanistan, Libyen, Syrien og Yemen nævnes end ikke. Måske de har præget Rusland beslutninger? Og ikke et ord om USA/CIAs og andre NATO-landes oprustning af Ukraine mellem 2014 og 2022, NATOs beslutning om at Ukraine skal blive medlem fra 2008. Putin’s meget velbegrundede tale på München-konferencen i 2007 kaldes for “anklager” mod NATO, og det nævnes heller ikke at Putin forsøgte at få Rusland optaget i NATO både overfor Clinton og den daværende NATO Generalsekretær Robertson.
Enten er DN’s medarbejdere komplet uvidende om sammenhænge, internationale relationer og årsag-virknings-samspil eller også er disse udeladelser gjort helt bevidst for at være pro-NATO, pro-USA og stille Rusland i et dårligt lys.
Det er opinionsjournalstik under dække af folkeoplysning.
Uanset hvad er ingen af delene værdige for en af Sveriges ældste og velrenommerede medier, som svenskere danner sit verdensbillede ved at læse – i troen på at de får pålidelig information. Det forhindrer dog ikke DN i under alle sine artikler at skrive “Så här jobbar DN med kvalitetsjournalistik: uppgifter som publiceras ska vara sanna och relevanta. Rykten räcker inte. Vi strävar efter förstahandskällor och att vara på plats där det händer. Trovärdighet och opartiskhet är centrala värden för vår nyhetsjournalistik.”
Enten tror DN på sin selvforherligende PR – eller også tror avisen at læserne er underbegavde.
Er det så mærkeligt at folk flygter fra mainstream – malstrøm – medierne, når de ser hvad det er, de skal betale høje abonnementspriser for? Masser af mennesker er faktisk både interesserede og vidende, de har adgang til mængde af forskellige medier på nettet. Selv ville jeg ikke drømme om at læse DN for at få konkret og pålidelg viden om verdens gang; jeg gør det for at se hvad det er, der formidles og i et vist omfang præger menneskers verdensbillede. Og politikernes beslutninger.
De fleste mennesker har aldrig været i Rusland; de har næppe nogle dybere kundskaber om landet og dets kultur – ja, de har måske aldrig mødt en livslevende russer. Men idag véd en stor majoritet af danskerne og andre europæere at russere dét er nogen man bør hade.
Hvem om ikke medier og politikere står for dette bedrageri? Denne historieforfalskning? Den der ikke har set med egne øjne er et let bytte.
Selv har jeg aldrig været i noget konfliktområde og kunnet genkende virkeligheden dér med den mediale virkelighed, jeg rejste afsted med. Ikke ét eneste sted.
I refærdighedens navn så har DN også haft NATO-kritiske stemmer. Således f.eks. denne samtale med Daniel Ellsberg, der opfordrer Sverige til at holde sig udenfor NATO, som han kalder en selvmordspagt. Den bragtes på DNs forside den 12. maj 2022.
Men avisens overvejende holdning i nyhedsdækningen, leder- og kulturartikler samt på debatten er nok så klar: Sverige bør gå med, Rusland er årsagen til al ballade og skal straffes og hades, og der er hverken tid eller behov for at tænke længere. Sverige har ingen alternativer til NATO.
Og jeg tror ikke Dagens Nyheder er speciel. Sådan ser de fleste vestlige medier ud, grosso modo. Om balanceret kvalitetsjournalistik er der ikke længere tale på de områder, jeg kan bedømme. Og naturligvis kommer nyhederne udelukkende fra vestlige nyhedsbureauer – Associated Press, Agence France Presse, Reuters, BBC, The Guardian, New York Times, CNN. That’s it. Echo chamber pro-American, pro-militær, pro-NATO.
•
Idag besluttede Finland at ansøge om NATO-medlemsskab. Eftre det svenske socialdemokratis møde i weekenden vil Sverige givetvis gøre det samme i begyndelsen af næste uge.
Derfor skrev jeg tidligere på dagen “It is foolish for Finland and Sweden to join NATO and ignore both the real causes and consequences.” Den skal snarest komme på svensk.
Jeg tror det er en af mine bedre – og vigtigere – artikler. Undervjes tænkte jeg: Hvad er der dog sket når jeg må skrive dette? Er der nogen ende på panikken, emotionalismen og tankeløsheden om morgendagen?
12. maj 2022. En tung dag – endnu lidt nærmere en polariseret og hadefuld verden hvor vi kan skabe stadig mere vold men ikke fred.
Og måske derfor lever i en førkrigstid.
Hjerteligt tak for din støtte hvis du synes det er vigtigt for freden og den demokratiske debat at ovenstående blir sagt.