/

Statsminister Frederiksens håbløse forsøg på at påvirke Indien til at påvirke Rusland

Ifølge Danmark Radio forsøgte statsminister Frederiksen at påvirke premierminister Narendra Modi til at påvirke Rusland – men til svar fik hun, der repræsenterer oprustningen af Ukraine mere end de fleste andre småstatsleder:

– Vi appellerer til en øjeblikkelig våbenhvile i Ukraine, og at dialog og diplomati skal løse problemet, sagde Narendra Modi.

Gad vide om hun fattede den diplomatiske afvisning og afgrundsdybe forskel i tilgangen til NATO-Ruslands-konflikten i Ukraine?

Og bedre blev det næppe med statsministerens USA-tale om et “regelbaseret internationalt system” ( i stedet for folkeret og FN ) og sniksnakken om hvor meget Danmark og Indien deler værdier.

Det er diplomatiskt helt bagvendt. Og det burde hun vide. Selv ikke US-oraklet Steffen Gram kan levere andet end platityder i denne artikel…

US/NATO/EU reagerede overilet og uden at tænke langsigtet eller bygge konsensus – det gjaldt bare om at straffe Rusland efter dets invasion.

Nu viser det sig at det stort set kun er Vesten, der står sammen med Vesten (om had og krig men ikke om fred eller en global vision) – og dét sammenhold vil krakkelere når prisen skal betales.

For nylig forsøgte hele EU at få Kina til at vælge side! Og forleden forsøgte Norge statsminister Støre at presse Kina. Nu forsøger statsminister Frederiksen sig så med Indien!

Det er lidt sent – for sent!

Vestverden er ved at være på spanden: Stik mod alle antagelser står USA/NATO/EU stort set alene med sine tåbelige reaktioner på Ruslands tåbelige invasion af Ukraine.

Tænk hvis man lige havde slået koldt vand i blodet, forhørt sig med andre og ikke reageret ved at skabe enorme omkostninger for alle andre i denne verden, de fattigste i særdeleshed – og for os selv.

Interesting too?  Danmark bør holde sig langt fra flåde-missionen i Den Persiske Golf

Den tid er jo forbi hvor resten af verden bare adlyder USA og det øvrige Vesten.

Hvor svært kan det være at se det – nu skriften har været dér på væggen i årevis?

Du kan følge debatten om en kortere udgave af denne tekst på Facebook.

JO

Welcome to my official personal home. I'm a peace researcher and art photographer.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Previous Story

Danmarks Radios pro-NATO prop

Next Story

Udenrigsminister Jeppe Kofod manipulerer virkeligheden groft – Ritzau lader som ingenting

Latest from Dansk udenrigspolitik

%d bloggers like this: